RADIKAL POLITIK 11-2006.indd - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

16 Trods enkelte skønhedspletter var der stor tilfredshed med landsmødet blandt deltagerne Af Andreas Hemmeth DET VAR ET RIGTIG GODT landsmøde, tak. Både det politiske indhold og de praktiske rammer levede op til medlemmernes forventninger. Det viser en stor undersøgelse, som sekretariatet har gennemført. Deltagernes samlede vurdering af landsmødet landede således flot på 8,7 på en skala fra 0-10, og også sekretariatets medarbejdere fik en cadeau med på vejen for deres serviceindsats. Men der er også ting, der kan forbedres til de kommende landsmøder. For mange resolutioner Resolutionsforslagene er et punkt, mange har hæftet sig ved i evalueringen. Besvarelserne fra landsmødedeltagerne Landsmødedeltagerne ønsker færre resolutioner fremover, og landsformand Søren Bald opfordrer til mådehold – f.eks. omkring regionale emner. Mange resolutioner og for dyr mad FOTO : M E T T E N I EL SEN fremhæver, at der var alt for mange forslag (85), og at mange af dem var for vagt formuleret. Landsformand Søren Bald er enig med deltagernes tilbagemeldinger og tilføjer: ”Der er ingen grund til hvert år at kræve EUs landsbrugsstøtte afskaffet hvert år. Det er også et problem at komme med stærkt regionalpolitiske resolutioner, hvor principperne ikke kan videreføres i et overordnet politisk perspektiv.” Lakmusprøven for landsformanden er altså det politiske indhold og perspektiverne i resolutionsforslagene. Her slår han fast, at ”bare fordi det skal være demokratisk, skal det ikke medføre, at det også bliver overfladisk.” Om der på den baggrund kan forventes ændringer til næste års landsmøde er der ikke taget stilling til endnu, men mulighederne for ændringer diskuteres løbende mellem hovedbestyrelsen og landsforbundet. Naturligvis med deltagernes evalueringsforslag in mente. Den demokratiske diskussion Landsmødet fungerer som pejlemærke for, hvilken vej Det Radikale Venstre bevæger sig. Kantmøder, resolutionsforslag og andre politiske diskussioner danner fundamentet for den videre færd, hvilket gør landsmødet til den demokratiske legitimeringsinstans for folketingsgruppen. Det er derfor vigtigt, at MF’erne henter inspiration i de delegerede medlemmers forslag og vejrer retningen i den politiske debat. Søren Bald fremhæver i den forbindelse, at folketingsgruppen ikke må blive en alt for selvstyrende enhed, og uddyber: ”Jeg er interesseret i, at folketingsgruppen opererer ansvarligt og effektivt, men ikke uden kobling til landsmødet. Det er og bliver en forsat politisk proces at bevare denne balance.” Uden mad og drikke Et andet aspekt på et landsmøde er naturligvis de sociale rammer. Her har deltagernes tilbagemeldinger specielt fokuseret på priserne og den til tider kaotiske buffet. ”Maden bliver nok ikke billigere, men vi satser på, at kvaliteten bliver højere i de kommende år. Vi skal også være opmærksomme på, at den samlede pris for hele landsmødet ikke bliver alt for høj,” siger Jesper Gronenberg. Sekretariatslederen har ansvaret for alt det praktiske i forbindelse med landsmødet. ”Indretningen af buffeten er også noget vi forventer bliver ændret til næste år,” afslutter han. Andre forslag går på, at man udarbejder et guidehæfte til førstegangsdeltagere. Det kan være vanskeligt at være helt grøn til et landsmøde og danne sig et overblik over alle de muligheder, det indeholder. ”Det er ikke noget jeg kan love, men en guidebog er et af de rigtigt gode forlag. Jeg kan tilføje, at der er flere lokale foreninger, som afholder møder for førstegangsdeltagere. Og det er noget, vi sætter stor pris på,” siger sekretariatslederen. Deltagernes svar på evalueringen kan findes på www.radikale.dk/ landsmødeevaluering.
