Skriftlig beretning - Skolelederne.org

More documents

Recommendations

Info

dre skoler – og sammenlægninger af skoler/SFO’er, men også af skoler, børnehaver, biblioteker mv. (og dermed etableres fælles ledelse). Skolelederne kan ikke afvise omlægninger, men pege på, at de bør handle om andet og mere end rene rationaliseringer – kvaliteten må der ikke gives køb på. Den har betydning for, hvordan befolkningen oplever de kommunale folkeskoletilbud. Og med de fyringer af lærere, der nogle steder er sket i stor stil, går det ud over kvaliteten. Vi vil medvirke til at sikre, at der bliver talt åbent om, hvad der skal ske med de lokale skoler. Skal skoler sammenlægges og/eller nedlægges, skal tingene på bordet, og foreningen var op til kommunalvalget fremme med et gæt om, at et par hundrede af landets godt 1500 folkeskoler kan blive berørt i de kommende fire år. Vurderingen støttes af diverse forskere, men også af vores egne lokale formænd, hvor 12 % i en undersøgelse, som foreningen stod for i efteråret, svarede, at skolelukninger var på dagsordenen i deres kommune. 40 % svarede i øvrigt, at de venter ændringer af skolestrukturen og 3 ud af 4 nedskæringer på skolerne. Indførelse af nye ledelsesstrukturer Skolelederne mener, at den samlede ledelsesresurse ved sammenlægning mv. af skoler bør styrkes, og som minimum bevares – ikke mindst med henvisning til, at alle parter anerkender ledelsens store betydning for skolens kvalitet. En velfungerende folkeskole skal være en samlet organisatorisk helhed, og en evt. afdelingsopdeling skal være præget af overskuelighed og nærhed samt understøtte den fælles organisation og det ledelsesmæssige råderum. Antallet af afdelinger bør begrænses, ligesom der bør være korte geografiske afstande mellem afdelingerne. Der skal være en ledelsesperson knyttet til hver afdeling, og organiseringen skal i øvrigt respektere lokale hensyn og geografiske forhold. Fortsatte styringsbestræbelser Folkeskoleloven er her medio februar lavet om 30 gange under VK-regeringen. Det er en fordobling af SR-regeringens tidligere rekord! Alligevel kan der med indførelsen af nationale test og statsministerens bebudelse af et (nyt) 360 graders eftersyn af folkeskolen være grund til at vente flere styringstiltag og krav om dokumentation fra centralt hold. Skolelederne mener – som 34 borgmestre, der i dec. 2009 skrev en kronik i Politiken – at der er brug for en friere folkeskole med plads til at eksperimentere. En skole, der tager udgangspunkt i lokale forhold, og som sikrer hver elev den bedste udvikling fagligt, personligt og socialt. Vi mener ikke, at folkeskolen som fx gymnasieskolen skal omdannes til selvejende institutioner drevet efter taxameterprincipper. Vi vil som ledergruppe sætte fokus på skolens kvalitet og dermed på vores egne forhold. Vi må pege på, at hvis folkeskolen (skal ledes til at) score i top og skal 95 % have en ungdomsuddannelse, vil det kræve en anderledes positiv satsning på skolen uden yderligere indgriben, kontrol og konkurrence! Skoleledere uden lærerbaggrund Udgangspunktet for uddannelseskravet ved ansættelse af ledere og mellemledere i skolen er, at ansøgere skal have undervisningskompetence inden for området og ret til at undervise, jf. lederoverenskomsten. Retten til at undervise fremgår af Folkeskolelovens § 28. Det betyder, at ansøgerne til skolelederstillinger alt andet lige skal have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller en anden godkendt læreruddannelse. Det fremgår også af vores egen lederoverenskomst, som naturligvis skal overholdes. 8
