Ny forbindelse - Banedanmark

Miljø 

Fagnotat, fase 1 

Ny forbindelse Storstrømmen

PROJEKTNR. A023755 

DOKUMENTNR. A023755 10 002 

VERSION 2.0 

UDGIVELSESDATO 27.03.2012 

UDARBEJDET CRJ, MOHR, LHJN, ERP, JNIR 

KONTROLLERET UVA, JGIM, TWA 

GODKENDT LHE 

Ny forbindelse Storstrømmen 

ISBN: 978 87 7126 098 4 

Banedanmark 

Anlægsudvikling 

Amerika Plads 15 

2100 København Ø 

www.banedanmark.dk 

COWI A/S 

Parallelvej 2 

2800 Kongens Lyngby 

Danmark 

www.cowi.dk

Miljø 

Indhold Side 

1 Indledning 5 

1.1 Baggrund 5 

1.2 Introduktion til miljø 6 

2 Planforhold og arealanvendelse 11 

2.1 Metode 11 

2.2 Eksisterende forhold 11 

2.3 Vurdering 13 

3 Landskab og kulturhistorie 14 

3.1 Metode 14 


3.2.1 Masnedøfortet 14 

3.2.2 Storstrømsbroen 15 

3.2.3 Kystlandskabet og friluftsinteresser 17 


4 Støj 19 

4.1 Metode 19 

4.2 Beregningsresultater 19 

5 Natur og fredningsinteresser på land 29 

5.1 Metode 29 

5.2 Natura 2000 29 

5.2.1 Bilag IV(arter 30 

5.3 Fredninger og beskyttede naturtyper 33 


6 Marint miljø 34 


6.1.1 Datagrundlag 34 

6.1.2 Farvandsområdet 34 

6.1.3 Hydrografi 34 

6.1.4 Sediment 34 

6.1.5 Ålegræs og anden vegetation 36 

6.1.6 Økologisk betydning af ålegræs( og algebevoksninger 36 

6.1.7 Bundfauna 37 

6.1.8 Fisk og fiskeri 38 

6.1.9 Fugle 40 

6.1.10 Marine Pattedyr 41 

6.1.11 Miljøtilstand og Miljømålsætning 42 

6.2 Effektvurdering Det Marine Miljø 43 

6.2.1 Afgrænsning og metode 43

6.3 Påvirkninger i anlægsfasen 47 

6.3.1 Midlertidigt tab af marine habitater. 47 

6.3.2 Vurdering af effekter af sedimentspild 50 

6.3.3 Vurdering af effekter af frigivelse af stoffer under gravning. 61 

6.3.4 Vurdering af effekter af støj under anlægsfasen 61 

6.4 Påvirkninger i driftsfasen 62 

6.4.1 Blokeringseffekter 62 

6.4.2 Effekter af ændringer af lokale strømforhold 64 

6.4.3 Tab af marine habitater 64 

6.4.4 Etablering af nye marine habitater 64 

6.4.5 Trafikstøj og anden forstyrrelse 64 

6.5 Konklusion 65 

6.5.1 Sammenfatning af midlertidige effekter i anlægsfasen 65 

6.5.2 Sammenfatning af effekter i driftsfasen 68 

7 Samlet vurdering af miljøforhold 69 

7.1 Virkninger på landmiljø 69 

7.1.1 Landskab og kulturhistorie 69 

7.1.2 Naturområder, flora og fauna 69 

7.1.3 Støj 70 

7.2 Virkninger på marint miljø i anlægsfasen 70 

7.2.1 Påvirkning af marine habitater 70 

7.2.2 Ålegræs 71 

7.2.3 Bundfauna og fisk 71 

7.2.4 Fugle 72 

7.2.5 Havpattedyr 72 

7.3 Virkninger på marint miljø i driftsfasen 72 

8 Referencer 73 

Bilag 

Bilag A Hydraulisk model 

Bilag B De 5 scenarier på grafisk form

1 Indledning 

1.1 Baggrund 

Som forberedelse af Femern forbindelsen planlagde man en 

hovedistandsættelse af Storstrømsbroen. I den forbindelse viste særeftersyn 

og omfattende undersøgelser, at jernbanebroen ikke kunne leve op til 

kravene, når Femern forbindelsen åbner i 2020. 

Der var derfor behov for en undersøgelse af, hvorledes vej og banetrafikken 

kan opretholdes på den mest samfundsøkonomiske måde, bl.a. i forhold til 

prognoserne for udviklingen i jernbanetrafikken. 

Folketinget igangsatte derfor i november 2011 en forundersøgelse af 

handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen. Undersøgelsen er blevet 

udført med henblik på at udarbejde et beslutningsgrundlag, som medio 2012 

skal danne grundlag for en politisk beslutning om forbindelsen ved 

Storstrømmen. 

