RADIKAL POLITIK 11-2006.indd - Radikale Venstre

650.000 voksne danskere har svært
ved at gebærde sig på skriftligt dansk.
Vil de blive yderligere marginaliserede,
hvis Danmark satser endnu mere på
engelsk i skolerne?
De mest talte
modersmål i verden
1. Kinesisk, mandarin . . .(836 mio.)
2. Hindi/urdu . . . . . . . . . . . (333 mio.)
3. Spansk . . . . . . . . . . . . . . . (332 mio.)
4. Engelsk . . . . . . . . . . . . . . (322 mio.)
5. Bengali . . . . . . . . . . . . . . (189 mio.)
6. Arabisk . . . . . . . . . . . . . . . (186 mio.)
7. Russisk . . . . . . . . . . . . . . . (170 mio.)
8. Brasiliansk/portugisisk. (170 mio.)
9. Japansk . . . . . . . . . . . . . . (125 mio.)
10. Tysk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (98 mio.)
90. Dansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . (5 mio.)
6800. Arikapu . . . . . . . . . . . . . . . .(2 pers.)
Kilde: http://www.ethnologue.com/
Officielle sprog i flest lande
1. Engelsk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (54)
2. Fransk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (33)
3. Arabisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (24)
4. Spansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (21)
5. Portugisisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . (8)
6. Tysk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (5)
7. Malaysisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (4)
8. Hollandsk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (4)
9. Kinesisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (3)
10. Italiensk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (2)
Kilde: http://www.ethnologue.com/
Hvilket ord ville du vælge?
e-mail eller elektronisk post
actionfi lm eller spændingsfi lm
bodyguard eller livvagt
ghettoblaster el. bærbart musikanlæg
taxfree eller skatte- og afgiftsfrit
cellulite eller appelsinhud
Ænglish is
maj bæst
Danskerne skal kunne forstå, læse
og tale engelsk stort set lige så
godt som dansk. Det mener folketingsgruppen.
Men er det nu en
god idé?
Af Andreas Hemmeth
FOLKETINGSGRUPPENS FORSLAG om
”Engelsk som offi cielt 2. sprog” har både
delt vandene i Det Radikale Venstre og
aff ødt en betydelig debat i de danske medier.
Et punkt, der har præget debatten, er
de anselige resurser, dette forslag tilsyneladende
kræver, idet tusindvis af offentligt
ansatte må på efteruddannelse
for at kunne leve op til målsætningerne
om, at de off entlige myndigheder skal
kunne kommunikere på engelsk med
borgere og virksomheder.
Per Richard Hansen, radikal folketingskandidat
fra Sydjylland, har svært ved
at se, hvor de økonomiske resurser skal
komme fra. Han pointerer desuden, at
kommunerne har nok at se til med den
igangværende kommunalreform.
Pelumi Fadairo, det andet radikale
medlem, vi har sat i stævne, kan også
se de økonomiske udfordringer, men
hun ser forslaget i et længere perspektiv,
hvor det vil tage en generation eller
mere, før det er endeligt gennemført.
Lad os starte med dansk
I Danmark bor der mere end 650.000
voksne danskere, der har svært ved at
gebærde sig på skriftligt dansk. Det vil
være en yderligere belastning at kræve,
at de skal kunne begå sig på endnu
et sprog. Dermed kan forslaget ” virke
mere ekskluderende end inkluderende
og medvirke til en yderligere marginalisering
af de i forvejen udsatte grupper,”
fremhæver Per Richard Hansen.
Pelumi mener derimod, at det nok
ikke er kravet om det ekstra sprog, der
kommer til at marginalisere en gruppe
mennesker, men derimod helt andre
komplekse, sociale forhold. Hun mener
imidlertid, at man skal sætte ind på
andre områder for at komme denne
problemstilling til livs. Og omvendt kan
den sproglige fokusering give de udsatte
grupper en yderligere hjælp til at opjustere
deres spage evner.
Hvorfor engelsk?
Man kan spørge sig selv, hvorfor det er
så vigtigt at opprioritere netop engelsk
i Danmark. Ifølge folketingsgruppens
forslag, fordi vi skal kunne begå os i en
globaliseret verden. Men engelsk bliver
faktisk ”kun” talt af 332 mio. mennesker,
hvorimod mandarin (kinesisk) er hovedsproget
for 836 mio. mennesker. Også
spansk og hindi overgår engelsk.
Pelumi, der er ansat i en computervirksomhed,
har dog en væsentlig pointe,
når talen falder på relevansen af sprogvalget
i forslaget:
”Det er det sprog, fl est mennesker i verden
forstår, og det er det sprog, som danskere
oftest bruger i forretningsøjemed.”
For Per Richard Hansen, der til dagligt
bor i Sydjylland, fi ndes der et andet
sprog, der tales mere end det engelske,
nemlig tysk. Derfor har han foreslået at
andetsproget skal være valgfrit. Derved
ville Danmark opnå en mere varieret
sprogkultur og samtidig tilgodese
regionale interesser.
Det radikale forslag lægger ikke op til,
at Danmark en dag kommer til at have
samme forhold på sprogområdet som
Canada eller Indien, hvor man har henholdsvis
engelsk/fransk og hindi/engelsk
som ligestillede, offi cielle sprog. Men at
det bliver stadig vigtigere at kunne begå
sig på engelsk er der ikke tvivl om.
19