DO nr.7.06#korr. - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

More documents

Recommendations

Info

06 LEDER valtningsmæssige afgørelser. Det betyder, at Personeltjenesten i påkommende tilfælde, på vegne af det forvaltede personel, skal søge bindende ligningssvar, inden en påtænkt udstationering beordres. HOD vil heller ikke undlade at pege på det forhold, at som følge af voldgiftsafgørelsen vedrørende „Banedanmark-sagen“ er Personeltjenesten pålagt at kompensere medarbejderne alle de påløbne udgifter i forbindelse med beskatning af ydelser ved udstationeringerne. Det må derfor også være i Forsvarets interesse, at der tages initiativ til at få løst beskatningsproblemerne vedrørende udstationering. Reformering af gradssystemet Forfatteren mener ikke, at det nuværende danske gradssystem er troværdigt i en globaliseret verden. Han foreslår en tilpasning af systemet i forhold til f.eks. andre NATO-lande. Ændringerne vil ikke nødvendigvis bryde med de kendte principper for lønstrukturen Af kommandør Niels Friis L Lad det være sagt med det samme. Det er ikke gavnligt for dansk forsvar at have militært personel udsendt i international tjeneste med midlertidige grader, hverken i danske stillinger eller i NATO, EU, FN m.fl. Ihvorvel de internationale organisationer – herunder specielt NATO – og øvrige lande må respektere midlertidige udnævnelser, er omdømme og virkning af den danske ordning ikke særlig positiv eller hensigtsmæssig. Systemet er simpelthen ikke troværdigt. Især tre problemstillinger er knyttet hertil: 1) Danmark anvender ikke alle grader som standard, 2) den danske gradsstruktur er ikke harmoniseret med omverdenen, og 3) stillingsniveauet betragtes i visse situationer forskelligt i NATO og Danmark. De midlertidige udnævnelser Dette indlæg forholder sig ikke til selve gradsbenævnelserne, som bl.a. overarkivar H.C. Bjerg tidligere har behandlet i Linieofficeren (december 1982), men fokuserer på behovet for en tilpasning af det danske gradssystem i en globaliseret verden for at sikre fuld transparens af kompetence og erfaring, især i forhold til andre NATO-lande. Vores system har i mange år været inkonsekvent, og hvis et gradssystem skal have mening, bør der ske en naturlig tilpasning på niveauerne, således at gradssystemet kan anvendes hjemme og ude uden at ty til særlige, midlertidige justeringer. Et militært personelsystem er nu engang indrettet til, at personellet kan stige i graderne og ikke det modsatte, naturligvis under hensyntagen til opgaveløsningen. Hvis man først kvalificerer sig til ét niveau, bør strukturen ikke give mulighed for at blive sat et trin tilbage. Danmark er en integreret del af en militæralliance, men dette synes ikke at have været dimensionerende ved fastlæggelsen af gradssystemet. Det er ingen hemmelighed, at der længe har været problemer, når danske officerer placeres i tilsvarende grader som deres NATOkolleger. Danmark har her måttet løse problemet ved midlertidig udnævnelse til en højere grad med henblik på at skabe fornøden balance i systemet, hvilket næppe kan ses som en belønning. Det er vanskeligt at forklare, at en person den ene dag sidder som NATO-repræsentant og måske dagen efter sidder som national dansk repræsentant i samme komité med lavere grad. En sådan anvendelse underminerer uden tvivl vores anseelse. Ligeledes er det besynderligt, at Danmark ofte tillægger personel en højere grad i den operative struktur for at tilfredsstille omgivelserne i en mission. Det er ikke rimeligt at foretage sådanne dispositioner både i relation til den enkelte og ikke mindst det militære system – blot for at kompensere for manglende harmonisering af gradssystemerne. Disse skavanker bør elimineres ved at have en permanent struktur, som modsvarer andre lande jf. STANAG 2116. Harmonisering af stillinger Mere konkret savnes primært en grad i det danske system, der modsvarer brigadier/commodore-graden på det såkaldte OF-6-niveau. Som kompensation udnævner Danmark sædvanemæssigt en person midlertidigt i stillingen. En anden skævhed er oberstløjtnant/kommandørkaptajngraden, som i NATO har en anden status end i Danmark. Vi anvender ofte personel med grad af major/orlogskaptajn (OF-3) med Videregående Uddannelse Trin II i stillinger på oberstløjtnantniveau (OF-4) i NATO, idet kompetence og erfaring uden videre kvalificerer dansk personel til at bestride disse på papiret højere