Forundersøgelsen er afgrænset til at omfatte følgende fem scenarier: 

− Scenarie 1: Broen forstærkes og bevares som jernbane og vejbro. 

− Scenarie 2: Broen forstærkes og bevares som jernbanebro. I scenariet 

undersøges muligheden for nedlæggelse af vejforbindelsen på den 

eksisterende bro i lyset af, at vejtrafikken er begrænset, og istandsættelse 

vil være dyr. 

− Scenarie 3: Ny jernbanebro og opretholdelse af vej på den eksisterende 

bro. 

− Scenarie 4: Ny kombineret vej og jernbanebro. I scenariet indgår 

nedrivning af den eksisterende bro. 

− Scenarie 5: Ny jernbanebro og nedlæggelse af vejforbindelsen. I scenariet 

indgår nedrivning af den eksisterende bro. 

En grafisk fremstilling af de fem scenarier indgår som sidste bilag, Bilag B. 

I scenarierne med nye anlæg undersøges både enkelt og dobbeltsporede 

løsninger. 

I den indledende undersøgelse er det kortlagt, at en tunnel ikke er en 

ønskværdig løsning, og der arbejdes derfor kun med en ny forbindelse i form 

af en bro. 

Forundersøgelsen belyser de tekniske muligheder for etablering af en ny 

forbindelse og forstærkning af den eksisterende. Undersøgelsen belyser 

desuden anlægs og vedligeholdelsesomkostninger, levetiden af bygværkerne, 

miljøkonsekvenser samt risikoforhold. 

Ny forbindelse Storstrømmen 5 

Miljø Fagnotat, fase 1

Banedanmark analyserer i samarbejde med Vejdirektoratet de 

samfundsøkonomiske og trafikale effekter ved de fem scenarier. 

1.2 Introduktion til miljø 

Formålet med dette fagnotat er at beskrive mulige miljøpåvirkninger af en ny 

bro over Storstrømmen. Følgende miljøforhold indgår i denne indledende 

vurdering: 

− Arealanvendelse, og byområder 

− Landskab og kulturhistorie 

− Støj 

− Natur og fredningsinteresser på land 

− Marin biologi, herunder påvirkning fra sedimentspredning 

Følgende løsninger er vurderet: 

Scenarie 3: Ny jernbaneforbindelse og opretholdelse af eksisterende 

bro som vejforbindelse 

Ny enkeltsporet jernbanebro 

Ny dobbeltsporet jernbanebro 

Scenarie 4: Ny kombineret vej$ og jernbaneforbindelse og nedrivning 

af den eksisterende bro 

Ny enkeltsporet jernbane og vejbro 

Ny dobbeltsporet jernbane og vejbro 

Scenarie 5: Ny jernbaneforbindelse og nedlæggelse af 

vejforbindelsen med nedrivning af den eksisterende bro 

Ny enkeltsporet jernbanebro 

Ny dobbeltsporet jernbanebro 

Alle løsningerne er vurderet for den samme linjeføring, der er vist på kortene i 

dette fagnotat. Løsningerne er vurderet ud fra den viden om tekniske forhold 

og konstruktionsmetoder, der var i projektet pr. 20. februar 2012. 

Mens linjeføringen vil være den samme, vil der være mindre forskelle på 

landanlæggene, afhængig af hvilket scenarie der behandles. Nedenfor er 

linjeføring, vejanlæg og rampernes omfang vist for scenarie 3 og 5 (Figur 1.1 

og Figur 1. 2), og for scenarie 4 (Figur 1.3 og Figur 1.4). Alle tre scenarier er 

vist med dobbeltsporet jernbane. Støjberegninger omfatter også Scenarie 1, 

forstærkning af den eksisterende bro. 

Afledte effekter fra jernbaneprojektet ”Femern Bælt danske 

jernbanelandanlæg” i form af gravning af en ny sejlrende til Vordingborg 

indgår i vurderingen af effekterne på det marine miljø. 



Figur 1.1: Landanlæg på Masnedø for scenarierne 3 og 5. I begge scenarier opføres 


Miljø Fagnotat, fase 1 

en ny jernbanebro, og i scenarie 3 bevares den eksisterende Storstrømsbro 

til biltrafik, mens den i scenarie 5 nedtages.

Figur 1. 2: Landanlæg på Falster for scenarierne 3. 



Figur 1.3: Landanlæg på Masnedø for scenarie 4. I scenariet opføres en ny bro med 

jernbane og vej. 



Figur 1.4: Landanlæg på Masnedø for scenarie 4. 



2 Planforhold og arealanvendelse 

2.1 Metode 

Planforhold og arealanvendelse er kortlagt på baggrund af oplysninger fra 

Vordingborg og Guldborgsund Kommuner samt topografiske kort og luftfotos. 