Skolelederne mener, at ledere i folkeskolen skal have grundig indsigt i skolens læreprocesser og undervisningskompetence i henhold til. folkeskoleloven. Desuden er en supplerende lederuddannelse naturligvis en forudsætning. Men særlige omstændigheder kan begrunde ansættelse af skoleledere uden læreruddannelse, og ansøgere kan i den forbindelse have erhvervet sig pædagogiske kompetencer fra fx gymnasieskolen. Vi oplever pt. at professionstilgangen udfordres, og foreløbigt vurderes hver sag for sig grundigt af Skolelederne/LC-LederForum, ligesom vi selv tager sager op, hvor der kan være tvivl om uddannelseskravet, og om overenskomsten overholdes. Den nye lærerarbejdstidsaftale Skolelederne skal fokusere på ledelse og mindre på bureaukrati – lede på indhold og relationer og ikke på tid. Det er den ledelsesmæssige tanke bag den ny lærerarbejdstidsaftale A08, som nu er på plads i 75 % af landets kommuner – og på den led en succes, hvilket understreges af mange positive meldinger fra skolelederne. Aftalen skulle give øget ledelsesrum, og vi ta’r det alvorligt, når der bl.a. står, at ledelsen har ’ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse og for at sætte mål og retning’ for at muliggøre en ’enkel, fleksibel og ubureaukratisk planlægning på skolerne’ og at foretage ’omprioriteringer, så arbejdsopgaverne tilpasses til de aktuelle behov’. Det er vigtigt at fastslå, at der er mulighed for ledelse på alle arbejdsopgaver. Dette giver anledning til lokale drøftelser. Foreningen har i egne medier, på møder mv. kommunikeret sine holdninger i forbindelse med arbejdstidsaftalen. Se vores hjemmeside, hvor oplæg og politik mv. ligger. Desuden har vi bistået KL/COK med at udbyde lederkursusdage med overskriften ’A08 – ny platform for skoleledelse’. Overenskomst, løn og ansættelse Foreningen har brugt energi på implementeringen af den nye lederoverenskomst. I foråret skulle vi finde og anmelde de nyvalgte TR-Ledere og senere forhandle tilfredsstillende vilkår for vores leder-TR på plads. Der er barrierer og fortolkningsforskelle i forhold til enkelte kommuner, men alt i alt går det den vej, overenskomsten anviser. En meget vigtig del af sekretariatets arbejde består i at yde rådgivning, vejledning og bistand til skoleledere, der er havnet i vanskeligheder. Det er sager med ofte store menneskelige konsekvenser. De opstår gerne i forbindelse med afskedigelser, omstruktureringer, samarbejdsvanskeligheder eller stress – og er sager, der kræver hurtig handling fra konsulenternes side. Ikke at forglemme er der løbende forhandlinger af medlemmernes løn- og arbejdsvilkår, der som udgangspunkt søges løst lokalt, men hvor hovedforeningen træder til i vanskelige situationer. Og den nye lederoverenskomst medfører – ud over pæne lønstigninger – et arbejde med nye grundlønsindplaceringer og en fortsættelse af lokallønnen. Konsulentbistand, sagsbehandling mv. Sagsarbejde og sagsbehandling beslaglægger en væsentlig del af foreningens resurser og tid. Således får foreningens konsulenter dagligt et stort antal henvendelser fra medlemmer med henblik på sparring om ledelsesmæssige udfordringer, rådgivning om løn og ansættelsesvilkår, bistand i forbindelse med ansættelsesretlige problemstillinger m.m. Mange henvendelser kommer naturligvis fra foreningens lokalformænd/leder- TR, men en del medlemmer henvender sig også direkte til konsulenterne, eventuelt på 9
Page 1 and 2: SKOLELEDERNE FORMANDENS SKRIFTLIGE
Page 3 and 4: Skolelederforeningen Et godt lederl
Page 5 and 6: Foreningens ledergrupper Skoleleder
Page 7: Konsulentfirmaerne Cubion A/S og J
Page 11 and 12: I de fleste kommuner er der udført
Page 13 and 14: Skolelederne er en del af det aftal
Page 15 and 16: Særligt har PISA- og TALIS-unders

Skriftlig beretning - Skolelederne.org

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?