DO nr.7.06#korr. - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

More documents

Recommendations

Info

18 SØVÆRNETS MINØRTJENESTE Utøj fra krigens tid… Mens badegæster kigger langt, er et lille hold specialister i gang med en helt særlig øvelse: De støvsuger havbunden i Bravo-afsnittet for miner, pigtråd og hanke til plasticspande o.s.v. Af Leif O. Nørgaard, DJ Fotos: Poul Anker, PF T Tre skarver og en håndfuld måger, som har trukket hætten ned over hovedet, sidder i første parket på den lukkede badestrand, mens et hold fra Søværnets Minørtjeneste er i gang med at rydde for miner søværts. De tobenede badegæster følger slagets gang på behørig afstand bag afspærringen adskillige hundrede meter borte. Stranden er ved at være mineryddet. Nu er turen kommet til havet ud for den yndede badestrand. Det er her, søværnets specialister kommer ind i billedet. Det er magsvejr ved vestkysten, og lige inden fyraften. Kedlen med kaffevand koger på stranden, hvor man har indrettet sig på feltfod, som minespecialisterne har for vane, uanset hvor de sættes ind. - Vi får en masse udslag. I går, som var første dag, afdækkede vi 700 kvadratmeter. I dag er det blevet til 1.200 kvadratmeter, fortæller orlogskaptajn Lars Møller Pedersen, chef for minørtjenesten. Han har både haft tid til at dykke, ladet sig interviewe til fjernsynet og forklarer nu Danske Officeres udsendte, hvad øvelsen går ud på i sektor Bravo, som er den første, der finkæmmes for „utøj“ fra krigens tid. Foran sig har han to dages høst, og det er der ikke meget sprængstof i, men alligevel stof nok til alvorlig og seriøs overvejelse. - Her er fragmenter fra en stokmine. Man kan se opbygningen med små jernkugler indstøbt i beton. Når det siger „bang“, flyver kugler og fragmenter rundt og laver en frygtelig skade. Delene her er fra antipanserminer, som er mere tyndskallede. Disse miner anvendes mod større pansrede køretøjer. De er detoneret på et eller andet tidspunkt siden krigen, det er der ingen tvivl om. Irriterende metalsplinter Samlingen omfatter også stumper af tysk pigtråd. Og nogle små irriterende metalsplinter, store nok til at detektoren give udslag. De ta- Lidt tysk pigtråd og fragmenter fra sprængte miner udgjorde resultatet efter de første par dage under vandet i Bravo-feltet. ger alt for lang tid at lokalisere og hente op fra 35 centimers dybde nede i sandet. Noget mere nymodens som stålhanke fra plasticspande er også bjerget! Men (endnu) ingen af de store panserminer, hverken defekte eller intakte, som skulle holde de allierede stangen, såfremt de havde valgt at invadere Det Tredje Rige over Esbjerg og Jylland. Dem er der ellers hentet mange af på Skallingen, siden krigen sluttede. European Land Solution (ELS) rydder strand og klitter for Skallingens ejer, Kystdirektoratet, mens Søværnets Minørtjeneste klarer paragrafferne til søs, og det er en opgave, der kræver erfarne folk på grund af stedets dynamik. - Der er utrolig megen strøm og sø. Når dykkeren ligger og kører frem og tilbage, kan han godt blive lidt søsyg, siger Lars Møller Pedersen. Han må holde fast med den ene hånd, mens han markerer stedet, hvor detektoren har givet udslag, så holdet, der kommer efter, ligeledes med detektor, kan spule sandet op i små bunker, som filtreres for metalgenstande. Der er lavet et koordinatsystem delt op i cirka 100 seks meter lange tovbaner af halvanden meters bredde. Dykkerne svømmer op og ned ad disse baner med deres detektorer. - Vi har fået hjælp af Søopmålingen, som har stillet deres know how vedrørende positionering til rådighed. Normalt arbejder vi inden for 2,5 meters nøjagtighed. Her er vi nede på tre centimeter, så jeg er ikke i tvivl om, hvor jeg er. Det er også utroligt vigtigt, at vi kan dokumentere over for dem, der betaler gildet, at vi har gjort vores arbejde ordentligt. På grund af dynamikken i området er vi nødt til at komme igen efter nogle hårde vinterstorme. Med 50 års erfaring ved vi godt, at smider man noget på vestkysten, og der går fem-seks timer, så kan man ikke finde det igen. Har vi været området over to gange med metaldetektor uden at finde noget, kan vi med sindsro sige, at der godt kan åbnes for badegæster igen. Stranden er ryddet, og herfra opererer holdet fra Søværnets Minørtjeneste – de første dage i det bedst tænkelige sommervejr. Med metaldetektoren afsøges havbunden – det minder ikke så lidt om undervandsarkæologi!