Der er endvidere gennemført en besigtigelse i området. 

Dobbeltsporet og enkeltsporet jernbane behandles overordnet ens, omend en 

dobbeltsporet jernbane nødvendigvis vil kræve et større areal. 

2.2 Eksisterende forhold 

Broen landfæstes i nord på Masnedø, der ligger i Vordingborg Kommune. På 

Masnedø berøres områder i landzone og et erhvervsområde, og linjeføringen 

grænser op til et boligområde og et rekreativt område. 

Erhvervsområdet på Masnedø omfatter Masnedøværket i nord og 15 ha 

drivhuse i syd. Det massive drivhuskompleks blev opført omkring 1990 som 

forsøg på at udnytte overskudsvarmen fra kraftværket. I dag dyrkes tomater i 

drivhusene (Masnedø Tomater). 

Masnedøfortet er omfattet af en lokalplan fra 2001, der indebærer udviklings 

muligheder, som endnu ikke er gennemført. I planen gives der mulighed for 

opførelse af et nyt underjordisk udstillingsområde, en café/restaurant delvist 

over jorden samt tilhørende p pladser på et tilstødende areal (Vordingborg 

Kommune 2001). 

Friluftsområdet langs en del af vestkysten omfatter bl.a. Masnedøfortet og en 

lystbådehavn med under 50 bådpladser (Vordingborg Kommune, 2009). På en 

strækning mellem friluftsområdet og den eksisterende vej er der tinglyst en 

beskyttelse af et område. Formålet med beskyttelsen er at friholde arealet for 

bebyggelse, og at sikre udsigtsmuligheden fra vejen over det åbne land 

(Vordingborg Kommune 2001). 

Storstrømmen er en del af Smålandsfarvandet, der er et populært område for 

fritidssejlere. Frihøjden under Storstrømsbroen ved den midterste bue er i dag 

26 m. Der er i dag advarsler mod at sejle under dele af den eksisterende bro 

pga. af fare for nedfald. 

I Guldborgsund Kommune ligger linjeføringen hovedsageligt i landzone. I 

landzonen udgøres arealanvendelsen af landbrugs og græsningsarealer. 

Desuden ligger der en stribe bygninger langs Storstrømsvej. Hvor den nye 

linjeføring for jernbanen tilsluttes den eksisterende, ligger desuden et område 

med blandet bolig og erhverv ved Gåbense. 



Figur 2.1: Kortet viser planudpegninger i Vordingborg og Guldborgsund kommuner 



På Masnedø og på Falster krydser linjeføringen højspændingsledninger. 

Linjeføringen krydser desuden undersøiske kabellagte højspændingsledninger. 

I en senere fase af projektet skal det derfor undersøges, om søkablerne skal 

flyttes inden opførelse af en bro påbegyndes. 

2.3 Vurdering 

Hvis den eksisterende bro opretholdes, samtidig med at der etableres en ny 

forbindelse (scenarie 3), vil boligområdet og friluftsområdet på Masnedø blive 

påvirket af trafik fra både den eksisterende og den nye bro. Friluftsområdet 

og boligområdet vil i denne løsning ligge mellem to tekniske anlæg. 

Beskyttelse af udsigten fra vejen påvirkes ikke af projektet, se Figur 1.1. 

Ved scenarie 4 og 5 vil vejbanen og dæmningen fra den eksisterende vej, der 

i dag fører til brorampen, fortsat findes, men den sydligste del vil kun være 

tilgængelig for cyklister og gående mv. De to boligområder, der i dag ligger 

langs jernbanen, vil påvirkes mindre af trafikken end i dag. Biltrafikken vil 

fortrinsvist bestå af transport til og fra havneområderne, lokal færdsel samt 

besøgende i rekreativt øjemed. 

Lokalplanområdet for Masnedøfortet vil blive påvirket af projektet, men i 

meget begrænset omfang. Broens dæmningsskråning vil berøre et hjørne af 

lokalplanens nordvestlige del, hvor et areal er reserveret til mulige p pladser. 

Området vurderes at være så begrænset, at inddragelsen ikke vil være til 

hinder for en gennemførelse af lokalplanen. 

I de tre scenarier inddrages en del af erhvervsområdet med drivhuse. Ved 

scenarie 4 inddrages det største areal, idet den nye bro skal rumme op til to 

jernbanespor og vejbane, se Figur 1.3 

På Falster vil scenarie 3 og 5 betyde, at enkelte ejendomme vil blive inddraget 

og at der vil komme et restareal mellem de to dæmninger, se Figur 1. 2. Ved 

scenarie 4 vil vejen komme marginalt tættere på beboelsesområdet, der i dag 

ligger op ad Storstrømsvejen. Til gengæld er vejforløbet placeret længere 

mod øst, hvorved afstanden fra boligområdet øges. Det betyder også, at 

rundkørslen forskydes mod sydøst, og derved kommer til at ligge tættere på 

en fritliggende gård, se Figur 1.4. 



