Skriftlig beretning - Skolelederne.org

dre skoler – og sammenlægninger af skoler/SFO’er, men også af skoler, børnehaver, biblioteker
mv. (og dermed etableres fælles ledelse).
Skolelederne kan ikke afvise omlægninger, men pege på, at de bør handle om
andet og mere end rene rationaliseringer – kvaliteten må der ikke gives køb på. Den har
betydning for, hvordan befolkningen oplever de kommunale folkeskoletilbud. Og med de
fyringer af lærere, der nogle steder er sket i stor stil, går det ud over kvaliteten.
Vi vil medvirke til at sikre, at der bliver talt åbent om, hvad der skal ske med
de lokale skoler. Skal skoler sammenlægges og/eller nedlægges, skal tingene på bordet,
og foreningen var op til kommunalvalget fremme med et gæt om, at et par hundrede af
landets godt 1500 folkeskoler kan blive berørt i de kommende fire år.
Vurderingen støttes af diverse forskere, men også af vores egne lokale formænd,
hvor 12 % i en undersøgelse, som foreningen stod for i efteråret, svarede, at skolelukninger
var på dagsordenen i deres kommune. 40 % svarede i øvrigt, at de venter ændringer
af skolestrukturen og 3 ud af 4 nedskæringer på skolerne.
Indførelse af nye ledelsesstrukturer
Skolelederne mener, at den samlede ledelsesresurse ved sammenlægning mv. af skoler
bør styrkes, og som minimum bevares – ikke mindst med henvisning til, at alle parter anerkender
ledelsens store betydning for skolens kvalitet.
En velfungerende folkeskole skal være en samlet organisatorisk helhed, og en
evt. afdelingsopdeling skal være præget af overskuelighed og nærhed samt understøtte
den fælles organisation og det ledelsesmæssige råderum.
Antallet af afdelinger bør begrænses, ligesom der bør være korte geografiske
afstande mellem afdelingerne. Der skal være en ledelsesperson knyttet til hver afdeling,
og organiseringen skal i øvrigt respektere lokale hensyn og geografiske forhold.
Fortsatte styringsbestræbelser
Folkeskoleloven er her medio februar lavet om 30 gange under VK-regeringen. Det er en
fordobling af SR-regeringens tidligere rekord! Alligevel kan der med indførelsen af nationale
test og statsministerens bebudelse af et (nyt) 360 graders eftersyn af folkeskolen være
grund til at vente flere styringstiltag og krav om dokumentation fra centralt hold.
Skolelederne mener – som 34 borgmestre, der i dec. 2009 skrev en kronik i
Politiken – at der er brug for en friere folkeskole med plads til at eksperimentere. En skole,
der tager udgangspunkt i lokale forhold, og som sikrer hver elev den bedste udvikling fagligt,
personligt og socialt. Vi mener ikke, at folkeskolen som fx gymnasieskolen skal omdannes
til selvejende institutioner drevet efter taxameterprincipper.
Vi vil som ledergruppe sætte fokus på skolens kvalitet og dermed på vores
egne forhold. Vi må pege på, at hvis folkeskolen (skal ledes til at) score i top og skal 95 %
have en ungdomsuddannelse, vil det kræve en anderledes positiv satsning på skolen uden
yderligere indgriben, kontrol og konkurrence!
Skoleledere uden lærerbaggrund
Udgangspunktet for uddannelseskravet ved ansættelse af ledere og mellemledere i skolen
er, at ansøgere skal have undervisningskompetence inden for området og ret til at undervise,
jf. lederoverenskomsten. Retten til at undervise fremgår af Folkeskolelovens § 28.
Det betyder, at ansøgerne til skolelederstillinger alt andet lige skal have gennemført
uddannelsen til lærer i folkeskolen eller en anden godkendt læreruddannelse. Det
fremgår også af vores egen lederoverenskomst, som naturligvis skal overholdes.
8