RADIKAL POLITIK 11-2006.indd - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

6 S K AT O G D E N A N D E N V E J 5 gode grunde til den radikale 1 skattepolitik 2 3 1. En retfærdig skat, hvor de brede skuldrer bærer mest Det Radikale Venstre mener, at skatten skal være retfærdig, så de brede skuldrer bærer mest. Derfor er der elementer i det radikale skatteudspil, der medfører lavere beskatning for de laveste og mellemste indkomster. Det drejer sig blandt andet om: • forhøjelsen af bundfradraget og fordoblingen af skattefradraget • afskaff elsen af mellemskatten Mens følgende elementer vil øge beskatningen af de højere indkomster: • fj ernelse af fradragsretten for arbejdsmarkedsbidraget • ophævelsen af den boligskatterabat, som er indbygget i skattestoppet, som især gælder for de højeste indkomster • forhøjelsen af topskatten fra 15 pct. til 18 pct. 2. En større fl eksibilitet i livsforløbet Forslaget om lavere beskatning betyder, at de fl este kan arbejde mindre og stadig få den samme lønudbetaling efter skat. Det giver bedre vilkår for arbejdende forældre Med lavere skat på arbejde kan de fl este familier vælge at arbejde mindre – f.eks. mens man har små børn – og alligevel have samme rådighedsbeløb efter skat. i børnefamilier og andre med ønske om mere fritid. Omvendt skaber skatteforslaget et større incitament for andre på arbejdsmarkedet til at arbejde mere. Den lavere skat for mellem- og højindkomsterne vil reducere antallet af personer, der trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi efterløn og pension bliver mindre attraktive i forhold til fortsat lønindkomst. Alt i alt giver den lavere beskatning af lønindkomst reelle valgmuligheder og bedre mulighed for at spare op til mere fritid og veksle mellem arbejde og fritid. En fleksibel skattepolitik 3. Det kan bedre betale sig at arbejde Det Radikale Venstres forslag om fordobling af beskæftigelsesfradraget vil gøre det økonomisk mere attraktivt at være i beskæftigelse frem for på passiv forsørgelse. Forslaget vil endvidere gøre det mere fordelagtigt at opnå en lønforhøjelse gennem kompetenceudvikling eller ekstra indsats på arbejdet. Forslaget indebærer nemlig samtidig en lavere skat af den sidst tjente krone – den såkaldte marginalskat – for alle indkomstgrupper. PENGE VED LØNSTIGNING Eksempler på gevinsten ved en lønstigning på 10.000 kr. med det nuværende system og det radikale forslag. NUVÆRENDE RADIKALT SYSTEM FORSLAG A. Arbejderen, der tjener 266.000 kr. årligt 4.700 kr. 5.800 kr. B. Funktionæren, der tjener 320.000 kr. årligt 3.200 kr. 5.800 kr. DET ER INGEN TILFÆLDIGHED, at tidligere tiders bastante lønkrav fra fagforeningerne i disse år afl øses af krav om fl ere feriedage og bedre orlovsordninger. Når skatten på arbejde er høj, kan det bedre svare sig at vælge fritid, der ikke beskattes. Set fra hverdagshøjde i familierne, hvor både mor og far arbejder, opleves tiden som en yderst knap ressource, som man forståeligt nok ønsker sig mere af. Udfordringen er derfor – sat lidt simpelt op – at skabe fuldt eller delvist arbejde til de mennesker, der risikerer at blive skubbet ud af arbejdsmarkedet i de kommende år, samtidig med at vi giver familierne reelle handlemuligheder for at vælge mere hjælp i hverdagen eller at kunne arbejde i kortere tid. Svaret er lavere skat på arbejde. Ikke et procentpoint eller to, men en markant nedsættelse af indkomstskatten. Dermed vil familien både hurtigere få et bestemt beløb efter skat til rådighed og samtidigt vil det med ét slag gøre arbejdskraften i Danmark billigere at købe for almindelige mennesker. Det handler om at få håndværk og hjemmeservice ind ad fordøren.