3 Landskab og kulturhistorie 

3.1 Metode 

Landskabelige og kulturhistoriske interesser er kortlagt på baggrund af 

oplysninger fra Danmarks miljøportal, Guldborgsund og Vordingborg 

Kommuner, diverse kortblade, Kulturstyrelsens databaser samt information 

indhentet hos Kulturstyrelsen. 


De væsentlige eksisterende områder og interesser er: 

− Masnedøfortet 

− Storstrømsbroen som kulturarv 

− Et kulturmiljø på Falster langs Storstrømsvejen 

− Kystlandskaberne på Masnedø og Falster samt 

− Et udpeget friluftsområde på Masnedøs sydvestkyst. 

3.2.1 Masnedøfortet 

Figur 3.1: Fra toppen af Masnedøfortet er der vid udsigt over Storstrømmen. 



Fortet blev opført i 1915 til overvågning af farvandet mellem Falster og 

Sjælland. I 1973 ophørte fortets militære funktioner endeligt, og i 1995 blev 

fortet fredet som nationalt fortidsminde. Fredningens ydre grænse blev ikke 

oprindeligt beskrevet i fredningskendelsen, men defineres i dag som 

matrikelgrænsen (Kulturstyrelsen 2012). 

Fortet bruges i dag af marinehjemmeværnet, til kunstudstillinger og som 

udflugtsmål (Vordingborg Kommune, 2012). Der er en 100 m beskyttelses 

zone omkring fortidsmindet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 18. 

Fortet er anlagt under terræn, og udnytter således den naturlige 6 m høje 

kystskrænt, der vender ud mod Storstrømmen. I ly af skrænten kunne man 

overvåge sejladsen i Storstrømmen, der var en af de vigtigste 

forbindelseslinjer i de skandinaviske farvande. Dengang skete besejling med 

mindre skibe, der ikke havde brug for så store havdybder som i dag. Den vide 

udsigt fra fortet var derfor en nødvendighed i forhold til at kunne kontrollere 

farvandet. 

Vordingborg Kommune har i 2001 udarbejdet en lokalplan for området 

omkring fortet. En del af formålet med planen er at sikre fortets samspil med 

kystnaturen. 

3.2.2 Storstrømsbroen 

Storstrømsbroen stod færdig i 1937 og fungerede som eneste faste 

forbindelse mellem Sjælland og Falster, indtil Farøbroerne blev åbnet i 1985. 

Den 3210 m lange bro var i næsten 30 år den længste i Europa. Broen kan 

betragtes som et kulturhistorisk element, der til dels blev opført som et 

arbejdsløshedsprojekt og som vidner om tidens arkitektur og 

ingeniørkundskaber inden for brobygning. Kulturstyrelsen har meddelt, at der 

ikke er ønske om at rejse fredningssag i forbindelse med en eventuel 

nedrivning af den eksisterende bro. Ved forstærkning/renovering ønskes de 

tre nuværende buefag bevaret. 

Husene, der er opført langs vejen på Falster umiddelbart syd for broen, er 

opstået efter broen er bygget og er i dag udpeget som kulturmiljø. 

Bebyggelsen er hovedsageligt opført i 1950 51, på tilnærmelsesvis lige store 

matrikler. De er beliggende i det åbne land, og der er ikke udarbejdet 

lokalplan for området. Det oprindelige grundlag for udpegelsen af 

kulturmiljøet kendes ikke. Hvor den nye linjeføring for jernbanen kobles på 

den eksisterende, ligger desuden et større arkæologisk kulturarvsareal. 



Figur 3.2: Kortet viser planforhold med relation til landskab og kulturhistorie i 



Vordingborg Kommune og Guldborgsund Kommune.

3.2.3 Kystlandskabet og friluftsinteresser 

Sydvestkysten af Masnedø er i Vordingborg Kommunes kommuneplan 

udpeget som friluftsområde. Desuden er et rektangulært område langs vejen 

beskyttet gennem en tinglysning, hvis formål er at bevare den frie havudsigt 

fra vejen over landområdet. På Masnedø ligger der flere erhvervs og 

lystbådehavne på kyststrækningerne. 

Kysterne ved de to broender spænder over den op mod 6 m høje kystskrænt 

og stenstrand på Masnedø, til den flade og lavvandede kyst ved Orehoved på 

Falster. 

