Skriftlig beretning - Skolelederne.org

More documents

Recommendations

Info

Dette efterhånden meget store indsatsområde bygger på ’Kodeks for god skoleledelse’ og på visionen om at styrke udviklingen af et godt lederskab i skolen og forbedre vilkårene for skoleledelse. Projekterne søger at afdække viden om forventninger, muligheder, forudsætninger og vilkår for at udøve god skoleledelse, men også jordnær praksis og erfaringsudveksling om skoleledelse, når det er bedst... I samarbejde med forskningsinstitutioner, organisationer, firmaer m.fl. søger Skolelederne således at få indkredset de faktorer (som bl.a. relaterer sig til begreber som ledelsesrum, ledelsesmagt og ledelseskraft), der gør det spændende og meningsfuldt at være skoleleder, og som fører skolen frem til større succes, højere faglighed og et godt undervisnings- og arbejdsmiljø. Målene med projekterne er mange: At blive klogere på, hvad der kendetegner god ledelse i folkeskolen Det skal være mere attraktivt at være skoleleder Lederne selv og deres omgivelser skal opleve, at de trives og har overskud Lederjobbet skal være overkommeligt, belastningsniveauet skal nedsættes At opmuntre til – også lokale – drøftelser af grundlaget for et godt skolelederliv At sikre, at skolelederne holder længere i jobbet – fastholdelse Få flere til at søge et lederjob – rekruttering At bruge denne proces til politikskabende virksomhed Få sat en positiv dagsorden for skolelederes forhold og arbejdsvilkår Udvikle foreningens ledelsesfaglige rådgivning og vejledning At arbejdet bredes ud og medfører ændringer i praksis I sidste ende at bidrage til den fortsatte udvikling af den gode skole Resultaterne fra projekterne formidles til medlemmer, medier, offentlighed, politikere og beslutningstagere. Erfaringerne og anbefalingerne bliver tillige lagt frem og debatteret på kurser, møder, konferencer samt er hovedtema på Skoleledernes årsmøde 2010. Skolelederes arbejdsvilkår Bag indsatsområdet ’Det gode Skolelederliv’ ligger en undren over den dobbelthed, der kendetegner skolelederjobbet, nemlig at skoleledelse udøves under vilkår, der på én gang er tilfredsstillende og utilfredsstillende. Således viste en FTF-LederPejling i 2008, at 88 % af skolelederne finder deres lederjob attraktivt, og at 68 % ønsker ikke at søge væk fra den offentlige sektor (17 % gør dog), ligesom 73 % af skoleledere ikke har planer om at holde op som leder. Medaljens bagside er, at kun 5 % af skolelederne arbejder 37 t/ugtl., mens 61 % arbejder op til 50 t/ugtl. To tredjedele oplever, at de ofte eller meget ofte har for meget at lave på arbejdet og bekymrer sig over, om de kan holde til det i længden. En undersøgelse blandt københavnske skoleledere samme år viste et endnu værre billede: En leder på næsten hver fjerde skole har på et år været sygemeldt i over to uger, 7 ud af 10 skoleledere er i perioder bekymrede for deres psykiske helbred, og der er mangel på tid til dialog med medarbejdere, forældre og foresatte. Indsatsområdet Følgende større projekter i ’Det gode skolelederliv’ er i gang: Kommunerne Frederiksberg, Greve, Randers og Ikast-Brande – her følges, hvordan den gode skoleledelse udfolder sig konkret 6
Konsulentfirmaerne Cubion A/S og Jøker Analyse – at beskrive ledelsesmagt, ledelseskraft og ledelsesrum Copenhagen Business School og Professionshøjskolen UCC – at afklare strategiske sider af lederjobbet Professionshøjskolen Metropol – at undersøge/evaluere to kommuners ledelsesstrukturs betydning for udøvelse af god skoleledelse Huset Mandag Morgen – tænketank om professionsledelse, undersøgelse af særlige forhold ved ledelse af lærere Børne- og Kulturchefforeningen – konference om ”Ledelse af ledere” Danmarks Evalueringsinstitut – udvikling af nyt selv-evalueringsværktøj, spørgeguide mv. målrettet skolernes ledelsesteams Fra arbejdet med ’4-kommune projektet’ ved vi fx nu, at der i hvert fald er tre faktorer, der fremmer et godt skolelederliv: Et velfungerende ledelsesteam Engagerede og kompetente medarbejdere Tydelig ansvars- og opgavefordeling i ledelsen Flere projekter er i søen: Film om skoleledelse og demokratisk dannelse, videns/erfaringsdatabase om lederlivsvurdering, kursus om lederes psykiske arbejdsmiljø, artikelserie i bladet, hvor skoleledere skriver om deres ståsted i lederjobbet, og opstart af medlemmernes elektroniske netværk Lederspace. Desuden udarbejdes en bog om indsatsområdet. Folkeskolen på vej Det sidste kommunalvalg varslede starten på strukturreformens 2. fase, nemlig et fornyet stærkt fokus på, hvordan kommunerne kan kapitalisere stordriftsfordelene. En rundspørge af DLF viste allerede sidste år, at 44 ud af 98 kommuner ville skære på skolebudgetterne. Hertil kom øget pres på specialundervisningen, skolernes rummelighed og inklusion. Var den kommunale økonomien før ikke god, er den de fleste steder ikke blevet bedre, og det vanskeliggør i øget grad finansieringen af de offentlige servicetilbud. Dette rammer ikke mindst skolevæsenet, hvor nye besparelser og omstruktureringer får konsekvenser for skolerne og vilkårene for at udøve for god skoleledelse. Det sætter Skolelederne i vanskelige dilemmaer, fx ved nedlæggelse af nogle skoler over for alternativt udsultning af alle skoler, eller hvordan man sikrer den nødvendige ledelseskraft til udviklingen af skolerne, samtidig med at den udhules. Flere skoler på minimumstimetal En UVM-undersøgelse fra efteråret viste, at et stigende antal folkeskoler må nøjes med at udbyde undervisning på minimumtimetallet og endnu værre er det, at 22 % af eleverne i et eller flere fag eller fagblokke ligger under det krævede minimum. Det er klart, at dette koster på folkeskolens kvalitet, udvikling og præstationer, og det ikke er vejen til flottere PISA-placeringer og flere på ungdomsuddannelse. Skolenedlæggelser og sammenlægninger Hvilket skolevæsen kommunen vil have er et lokalt valg, herunder hvor mange skoler, der skal være eller ikke være. Tendensen er imidlertid klar: Der sker nedlæggelse af især min- 7
Page 1 and 2: SKOLELEDERNE FORMANDENS SKRIFTLIGE
Page 3 and 4: Skolelederforeningen Et godt lederl
Page 5: Foreningens ledergrupper Skoleleder
Page 9 and 10: Skolelederne mener, at ledere i fol
Page 11 and 12: I de fleste kommuner er der udført
Page 13 and 14: Skolelederne er en del af det aftal
Page 15 and 16: Særligt har PISA- og TALIS-unders

Skriftlig beretning - Skolelederne.org

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?