4 4. Der skabes reelle valgmuligheder mellem køb af varer og serviceydelser Det radikale forslag om lavere indkomstskat betyder, at arbejdskraften bliver billigere. Det bliver billigere at hyre en håndværker. Håndværkerens tilbud kan bedre konkurrere med overvejelserne om at anskaff e et nyt tv eller andre varige forbrugsgoder. Den lavere indkomstskat vil øge efterspørgslen efter visse faggrupper og trække fl ere ind på arbejdsmarkedet. Det sorte arbejde vil samtidig blive reduceret. 5. Vi skaber et holdbart velfærdssamfund På grund af demografi ske ændringer vil den danske arbejdsstyrke falde i de kommende år, og fl ere vil gå på pension eller efterløn. Det er derfor vigtigt at øge udbuddet af arbejdskraft. Her er en nedsættelse af skatten på indkomst det vigtigste virkemiddel. Når gevinsten ved at arbejde øges, 5skabes et større udbud af arbejdskraft, fordi fl ere gerne vil arbejde mere. Både Vismændene og Finansministeriet har dokumenteret, at lettelser af indkomstskatten har positiv indvirkning på beskæftigelsen. Fx vil en lettelse på fem milliarder kroner af mellemskatten øge arbejdsstyrken med 7.500-10.000 personer, mens en tilsvarende lettelse af beskæftigelsesfradraget vil betyde 5-6.000 fl ere i arbejde. En lettelse på fem mia. kr. i topskatten vil øge arbejdsstyrken med ca. 7.500-10.000 personer. Fire ud af 10 danskere betaler i dag topskat. De betaler dermed næsten syv kroner for hver ekstra indkomst på 10 kroner. Det hæmmer lysten til at udbyde sin arbejdskraft – til stor ærgrelse for de private virksomheder og off entlige institutioner, der mangler arbejdskraft. Dansk Industri har anslået, at danske virksomheder går glip af ordrer på 24 mia. kr. årligt, fordi der mangler arbejdskraft. Det Radikale Venstres skattereform øger beskæftigelsen med mindst To myter om den radikale skattepolitik 1 Regeringen og Socialdemokraterne vil formentlig hævde, at det radikale udspil medfører ekstra boligskatter i milliardklassen. Men Det Radikale Venstre vil blot have den oprindelige skat på boligen genindført. Det kan ske gennem en lempelig indfasning: ved køb af bolig vil den anskaff ede bolig blive beskattet som tidligere af sin fulde værdi. Herefter reguleres beskatningen, svarende til pris- og lønudviklingen. Vores forslag er fuldt fi nansieret gennem omlægninger, og det styrker det økonomiske råderum ved at øge arbejdsudbuddet. 2 Det Radikale Venstres skattelettelse medfører ikke forringelser og nedskæringer i den off entlige økonomi. Skatteomlægningen kan fi nansieres ved at sprede skattegrundlaget ud og afskaff e en række eksisterende særordninger og fradragsmuligheder for såvel erhvervslivet som den enkelte borger. Omlægningen skal gennemføres, så danskerne ikke skal betale en større del af deres indkomst i skat. Populært sagt handler det om at få håndværk og hjemmeservice ind ad fordøren og skubbe arbejdsløshed og sort arbejde ud ad bagdøren. I dag skal en sygeplejerske arbejde syv timer for at have råd til at betale to håndværkertimer. Efter en radikal skattereform er det kun nødvendigt med fi re. 30.000 personer. Dermed vil de tabte ordrer komme hjem igen, og statskassen opnår ekstra seks-otte mia. kr. i skatteindtægter og besparelser på overførsler. Det vil øge det økonomiske råderum og være med til at fremtidssikre vores velfærdssamfund. Andre partiers skattepolitik VK-REGERINGEN har siden sin valgsejr 2001 gennemført et skattestop. For skatter og afgifter, der opkræves i kroner og øre, må beløbet ikke sættes op. For skatter og afgifter, der opkræves i procenter, må skatteprocenten ikke sættes op. Det betyder blandt andet, at boligejernes skat fastfryses i kroner og øre i 2001-niveau. Skattestoppet betyder en kraftig udhuling af skatteindtægterne. Danske boligejere betaler derfor i dag reelt 0,6 pct. i ejendomsværdiskat, mens ejendomsværdiskatten i 2001 udgjorde 1 pct. SOCIALDEMOKRATERNE besluttede i januar at tilslutte sig skattestoppet. Socialdemokraterne vil holde fast i skattestoppet, indtil et bredt fl ertal vil stå bag en skattereform. Hvis Socialdemokraterne får magten efter næste valg, vil partiet nedsætte en skattekommission for at bane vejen for en skattereform, hvor målet er et mere enkelt og retfærdigt skattesystem samt at sænke skatten på arbejdsindkomst. DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI kæmper internt i regeringen for at få gennemført skattelettelser, der primært er lettelser i topskatten. De konservative ønsker adskiller sig markant fra de radikale ved at reducere de samlede skatteindtægter og dermed forværre de off entlige fi nanser. Det konservative ønske kan kun opfyldes, hvis der tilvejebringes reformer, der øger det økonomiske råderum. Men sådanne reformer er ikke på regeringens dagsorden. DANSK FOLKEPARTI har tilsluttet sig skattestoppet og afvist det konservative ønske om skattelettelser. Bliver der økonomisk råderum til det, skal pengene bruges til mere velfærd frem for skattelettelser. 7
Page 1 and 2: RADIKAL POLITIK 11 Radikal skattere
Page 3 and 4: FOTO : R E N É S T R A N D BYG A A
Page 5: • Vismændene: ”Skattestoppet u
Page 9 and 10: Kommunal kritik af radikal tavshed
Page 11 and 12: Væk med knibtangen KRISTENDEMOKRAT
Page 13 and 14: Ny landsformand Af Andreas Steenber
Page 15 and 16: møder i byen om mange forskellige
Page 17 and 18: På jagt efter en kulturkonservativ
Page 19 and 20: 650.000 voksne danskere har svært
Page 21 and 22: R A D I K A L D E BAT Resolutioner
Page 23 and 24: RIBE AMT Thomas Bjørndal • Frihe

RADIKAL POLITIK 11-2006.indd - Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?