3.3 Vurdering 

Projektet er på flere måder blevet tilpasset de kulturhistoriske og 

landskabelige interesser. For at tilgodese det fredede fortidsminde 

Masnedøfortet, er brorampen trukket tilbage fra kystlinjen. Det betyder, at 

dæmningen holdes landværts fortidsmindets indre grænse, og at broen 

herefter etableres på piller, hvilket friholder det fredede fortidsminde og sikrer 

udsigten fra fortet i nordvestlig retning. Umiddelbart nordvest for fortet vil 

broen ligge ca. 8 m over terræn, og derfor vil der fortsat være forbindelse 

med havet fra fortet. Den visuelle forbindelse er, som beskrevet ovenfor, 

afgørende for at forstå fortets oprindelige funktion og vigtige position, i 

forhold til at overvåge og kontrollere de danske farvandsinteresser. Det 

vurderes, at projektets tilpasning af broen, så den allerede er hævet på piller 

inden kysten nås, tilgodeser det fredede Masnedøfort i tilstrækkeligt omfang. 

Det vil dog ikke kunne undgås, at dele af anlægget vil ligge inden for 

fortidsmindets 100 meters beskyttelseslinje. 

Linjeføringen er tillige optimeret efter de landskabelige forhold, dette er 

beskrevet i fagnotat landskabsarkitektur. 

For de to scenarier, hvor den eksisterende bro ikke længere skal anvendes 

(scenarierne 4 og 5) vil Masnedøfortets samspil med kysten og farvandet 

fortsat være synlig. I disse scenarier nedrives den eksisterende 

Storstrømsbro, og det fysiske bevis på datidens ingeniørkunst vil ikke længere 

kunne opleves. 

Kystlandskabet på både Masnedø og Falster siden vil blive påvirket 

væsentligt ved scenarie 3, hvor der vil være to broer med forskellige 

udformninger, materialer og til hørende rampeanlæg. Kystens 

geomorfologiske formationer vil blive fragmenteret af de to tekniske anlæg. 

Der er dog, som det fremgår af Figur 3.2 ikke tale om påvirkninger af et 

større uforstyrret landskab. Den visuelle påvirkning givet af to broer med 

tilhørende dæmningsanlæg er beskrevet i fagnotat landskabsarkitektur. 

En enkelt fritstående bro som Storstrømsbroen fremstår i dag og det 

planlægges ved scenarierne 4 og 5 vil medføre en mindre påvirkning af 



landskabets geomorfologi. Karakteren og det visuelle udtryk af den nye bro er 

vist på visualiseringerne i fagnotat broarkitektur. 

I de to alternativer, hvor vejforbindelsen nedlægges, vil det desuden være et 

tab for den regionale samfundsstrukturelle forbindelse mellem befolkningen 

på begge sider af farvandet. Ind til broen stod færdig i 1937 blev forbindelsen 

mellem Sjælland og Falster opretholdt ved færgetransport. Det vil derfor have 

konsekvenser for øvrige trafikanter (bilister, lastbiltransport, 

landbrugskøretøjer mv.) hvis passagemuligheden inddrages og kun 

muliggøres for togrejsende og godstog. I det tilfælde hvor der etableres en ny 

jernbanebro, vil forbindelse for cyklister og gående kunne opretholdes via den 

kombinerede cykelsti/redningsvej. 



4 Støj 

4.1 Metode 

Dette afsnit behandler støj fra trafikken i broens driftsfase. Der vil naturligvis 

også være en støjpåvirkning i anlægsfasen. Dette forventes behandlet i 

forbindelse med en miljøredegørelse for projektet, når der foreligger flere 

oplysninger om, hvilke arbejdsmetoder der skal anvendes. 

I forbindelse med støjundersøgelsen er der gennemført beregninger for 

scenarie 1. Dette scenarie beskriver den situation, hvor der ikke etableres en 

ny bro over Storstrømmen, men vej og jernbanetrafikken opretholdes på den 

eksisterende bro, som renoveres og bevares. Denne beregning fungerer 

samtidig som reference ved sammenligning med de øvrige beregninger. 

Der er gennemført beregninger af støj som præsenteres i form af SBT 

(støjbelastningstal), antal støjbelastede boliger og støjudbredelse omkring 

nye og eksisterende anlæg vist på oversigtskort. Beregningerne er udført i 

SoundPLAN, som beregner på grundlag af den nordiske beregningsmodel 

Nord2000. Som basis for SoundPLAN modellen benyttes en 3D model af 

terræn med bygningspolygoner. 

Som grundlag er der benyttet data for nuværende og forventet fremtidig 

jernbanetrafik: Togtyper, toglængder, hastigheder, maksimalt antal tog, samt 

nuværende/fremtidig vejtrafik som ÅDT, fordelingen mellem lette/tunge 

køretøjer og disses hastigheder med udgangspunkt i fagnotat projektgrundlag 

og Metoder for støj og vibrationsundersøgelser, Femern Bælt danske 

jernbanelandanlæg for strækningen mellem Ringsted og Holeby til den faste 

forbindelse over Femern Bælt. 