På jagt efter en kulturkonservativ platform Historieantologien fra den borgerlige tænketank CEPOS går til kamp mod en række vindmøller og selvopfundne myter og hypoteser, mener anmelderen. Af Kristian Hvidt, historiker, medlem af Det Radikale Venstre I DET INDRE KØBENHAVNS vrimler det med centre: små kontorlokaler, hvor der fremstilles formulerede meninger om alt muligt, der derpå lægges ud på nettet. Ved hver sin fladskærm sidder et halvt dusin meningsdannere dagen lang og skriver i håb om, at deres artikler og grafiske kurver bliver fisket op og viderebragt af journalister og studerende. CEPOS er et sådant meningscenter. Det lyder næsten russisk, og betydningen, Center for Politiske Studier, er da også tilpas gådefuld. Centeret har siden sin begyndelse i 2004 vist sin regeringsvenlige holdning og ment at have en slags officiøs status. Nu er centeret hoppet ud af netværket og ind på det gammeldags bogmarked med en antologi fuld af meninger om Danmarkshistorien. Dumme tanker fra tænketank Med bogen ”Tyve begivenheder, der skabte Danmark” er den politiske vindretning klar. Bogens 14 bidragsydere repræsenterer først og fremmest Det konservative Folkeparti med pæn afstand til Venstre og partierne på venstre fløj, især til Det radikale Venstre. Bogens hovedformål er at gøre op med ”det radikale historiemonopol”, som ødelagde begreber som Fædreland, forsvar og kristendom både i politik og i historiebøger. Det bobler af vrede i tænketanken, når Erik Arup og P. Munch nævnes. De var nemlig, som redaktørerne har skrevet, skyld i, at ”danskerne måtte betale med deres frihed for ikke at blive inddraget i Første Verdenskrig”. Tænketanke kan altså også tænke dumme tanker. Bogens mest forhadte person er dog Georg Brandes. Med en kæmpekanon bliver han skudt ned af Svend Rossel, litteraturprofessor i Wien. BUMM! og Brandes er pulveriseret uanset at han – alle sine fejl til trods – udøvede en kolossal indflydelse på sin samtid og eftertid. Selvopfundne postulater De tyve artikler i bogen er opstillet kronologisk. Af stil og vægt er de uhyre forskellige, men groft sagt kan de deles i to grupper, de velskrevne, professionelle essays vokset ud af en grundig almenviden over for de polemiske mere journalistisk formede indlæg. Af den første kategori er der da ikke så få. Spændende og begavet er bogens sidste analyse: ”Borgerlig kulturkamp i bakgear” af David B. Karsbøl. I let tilsløret form beskriver han virkningerne af Venstres smarte meningsskifte mellem valgene 1998 og 2001, der – inspireret af Tony Blair – sikrede den borgerlige valgsejr. Af andre guldkorn i Fra lanceringen af den kulturkonservative historieantologi ses fra venstre David Gress (en af antologiens redaktører), Knud J. V. Jespersen (professor og formand for udvalget til styrkelse af historiefaget), folketingsmedlem Lone Dybkjær og kulturminister Brian Mikkelsen. Lone Dybkjær holdt et indlæg om ”Historien som udgangspunkt for tanker om fremtiden” på en konference i forbindelse med lanceringen af bogen. bogen skal nævnes Ditlev Tamms fire artikler, alle sammen velskrevne, kompetente, interessante. Fælles for de mere polemiske artikler er metoden: forfatteren opstiller først et postulat om, hvordan han mener, historikere har beskrevet et fænomen eller en begivenhed, og så har forfatteren fornøjelsen at skyde sit eget postulat ned. Bogens første essay af Bo Bjørnvig er et godt eksempel. Han påstår, at arkæologer og historikere generelt har idylliseret beskrivelsen af den danske oldtids jægere og bønder. Men Bo Bjørnvig mener at vide, at de var særdeles voldelige og at vore forfædre var forsvarsglade krigere. Don Quijote til kamp Et andet eksempel er artiklen om Kanslergadeforliget 1933. Her fabrikerer Christoffer Arzrouni, konsulent for socialminister Eva Kjær Hansen, helt absurd det stykke politisk mytologi, at forliget ifølge historikerne skabte velfærdsstaten og løste landets økonomiske problemer. Som bedste vidnesbyrd fremfører han socialdemokratiets ”vagthund” Henning Tjørnehøj. Som en ren Don Quijote ridder konsulenten derefter til kamp mod disse vindmøller og fælder dem en for en. David Gress har tilsvarende opstillet fire selvopfundne myte-vindmøller om nederlaget i 1864, som han siden angriber og nedlægger med brug af alle Viggo Hørups og radikale historikeres arsenal af argumenter. Og så er der Besættelsestiden og ridderparret Vilhjalmsson og Blüdnikow, de vrede unge mænd, som her endnu en gang vender vrangen ud af vasketøjet og vrider sig af forargelse over de skidne stykker, de har fundet i arkiverne. Alle historiske perioder har en forside og en bagside. De historikere, der ikke inddrager begge sider, men kun søger det forargelige i fortiden, kan vække opsigt i dagspressen men ikke vinde respekt blandt kolleger og tænksomme mennesker. Mislykket projekt De ”kulturkonservative” har vundet store sejre de sidste år med al den tumult om kulturkanoner, der igen har luftet og nummereret alt det gamle og ædle i Fædrelandets kultur. Med denne bog har kulturkonservatismen søgt at skabe en holdbar historisk platform i modsætning til de kulturradikale. Jeg synes ikke, det er lykkedes. KASPER ELBJORN OG DAVID GRESS (red): 20 begivenheder der skabte Danmark. 414 sider. 299,- kr. Gyldendal. 17
Page 1 and 2: RADIKAL POLITIK 11 Radikal skattere
Page 3 and 4: FOTO : R E N É S T R A N D BYG A A
Page 5 and 6: • Vismændene: ”Skattestoppet u
Page 7 and 8: 4 4. Der skabes reelle valgmulighed
Page 9 and 10: Kommunal kritik af radikal tavshed
Page 11 and 12: Væk med knibtangen KRISTENDEMOKRAT
Page 13 and 14: Ny landsformand Af Andreas Steenber
Page 15: møder i byen om mange forskellige
Page 19 and 20: 650.000 voksne danskere har svært
Page 21 and 22: R A D I K A L D E BAT Resolutioner
Page 23 and 24: RIBE AMT Thomas Bjørndal • Frihe

RADIKAL POLITIK 11-2006.indd - Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?