Skriftlig beretning - Skolelederne.org

More documents

Recommendations

Info

i DLF’s kongres. Desuden mødes formandskab og lejlighedsvis hele foreningens HB med DLF’s forretningsudvalg. Medlemskabet af DLF sikrer adgangen til LC og KTO. Det er afgørende for, at Skolelederne kan være aktive deltagere i de forhandlingsfællesskaber, hvor løn- og ansættelsesvilkår for vore ansatte i kommuner, regioner og stat afgøres. Desuden samarbejder vi med DLF om skolepolitiske temaer og fx om fusionen DLF/KLF og parallelt hermed de københavnske skolelederes indtræden i skolelederforeningen. Organisationsbilledet ændrer sig, og Skolelederne følger nøje de ændringer, der sker, ligesom vi til stadighed udfordrer de etablerede strukturer – for at få maksimal indflydelse og for stærkest muligt at sikre skoleledergruppens interesser. Den proces er hele tiden i gang. I år er følgende væsentlige organisatoriske ændringer gennemført: LC-LederForum/Skolelederne fik 1. april egen overenskomst med ret og pligt til at varetage overenskomsten ud i yderste led. Etablering af et lokalt forhandlingssystem for skoleledergruppen via vores egne skoleleder-tillidsrepræsentanter. Selvstændig sagsbehandling af medlemssager af indgribende karakter, herunder i forbindelse med opsigelse og afsked. Tildeling af AKUT-midler til uddannelse mv. af tillidsrepræsentanterne Nedsættelse af grundkontingentet til DLF. Den sidste tilknytning til DLF’s lokalkredse blev fjernet. LC-LederForum LC-LederForum repræsenterer 5.500 ledere fra forskellige skoleformer og er ledernes paraplyorganisation i LC, der koordinerer ledergruppernes overenskomstforhandlinger – og varetager alle aftaleretslige forhold inden for lederoverenskomsterne på undervisningsområdet. LC-LederForum består pt. af: Skolelederne Københavns Skolelederforening Ledergruppen i Uddannelsesforbundet Frie Grundskolers Ledere Ud over at være et forhandlingsfællesskab søger LC-LF at øge det sekretariatsmæssige samarbejde. Således har alle lederforeningernes konsulenter ved årsskiftet gennemført en konsulentuddannelse med henblik på at udvikle sagsbehandlingen sammen. Inden for ledergrupperne i LC-LF er der meget forskellige arbejds-, ansættelses- og overenskomstforhold. Alligevel synes perspektivet at styrke samarbejdet mellem alle underviserledere centralt og lokalt at være rigtigt. Der er mange fælles udfordringer om udvikling af lederrollen, lederrekruttering, skole- og ledelsesstrukturer mv. Konkrete lønaftaler for skoleledere, forstandere m.fl. indgås mellem ansættelsesmyndigheden og den lokale afdeling af LC-LF. Forhandlings- og aftaleretten udøves således af den lokale afdeling af LC-LF med mulighed med central bistand. Uden for LC-LederForum står Erhvervsskolelederne og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, som foreningen har kontakt til – ud fra en vurdering af, at undervisningslederne har fælles interesser om vilkårene for at lede en uddannelsesinstitution. Internationalt samarbejde Vi har i år fulgt op på politikdannelsen, som den sker på europæisk/internationalt niveau med henblik på udmøntning af lovgivning mv. på undervisnings- og børne/unge-området, herunder ledelsesaspekterne. 14
Særligt har PISA- og TALIS-undersøgelserne samt det store projekt ’Improving School Leadership’ betydning for vilkårene for skoleledelsen i Danmark og Europa. Bl.a. derfor har hovedbestyrelsen 9.-11. november været på studietur til OECD i Paris og EU’s institutioner i Bruxelles. Foreningen har pr. 1. januar meldt sig ind i European School Headmasters Association, der over en bred front og specielt over for EU-kommissionen/parlamentet arbejder på at fremme skoleledernes synspunkter. Skolelederne er tilknyttet verdenslærerorganisationernes fælles organisation, Education International samt Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS), som har fast repræsentation i Bruxelles. Foreningen deltager desuden i det nordiske NLS-Lederforum samarbejde. Interessevaretagelse og synlighed Foreningen søger via sin kommunikation og dialog at fremme skoleledernes synspunkter og præge de politiske beslutningsprocesser. Det sker gennem direkte kontakt til undervisningsministeren, KL, folketingets skolepolitikere samt til embedsmænd og medierne. Året har budt på mange personlige kontakter og stor medieprofilering. Dette drøftes løbende i hovedbestyrelsen, der også tænker proaktivt ved i forbindelse med alle dagsordenspunkter at overveje, hvem der videreformidler – og hvordan? HB formulerer politikpapirer på vigtige skolepolitiske områder og har haft en temadrøftelse af foreningens kommunikationsindsats. Vores profil over for samarbejdspartnere og i medierne er offensiv og synlig. Desuden søger vi via vores blad, nyhedsbrev m.m. at sikre et højt ledelsesfagligt og organisatorisk informationsniveau over for egne medlemmer og omgivelserne. Endelig har vi med Lederspace.dk i år lanceret et nyt elektronisk netværk for skoleledere. Central synlighed En undersøgelse, foreningen fik foretaget sidste sommer af det eksterne analyse- og medieovervågningsbureau Infomedia A/S, viste, at Skolelederne fylder pænt i mediebilledet, når man sammenligner med de mest betydningsfulde aktører og interesseorganisationer i og omkring folkeskolen. Det er vigtigt, da synlighed giver styrke. I en søgning over eksponering i Berlingske Tidende, Politiken og Jyllands- Posten samt TV2 og DR's nyhedsudsendelser lå Skolelederne højt, kun lige overgået af DLF og KL, men med undervisningsministeren som topscorer – sidstnævnte udtaler sig også om meget mere end folkeskolen. Undersøgelsen er omtalt i Skoleledelse 7/09. Lokal synlighed I lokalafdelingerne udtaler den lokale formand/leder-TR sig til pressen på ledergruppens vegne. Her kan kan TR-beskyttelsesreglerne være betydningsfulde. I TR-håndbogen (se hjemmesiden) findes et kapitel om pressekontakt, som også henvender sig til skoleledermedlemmer generelt. Det overvejes om et kommende modul på TR-uddannelsen kan understøtte den lokale kommunikationsstrategi. Indtrykket af interessevaretagelsen lokalt er, at man langt de fleste steder har skabt gode relationer til forvaltning, politikere og andre interessenter – og at Skoleledernes lokalafdeling er kendt og anerkendt som lokal aftalepart og repræsentant for ledergruppen i alle sager om skoleudvikling mv. 15
Page 1 and 2: SKOLELEDERNE FORMANDENS SKRIFTLIGE
Page 3 and 4: Skolelederforeningen Et godt lederl
Page 5 and 6: Foreningens ledergrupper Skoleleder
Page 7 and 8: Konsulentfirmaerne Cubion A/S og J
Page 9 and 10: Skolelederne mener, at ledere i fol
Page 11 and 12: I de fleste kommuner er der udført
Page 13: Skolelederne er en del af det aftal

Skriftlig beretning - Skolelederne.org

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?