Hastigheden af tog på den nuværende strækning over Masnedø er dog 

begrænset af de skarpe kurver, og for scenarie 1 er der på øen regnet med en 

generel tog hastighed på 100 km/t for både gods og passagertog. For 

scenarier med ny jernbanebro er hastigheden for godstog på 

jernbanestrækningen fastlagt til 120 km/t.. 

4.2 Beregningsresultater 

På Figur 4.1 til Figur 4.8 er udbredelsen af støj i de tre scenarier beregnet, og 

det angives desuden, om de gældende støjgrænser i forhold til bl.a. beboelse 

overholdes. 

Resultaterne af støjberegningerne kan ses på de følgende figurer i form af 

støjudbredelseskort. 



Støjudbredelsen over farvandet kan ikke vises for vejtrafikstøj, da 

støjniveauet er under den viste grænseværdi. Grunden til dette er, at koten 

for havoverfladen er 0 m, hvorimod den er ca. 20 m for selve broen. Det giver 

en stor dæmpning af støjen, at vejen ligger så højt. 

Figur 4.1 Støj fra vejtrafik, Masnedø. Scenarierne 1 og 3 



Figur 4.2 Støj fra vejtrafik, Falster. Scenarierne 1 og 3 



Figur 4.3 Støj fra vejtrafik, Masnedø. Scenarie 4 



Figur 4.4 Støj fra vejtrafik, Falster. Scenarie 4 



Figur 4.5 Støj fra jernbanetrafik, Masnedø. Scenarie 1 



Figur 4.6 Støj fra jernbanetrafik, Falster. Scenarie 1 



Figur 4.7 Støj fra jernbanetrafik, Masnedø. Scenarierne 3, 4 og 5 



Figur 4.8 Støj fra jernbanetrafik, Falster. Scenarierne 3, 4 og 5 

Tabellen nedenfor angiver de beregnede støjbelastningstal for de forskellige 

løsninger. Støjbelastningstallet kombinerer antallet af støjbelastede boliger og 

graden af belastningen. 



Tabel 4.1 Beregnede støjbelastningstal for de undersøgte scenarier 

Støjbelastningstal, SBT Jernbanetrafik Vejtrafik 

Scenarie 1 29,0 7,1 



Scenarie 5 9,5 0 

Det ses af SBT værdierne, at en ny broforbindelse vil reducere den samlede 

støjgene i området markant. 

Tabellen nedenfor angiver den forventede mængde af boliger belastet af støj 

over Miljøstyrelsens gældende grænseværdier for trafikstøj. Det skal dog 

bemærkes, at den enkelte bolig både kan være belastet af vej og 

jernbanetrafikstøj og dermed optræde i begge kolonner. 

Tabel 4.2 Antal støjbelastede boliger for de undersøgte scenarier 

Antal støjbelastede boliger Jernbanetrafik Vejtrafik 

Scenarie 1 120 36 




Af beregningerne fremgår det, at jernbanestøjen vil være den mest 

dominerende kilde til støjgener i området. Dette skyldes i særdeleshed den 

store mængde godstog der forventes på strækningen. 

En ny jernbaneforbindelse vil generelt flytte en stor del af støjbelastningen 

længere væk fra boligerne på Masnedø, hvilket vil have mærkbar effekt for 

beboerne som helhed. De resterende støjbelastede boliger forudsættes 

facadeisoleret for at nedbringe støjgenerne. 



5 Natur og fredningsinteresser på 

land 

5.1 Metode 

Til vurdering af mulige konflikter mellem natur og fredningsinteresser på land 

er der indsamlet oplysninger om: 

− Natura 2000 

− Fredninger 

− § 3 beskyttede naturområder 

− Strandbeskyttelseslinje 

− Fredskov. 

5.2 Natura 2000 

Den nye forbindelse vil ligge i en afstand af mindre end 1 km fra Natura 2000 

område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor 

og Hyllekrog Rødsand, som består af habitatområde nr. 152 og 

fuglebeskyttelsesområde nr. 85. Området er udpeget for at beskytte en række 

arter og naturtyper, som er vist i Tabel 5.1. 

Ifølge Natura 2000 planerne er det overordnede mål for Natura 2000 

området: 

− At de store marine områder har god vandkvalitet og en artsrig flora og 

fauna, der tilfredsstiller livsbetingelserne for de internationalt vigtige 

forekomster af trækkende vandfugle, bl.a. knopsvane, sangsvane, grågås 

og troldand, som Danmark har et særligt ansvar for at beskytte. 

