Erfaringer og fingerpeg uden markeringer.pdf

Recommendations

Info

Kommunikativ kompetence fremmes af opmærksomhed på forskellige kommunikationsformer og spørgeteknikker, og grundredskaberne i god kommunikation handler om forskellige lytte- og spørgeteknikker og om at videreudvikle sin evne til: • • • • • • • at spejle ved på en indlevende måde at gentage hvad eleven har sagt at bekræfte gennem tegn f.eks. nik, smil og bekræftende lyde at anerkende gennem lydhørhed, indlevelse, accept og bekræftelse at stille åbne spørgsmål og spørgsmål til eftertanke, refleksion at være specifik og konkret i sine kommentarer at undgå sarkasme og ironi at forære eleven et (fagligt og læringsorienteret) sprog, da elever ofte ikke har et stort ordforråd ang. fag og læring Det er vor erfaring og oplevelse, at elever med læringsvanskeligheder har stort behov for anerkendelse og værdsættelse i mødet med faget, læreren og læringsarbejdet. 2. Det faglige og det pædagogiske Samarbejdet mellem lærer og elev handler om det faglige indhold. Det er det, eleverne (i bedste fald) koncentrer sig om. Det er glæden ved faget og glæden ved at lære, som læreren skal indvi eleverne i. Læreren skal overveje, hvad der skal til for at eleverne skal forstå fagets indhold og arbejdsprocesser og for at hjælpe eleverne til at overskue, håndtere og se mening i det faglige og læringsmæssige arbejde. Mange lærere oplever, at eleverne ikke er opmærksomme og ikke kan koncentrere sig om det faglige indhold. Nyere viden om hjernen, hukommelsens funktion og vores evne til koncentration kan være med til at sætte fokus på, hvad der fremmer såvel elevernes opmærksomhed som et velfungerende læringsmiljø. Opmærksomhed og at kunne huske er grundlæggende for, at eleverne kan tilegne sig ny viden og nye faglige og personlige kompetencer. Opmærksomheden er i vidt omfang viljesstyret. Det er den nøglefaktor, som hjernens øvrige arbejde er afhængig af. Er eleverne ikke opmærksomme, kan de næppe lære, for så kan de ikke bearbejde og lagre informationer og udføre nye handlinger. Det at kunne justere opmærksomheden er en forudsætning for social interaktion - for samtale, arbejde og læring i undervisningssituationen. Lærerens relationskompetence viser sig ved evnen til at realisere det faglige og menneskelige potentiale, både hos sig selv og eleverne, og ved at rette den faglige opmærksomhed mod samværets puls. De velkendte pædagogiske fif til det er energibrud af forskellig slags. Energibrud kan karakteriseres som aktive pauser, hvor elever (og lærere) f.eks. bruger kroppen (f.eks. ’walk and talk’), leger og griner. Energibrud handler om variation, fysisk aktivitet, legende undervisningsformer, humor og andre former for elevaktivitet end blot det at lytte og løse opgaver. Mange elever med særlige behov for støtte har brug for feedforward: at lærerne både aktiverer deres for-forståelse af det indhold, der arbejdes med, og at de meget tydeligt gør rede for mål og elevaktiviteter. DEL
Oplevelsen af mestring - og muligheden for at gå i flow – fremmes ved at lærerne sætter fokus på følgende fem indsatsområder i skolens hverdag: • • • • • at opstille klare, konkrete og realistiske mål at give eleverne både feedback og feed-forward at skabe en passende balance mellem træning af færdigheder og nye udfordringer at fjerne distraherende faktorer at definere regler for arbejdet eller aktiviteterne Lærerens faglige og pædagogiske relationskompetence handler altså om denne formidlingsmæssige og didaktiske ekspertise, om omsorgen for elevernes læreprocesser om at ville noget sammen med eleverne - ville at de skal lære noget bestemt. Dvs. gå-på-mod for at overvinde barrierer og hindringer for elevernes læring og at arbejde på, at elever og fag mødes. 