Ubudne gæster Minørtjenesten giver ikke totalgaranti for arbejdet. - Det ville blive et meget større projekt uden 100 procents garanti, som ingen alligevel kan udstede, siger Lars Møller Pedersen. - Vi skal efter planen være færdige med sektorerne Bravo og Charlie til badesæsonen næste år, så vi bliver ved uanset vejret. Blæser det for meget, har vi heldigvis en masse andre opgaver. Vi kan holde øvelsestræning på det mega store øvelsesterræn, Oksbøllejren råder over. Mens vi er her, bor vi på den tidligere officersskole og nyder godt af lejrens køretøjer og udstyr og hjælpsomhed i øvrigt. Vi kan godt være i vandet og arbejde i vintermånederne, selvom kulden kan være irriterende, når man er på land, siger Lars Møller Pedersen På vejen ud afleverer vi vores gæstekort til den engelsktalende tyske vagtmand, som har til opgave at holde nysgerrige på afstand. Helt let er det ikke. Således dukkede der tidligere på dagen et mindre selskab af landliggere op lige ud for det sted, hvor minørtjenesten var på job. De havde taget turen uden om hegnet over klitterne uden om advarselsskilte og afspærring. Bravo, Charlie, Alfa… - Siden 2. Verdenskrig har vi ryddet miner i danske farvande. Vores folk er fantastisk erfarne og nogle af de dygtigste i verden til jobbet, siger afdelingschef for Overvågnings- og Beredskabsafdelingen i SOK, kommandørkaptajn Gorm Bergqvist. Om den aktuelle situation ved Skallingen fortæller kommandørkaptajnen om et godt samarbejde med Kystdirektoratet, hvis folk – fra ELS – fortsat kører stranden tynd på jagt efter tyskernes livsfarlige efterladenskaber. - Vi har den aftale, at når de er færdige med et strandafsnit, så går vi ind. Det betyder, at der er åbent på stranden, men ikke at man Kaffen er klar! nødvendigvis kan bade der. Først når vi har været igennem med minimum to afsøgninger, erklæres området generelt for frit. Men det er Kystdirektoratet, der i sidste ende afgør, hvornår der kan bades. Som det ser ud nu, er planen, at vi har det første vandafsnit – Bravo – ryddet til oktober, for så vidt der ikke viser sig et kompliceret net af miner, som bliver ved at dukke op. Det næste afsnit – Charlie – skal efter planen være afsluttet i juni 2007, så der vil være to stykker klar til hele badesæsonen. Minefeltet strækker sig over 15 kilometer, men langt fra alt er interessant badestrand. Alfa ryddes først i 2008. Det er de tre områder med badestrande. Tre strande mineryddes - I Forsvaret forventer vi, at det tager fem år, inden alt er ryddet, siger Gorm Bergqvist. - Det er den største indsats i nyere tid mod antiinvasionsminer i vandsøjlen. Minerne er de samme, som er fundet på land. De er beregnet på at tage personel, inden soldaterne kom op på land. Siden har kystlinjen og stranden ændret sig, så størstedelen af antiinvasionsfeltet, som lå i strandkanten, nu ligger ude i vandet. - På skilte frarådes badning, hvor der ikke er ryddet. Af hensyn til vores folk lukkes portene, mens der ryddes. Men det sker også, for at borgerne ikke skal komme til skade ved en tilsigtet eller utilsigtet sprængning. Hvis der findes miner, vil de blive bortsprængt på stedet. For at klare opgaven har Søværnets Minørtjeneste fået en række ekstra normer. Nye folk er da også ved at blive ansat og uddannet. Om en reel minefare på Skallingen, siger kommandørkaptajn Gorm Bergqvist: - Vi regner med at finde noget. Hvor meget afhænger helt af, hvor meget minerne har bevæget sig frem og tilbage og flyttet sig. Er der blot en halv chance for at finde blot en enkelt mine, betragtes området som et minefelt. Minerne på Skallingen • Det anslås, at der ligger op mod 7.000 gamle miner på Skallingen. • Forsvaret regner med at bruge i størrelsesordenen 30 millioner kroner af eget budget til løsning af opgaven. (Altså rydning af hele Forsvarets del af Skallingen søværts, som minørtjenesten tager sig af.). • Desuden er der på finansloven afsat 86 millioner kroner til projektet over en treårig periode. • Søværnets Minørtjeneste rydder fra kote 0 til cirka to meter. Denne grænse er sat, idet man regner med, at kystlinjen har flyttet sig op til 300 meter mod øst i tiden, siden minerne blev udlagt hen imod slutningen af krigen. • Hvert felt – Bravo, Charlie, Alfa – gennemgås med detektor to gange. Mindst. For findes der fortsat miner ved anden gennemgang, søges der en tredje – og en fjerde, om nødvendigt. 19
Page 1 and 2: www.hod.dk 07 | SEPTEMBER | 2006 Ra
Page 3: NetMagasinet: www.hod.dk og medlems
Page 6 and 7: 06 LEDER valtningsmæssige afgørel
Page 8 and 9: 08 KOMMENTAR Det vil være af afgø
Page 10 and 11: 10 TEMA: PERSONELPOLITIK Rationalis
Page 12 and 13: 12 TEMA: FN-OBSERVATØRER Humanitæ
Page 14 and 15: 14 TEMA: FN-OBSERVATØRER Konflikte
Page 16 and 17: 16 UDDANNELSE Officersuddannelse i
Page 20 and 21: 20 NY MILITÆRDISCIPLIN Information
Page 22 and 23: 22 NY MILITÆRDISCIPLIN Presse og i
Page 24 and 25: 24 TEMA: GALATHEA3-EKSPEDITIONEN To
Page 26 and 27: 26 TEMA: GALATHEA3-EKSPEDITIONEN -
Page 28 and 29: 28 TEMA: GALATHEA3-EKSPEDITIONEN Gl
Page 30 and 31: 30 OFFICERSGUIDEN Takt og Tone Mad
Page 32: Af kaptajn og journalist Filip Ulri

DO nr.7.06#korr. - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?