− At fri landskabsdannelse og kystdynamik i området er sikret og genskabt 

flere steder, hvor det ikke strider mod væsentlige samfundsmæssige, 

natur eller kulturhistoriske interesser. 

− At opnå og sikre gunstig bevaringsstatus for områdets truede arter: plettet 

rørvagtel, splitterne, dværgterne, mosehornugle og eremit samt de truede 

naturtyper surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær. 

− At sikre Natura 2000 områdets store antal hav og kysttilknyttede 

fuglearter samt spættet sæl og gråsæl mod menneskelige forstyrrelser. 

− Områdets økologiske sammenhæng og robusthed (dets økologiske 

integritet) sikres som helhed i form af en: hensigtsmæssig drift og 

hydrologi, lav næringsstofbelastning samt gode etablerings og 

spredningsmuligheder for arterne. 



En del af målene i natura 2000 planen omfatter det marine miljø og vil derfor 

blive vurderet nærmere i det relevante kapitel. 

Tabel 5.1: Oversigt over udpegningsgrundlaget for habitatområdet og 



fuglebeskyttelsesområdet. 

Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 152 

Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 152 

Naturtyper: Sandbanke (1110) Næringsrig sø (3150) 

Vadeflade (1140) Brunvandet sø (3160) 

*Lagune (1150) Kalkoverdrev (6210) 

Bugt (1160) *Surt overdrev (6230) 

Rev (1170) Tidvis våd eng (6410) 

Strandvold med enårige planter (1210) Urtebræmme (6430) 

Strandvold med flerårige planter (1220) *Kildevæld (7220) 

Enårig strandengsvegetation (1310) Rigkær (7230) 

Strandeng (1330) Bøg på mor (9110) 

Forklit (2110) Bøg på muld (9130) 

Hvid klit (2120) Bøg på kalk (9150) 

*Grå/grøn klit (2130) Ege blandskov (9160) 

Klitlavning (2190) *Elle og askeskov (91E0) 

Kransnålalge sø (3140) 

Arter: Skæv vindelsnegl Damflagermus 

*Eremit Gråsæl 

Bredøret flagermus Spættet sæl 

*angiver prioriteret art 

*angiver prioriteret naturtype 

Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 85 

Fugle: Knopsvane (rastende) Rørhøg (ynglende) 

Sangsvane (rastende) Blishøne (rastende) 

Grågås (rastende) Klyde (ynglende) 

Hvinand (rastende) Fjordterne (ynglende) 

Toppet skallesluger (rastende) Havterne (ynglende) 

Stor skallesluger (rastende) Dværgterne (ynglende) 

Den nye bro kommer ikke til at påvirke Natura 2000 området direkte, men 

det skal vurderes, om projektet kan medføre indirekte påvirkninger på 

habitatområdet f.eks. ved forstyrrelse af arter og ændringer i de naturtyper, 

som området er udpeget for at beskytte. Der er gennemført en foreløbig 

vurdering af virkningerne på de marine naturforhold. Der vil sandsynligvis 

skulle udarbejdes en Natura 2000 konsekvensvurdering af anlægget i 

forbindelse med miljøvurderingen af anlægget. 

5.2.1 Bilag IV$arter 

Habitatdirektivet stiller ikke kun krav om udpegning af særlige 

bevaringsområder for naturtyper på direktivets bilag I og dyre og plantearter 

på bilag II, men også om, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige 

foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige 

udbredelsesområde for de dyre og plantearter, der er nævnt i direktivets

ilag IV. De danske regler fremgår af miljøministeriets "Bekendtgørelse om 

udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt 

beskyttelse af visse arter" (BEK nr. 408 af 01/05/2007). 

Bestemmelserne i habitatdirektivet betyder, at følgende er forbudt med 

hensyn til dyrearterne: 

− Alle former for forsætlig indfangning eller drab af individer af disse arter i 

naturen 

− Forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder hvor dyrene 

yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer 

− Forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen 

− Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle eller rasteområder. 

Det skal derfor vurderes, om der er bilag IV arter, der kan blive skadet ved 

anlæg af forbindelsen. Følgende strengt beskyttede arter (bilag IV arter) 

vurderes at kunne forekomme i området: 

− Eremit 

− Bredøret flagermus 

− Damflagermus 

− Vandflagermus 

− Troldflagermus 

− Dværgflagermus 

− Langøret flagermus 

− Sydflagermus 

− Brunflagermus 

− Marsvin 

− Markfirben 

− Grønbroget tudse 

− Stor vandsalamander 

− Springfrø 

− Spidssnudet frø 

− Grønbroget tudse 

− Strandtudse. 