3. Etik Hvilken er den rette professionelt etiske handlemåde i lærerarbejdet? Hvordan handler man ret i samarbejdet med eleverne? Hvilke tilgange og begreber kan være anvendelige for at handle moralsk og etisk ret . Etikken fokuserer på de værdier og grundsynspunkter, der styrer vores arbejde og samvær med elever. Den etiske dimension i lærerens relationskompetence handler således om tilgangen til elever Etikafsnittet er inspireret af Erling Lars Dale og Gitte og Maja Loua Haslebo. og måder at relatere sig til elever på, som er funderet i idealer om ligeværd, respekt, lydhørhed og værdighed. F.eks. hvordan tab af personlig værdighed kan forebygges og undgås - hvordan lærere og elever kan undgå oplevelser af ansigtstab eller krænkelser. Men også, hvordan man kan bevæge sig fra gode hensigter (f.eks. om fastholdelse, elevmedbestemmelse og samarbejde) til flere og bedre handlemuligheder i de komplicerede faglige og etiske udfordringer, som erhvervsuddannelserne er præget af i dag. Det gode skoleliv må tage udgangspunkt i det, der er skolens opgave: at levere undervisning og et professionelt samvær, der gør at eleverne tilegner sig ny viden, nye kompetencer og nye holdninger. Lærernes formidlings- og samarbejdsekspertise er derfor også en central faktor i et etisk perspektiv: omsorgen om elevernes læreprocesser og gå-på-mod i forhold til at overvinde faglige, pædagogiske og personlige forhindringer for læring. Dvs. hvordan lærerne kan fungere som faglige og menneskelige forbilleder, og hvilke værdier der styrer bestræbelserne på at være et ordentligt menneske og en god nok lærer. En god nok lærer, fordi den perfekte lærer og det perfekte skoleliv ikke findes. Det er ikke muligt at opstille en etisk kodeks, der gælder for alle i alle situationer. En universel og ’objektivt’ funderet etik eksisterer ikke. Også i lærergerningen og i bestræbelserne på det gode skoleliv må vi lære at leve uden opskrifter og med bevidstheden om, at redskaberne til konstruktivt samarbejde og elevers læring er situationsafhængige. Den rette handlemåde findes bedst gennem refleksion, dialog og det at opfatte sig selv som en moralsk aktør, der har et medansvar for, hvordan det konkrete skoleliv udfolder sig. DEL
Page 1 and 2: Erfaringer og fingerpeg Artikler om
Page 3 and 4: Forord DEL har i mange år samarbej
Page 5 and 6: Indhold Artikel 1 6 En hånd i rygg
Page 7: Nærvær Forstyrrelse Kommunikation
Page 11 and 12: at de i er gode hænder, og at lær
Page 13 and 14: at eleverne udvikler faglige og per
Page 15 and 16: • • Hvad er et undervisningsfag
Page 17 and 18: undervisning og læring. Ikke som n
Page 19 and 20: naturlige faglige sammenhænge og i
Page 21 and 22: ser, værdigrundlag. Bag det vi gø
Page 23 and 24: forsvinder, og til at normer, vaner
Page 25 and 26: • de idéer, de arbejder med. at
Page 27 and 28: Tværfaglighed Der er mange mulighe
Page 29 and 30: DEL
Page 31 and 32: Der er enighed blandt eleverne om,
Page 33 and 34: • muliggør inddragelse af egne e
Page 35 and 36: Ledelse som udviklingsinstrument Af
Page 37 and 38: mere end gennemsnittet og måske al
Page 39 and 40: eller fuldt ansvar for egen læring
Page 41 and 42: • ordensregler skal være med til
Page 43 and 44: Fravær • Udvide kontaktlærerrol
Page 45 and 46: samarbejde om et udviklingsprojekt,
Page 47: De valgte temaer I efteråret 200 b

Erfaringer og fingerpeg uden markeringer.pdf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?