- Mit indlæg fokuserer på behovet for en tilpasning af det danske gradssystem i en globaliseret verden for at sikre fuld transparens af kompetence og erfaring, især i forhold til andre NATOlande, skriver kommandør Niels Friis. Her ses et udsnit af de mange officerer, der overværede velkomstceremonien for general Lance L. Smith som ny chef for NATO's Allied Command Transformation and U.S. Joint Forces Command den 10. november 2005 i Norfolk, Virginia. (Foto: Nato ACT) rangerende stillinger. Når Danmark udsender personel, f.eks. en major med midlertidig grad af oberstløjtnant, er det ikke ensbetydende med, at vedkommende major ikke kan måle sig med kolleger af tilsvarende oberstløjtnantgrad, tværtimod. Det må derfor være hensigtsmæssigt at konstruere et system, der dels tilgodeser en niveautilpasning, dels modificerer og samordner gradsbenævnelserne i værnene, således at de forskellige betegnelser vil kunne jævnføres. En tilpasning af det danske gradssystem til øvrige lande medfører, at Danmark kan afskaffe anvendelsen af midlertidige grader. Hvis majoren gør fyldest som oberstløjtnant, hvorfor skal majoren så ikke være oberstløjtnant på permanent basis? Ganske vist kan det argumenteres, at vedkommende vil gøre fyldest internationalt i en oberstløjtnantstilling og ikke nødvendigvis i nationale stillinger. Alene af den grund bør der ske en harmonisering af stillinger på nationalt og internationalt niveau samt grad. Overensstemmelse med NATO’s betegnelser Der synes ikke at være de store uligheder på de tre højeste niveauer. Godt nok har enkelte NATO-lande et relativt større antal general- og admiralposter end Danmark, men niveauerne er i det store og hele ens for så vidt angår kompetence og ansvar. Graden brigadegeneral/flotilleadmiral er indført i meget begrænset omfang i den hjemlige struktur, dog uden en særlig tilhørende lønramme. Det er glædeligt at konstatere, at en brigade ledes af en brigadegeneral. Det er dog mindre logisk, at brigadegeneralen kun er tillagt midlertidig grad, så længe han/hun forretter nævnte tjeneste. Derfor bør Danmark snarest muligt ændre gradsbenævnelserne, således at der er fuld overensstemmelse med NA- TO’s betegnelser. En mere strukturel indførelse af graden skal først og fremmest mod- KOMMENTAR 07 svare det behov, NATO har på niveauet. Det betyder, at der skal være stillinger i den hjemlige struktur til at kunne håndtere hjemsendt personel for at kunne bevare graden permanent. Det vil være naturligt at udvide graden til også at omfatte de tungeste poster af oberst/kommandørgraden. Det anslås, at omtrent hver fjerde oberst/kommandør i en ny ordning bør udnævnes til brigadegeneral/flotilleadmiral. Herved vil der være rekrutteringsgrundlag for NATO-stillinger, ligesom graden vil være en del af avancementspyramiden. Det vil herunder betyde paritet mellem parterne, når der bl.a. gennemføres møder på stabsniveau. f fortsættes
Page 1 and 2: www.hod.dk 07 | SEPTEMBER | 2006 Ra
Page 3: NetMagasinet: www.hod.dk og medlems
Page 8 and 9: 08 KOMMENTAR Det vil være af afgø
Page 10 and 11: 10 TEMA: PERSONELPOLITIK Rationalis
Page 12 and 13: 12 TEMA: FN-OBSERVATØRER Humanitæ
Page 14 and 15: 14 TEMA: FN-OBSERVATØRER Konflikte
Page 16 and 17: 16 UDDANNELSE Officersuddannelse i
Page 18 and 19: 18 SØVÆRNETS MINØRTJENESTE Utøj
Page 20 and 21: 20 NY MILITÆRDISCIPLIN Information
Page 22 and 23: 22 NY MILITÆRDISCIPLIN Presse og i
Page 24 and 25: 24 TEMA: GALATHEA3-EKSPEDITIONEN To
Page 26 and 27: 26 TEMA: GALATHEA3-EKSPEDITIONEN -
Page 28 and 29: 28 TEMA: GALATHEA3-EKSPEDITIONEN Gl
Page 30 and 31: 30 OFFICERSGUIDEN Takt og Tone Mad
Page 32: Af kaptajn og journalist Filip Ulri

DO nr.7.06#korr. - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?