Erfaringer og fingerpeg uden markeringer.pdf

Recommendations

Info

mærke, føle, lugte, smage, se og gøre, ikke spillet nogen særlig rolle, når talen har været om ændring af undervisningen, lærerollen og lærerorganiseringen. Det faglige indhold har ikke været udgangspunktet, snarere ønsket om at afprøve nye (individualiserende) koncepter. Der er med andre ord brug for en nøjere granskning af det kropslige, sanselige, det taktile i erhvervsuddannelserne. Dette skal vel og mærke ikke forstås som et forsøg på at velsigne enhver form for praksis eller praksisnærhed. Praksis i praktikdelen kan naturligvis støde ind en række barrierer i form af ensidighed i arbejdet, dårlig kvalitet, lav moral, mangel på positive rollemodeller osv. Og praksisnær undervisning i skoledelen skal naturligvis udvælges med didaktisk omhu. Men med den centrale rolle, som praksisnærhed har fået i lov 6 , understeges behovet for en nøjere granskning yderligere. Praksisnærhed og praksisnær undervisning fremhæves ganske meget i lovændringen,(lov 6 ). Dermed er der også brug for at videre- og nyudvikle evalueringsformer, der kan begribe og fortælle noget meningsfuldt om praksisnær undervisning. Og det må netop inddrage evalueringsformer, der begriber det kropslige og sanselige. Der er en risiko for sløring og utydelighed, når æbler og pærer blandes sammen i evalueringen - når det kræver en forfatters ordforråd og fantasi at sætte ord på kropslighed og lærerprocesser. Problemstilling 3: Holdninger og erhvervspædagogik Denne problemstilling hører hjemme i pædagogikbenet, og handler om at forbinde erhvervskundskaben og didaktikken med pædagogikken. Den handler om læreren som rollemodel. Læreren i erhvervsuddannelserne skal forholde sig til, hvilke tanker, der ligger bag love og bekendtgørelser. Hvilke tanker der ligger bag skolens værdigrundlag, og hvilke konsekvenser der bliver resultatet heraf. Pædagogik handler også om, hvad dannelse er for en størrelse, og hvilke dannelsesformer der er resultatet af forskellige former for undervisning. Hvilket menneskesyn præger uddannelsestænkningen, skolen, kollegerne, undervisningen? Hvad betyder mit eget menneskesyn for mit syn på eleverne og kollegerne og min undervisning? Hvad er et undervisningsfag? Hvordan er erhvervspædagogikken udviklet i Danmark? Hvilke historiske rødder har erhvervsuddannelserne? Hvad har præget erhvervsuddannelsernes udvikling? Hvilke filosofiske og pædagogiske tanker har præget og præger den måde, vi forstår elever og kolleger på, den måde vi forstår dannelse på, den måde vi forstår undervisning på? Hvem var, og kan det virkelig passe, at folk som Aristoteles, Platon, Comenius, Rousseau, Kant, Grundtvig og Dewey betyder noget for den måde, vi forstår og bedriver undervisning på i dag? Hvad ligger der bag reformerne og den til enhver tid siddende ministers tanker om erhvervsuddannelse? Hvorfor kan paroler som ansvar for egen læring og eleven som sin egen didaktiker poppe op, og hvad er konsekvensen af at indrette undervisning efter dem? Pædagogik handler om alt det, der ligger bag love, bekendtgørel- 0 DEL
ser, værdigrundlag. Bag det vi gør i undervisningen, og hvad der kommer ud af det? Det handler om, hvad vi vil med uddannelse og undervisning, hvilke medarbejdere og samfundsborgere vi gerne vil medvirke til at uddanne. Der er altså på den ene side brug for en større opmærksomhed på den særegne rolle, som det kropslige og sanselige spiller i erhvervsuddannelsernes læreprocesser og i arbejdsprocesserne. På den anden side er der også brug for en oprustning af diskussionerne om Aristoteles’ tredje vidensform: holdninger. Formålsparagrafferne i erhvervsuddannelsesloven udtrykker dannelsesmål om demokrati, tolerance og personlige kompetencer (jfr. tilføjelserne i den nye hovedbekendtgørelse): ”… bidrage til udvikling af elevens evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation…… bidrage til elevens innovative og kreative kompetencer….. fremme elevernes internationale kompetencer.” Men erfaringen fortæller, at det dannelsesmæssige indhold ikke spiller nogen nævneværdig rolle i f.eks. de lokale undervisnings- og evalueringsplaner eller i den pædagogiske diskussion på skolerne i det hele taget. Heller ikke hos de faglige udvalg, der udmønter loven til enkelte uddannelser, træder disse dannelseselementer frem som noget markant. De er i al fald vanskelige at spore i uddannelsesbekendtgørelserne. Og dannelsesmålene diskuteres heller ikke i skole-virksomhedsrelationen. På den anden side foregår der jo en dannelse af eleverne i praksis, både i skole- og praktikdelen. Den foregår via den praksis, lærerne udfolder og de holdninger, lærerne giver udtryk for, og den foregår også eleverne imellem i deres diskussioner. Den foregår i forhold til svende, mestre og andre lærlinge i praktikken. Her formes elevernes dannelse i forhold til faglige standarder, kvalitet, holdninger til kolleger, organisationer, andre faggrupper osv., og her påvirkes elever og lærlinge i forhold til politiske holdninger, indvandrere, det danske demokrati, internationale forhold, polske håndværkere osv. På den måde spiller dannelse uden tvivl en rolle i hverdagens praksis i arbejdet, i skuret og kantinen. Men den er ikke udtryk for en bevidst og systematisk organiseret diskussion i erhvervsuddannelsessystemet. Dannelsen foregår ikke på basis af grundige diskussioner i lærerkollegierne om de lokale undervisningsplaner eller grundige diskussioner i de faglige udvalg i forhold til bekendtgørelserne og praktikdelen. I al fald ikke ret ofte. 1 DEL
Page 1 and 2: Erfaringer og fingerpeg Artikler om
Page 3 and 4: Forord DEL har i mange år samarbej
Page 5 and 6: Indhold Artikel 1 6 En hånd i rygg
Page 7 and 8: Nærvær Forstyrrelse Kommunikation
Page 9 and 10: Oplevelsen af mestring - og mulighe
Page 11 and 12: at de i er gode hænder, og at lær
Page 13 and 14: at eleverne udvikler faglige og per
Page 15 and 16: • • Hvad er et undervisningsfag
Page 17 and 18: undervisning og læring. Ikke som n
Page 19: naturlige faglige sammenhænge og i
Page 23 and 24: forsvinder, og til at normer, vaner
Page 25 and 26: • de idéer, de arbejder med. at
Page 27 and 28: Tværfaglighed Der er mange mulighe
Page 29 and 30: DEL
Page 31 and 32: Der er enighed blandt eleverne om,
Page 33 and 34: • muliggør inddragelse af egne e
Page 35 and 36: Ledelse som udviklingsinstrument Af
Page 37 and 38: mere end gennemsnittet og måske al
Page 39 and 40: eller fuldt ansvar for egen læring
Page 41 and 42: • ordensregler skal være med til
Page 43 and 44: Fravær • Udvide kontaktlærerrol
Page 45 and 46: samarbejde om et udviklingsprojekt,
Page 47: De valgte temaer I efteråret 200 b

Erfaringer og fingerpeg uden markeringer.pdf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?