De eksisterende dæmninger kan være levesteder for bilag IV arter som 

markfirben og evt. flagermus. Både ved anlæg af den nye forbindelse og ved 

fjernelse af den eksisterende bro skal der tages hensyn til disse arter. En 

kortlægning af arterne vil derfor være nødvendig i en senere fase af projektet. 



Figur 5.1: Kortet viser de planmæssige forhold og beskyttede naturområder, der 



knytter sig til natur$ og fredningsinteresser på land

5.3 Fredninger og beskyttede naturtyper 

Den foreslåede linjeføring berører ingen fredede naturområder. 

Den foreslåede linjeføring berører heller ingen naturtyper, som er omfattet af 

naturbeskyttelseslovens § 3. 

Den foreslåede linjeføring berører ikke større områder med fredskov. Det er 

dog muligt at dele af de eksisterende banedæmninger er omfattet af 

fredskovpligt. 

Masnedøfortet henligger i dag som et naturområde, der holdes græsset med 

får. Lokaliteten er bl.a. voksested for landets eneste bestand af lindebladet 

brombær. Der er opsat et informationsskilt på stedet. 

5.4 Vurdering 

Bevarelse af eksisterende bro vil medføre, at to store infrastrukturanlæg 

ligger tæt op ad hinanden. De eksisterende dæmninger for jernbanen udgør 

en barriere, der hindrer fri passage for arterne gennem området. 

Barrierevirkningen er især alvorlig for mindre dyr som f.eks. padder og 

krybdyr. 

Af hensyn til passage af landlevende dyr, der færdes langs kysten er 

dæmningen på Masnedøsiden trukket så langt tilbage, at forstranden, 

kystskrænten og området omkring fortet friholdes for anlæg. Det vurderes 

derfor, at virkningen på den terrestriske natur er begrænset. 

Opretholdelse af eksisterende og anlæg af nye dæmninger ud i farvandet vil 

begrænse den naturlige kystdynamik. På Falstersiden etableres en dæmning i 

området mellem Orehoved Havn og den eksisterende bro. I denne forbindelse 

er det vigtigt, at der etableres en passage langs kysten, så det bliver muligt 

for landlevende dyr at passere under vej og jernbane. 

De nye dæmninger vil udgøre et potentielt levested for forskellige dyr og 

plantesamfund, f.eks. kan de være voksested for overdrevsvegetation og 

ynglested for markfirben. Virkningerne på den terrestriske natur fra de 

omlagte skærende veje i forbindelse med den nye bro vurderes at være 

begrænsede, idet der kun sker meget få indgreb i beplantninger og ingen 

egentlige naturområder berøres. 



6 Marint miljø 


6.1.1 Datagrundlag 

Beskrivelse af det eksisterende marine miljø i projektområdet er baseret på: 

− Eksisterende litteratur og rapporter 

− Søkort 

− Eksisterende luftfotos (COWIs landsdækkende ortofotoserie fra 2010 med 

en opløsning på 12,5 cm (DDOland 2010) 

− Data fra Fiskeridirektoratets database 

6.1.2 Farvandsområdet 

Farvandsområdet omkring Storstrømsforbindelsen inkluderer mod vest 

Smålandsfarvandet, som består af en åben central del, en sydlig lavvandet 

del langs kysten af Falster med Sakskøbing Fjord og Guldborgsund, der har 

forbindelse til Rødsand syd for Falster, og de lavvandede, delvist lukkede 

fjorde Dybsø Fjord og Karrebæk Fjord langs Sjællands sydkyst. Havområdet 

har forbindelse til Storebælt via to strømrender ved Omø og Agersø. 

Storstrømsforbindelsen ligger i Storstrømmen, der forbinder 

Smålandsfarvandet med Østersøen. Øst for Storstrømmen ligger Grønsund 

mellem Falsters nordkyst og hhv. Sydsjælland, Bogø og Møn. 

6.1.3 Hydrografi 

Der løber en ganske kraftig strøm i Storstrømmen. Strømhastigheden kan 

typisk nå op over 0,3 m/sek (Danmarksmodellen 2010) og i Masnedsund er 

strømhastigheden ofte 0,3 0,8 m/s. Saltholdigheden i området varierer 

normalt mellem ca. 10 og 15 ‰ (Trafikstyrelsen 2012). 

6.1.4 Sediment 

Figur 6.1 giver en oversigt de sedimenttyper, der findes i Storstrømmen. Som 

det fremgår, består havbunden i linjeføringen for den nye bro af sand eller 

residualbund på moræne (dvs. eroderet havbund). Nyere feltundersøgelser 

bekræfter dette generelle billede. 

Der foreligger detaljerede feltundersøgelser af sedimentets sammensætning 

på Masnedø Østflak på ca. 2 6 m dybde (Orbicon 2010). Substratet i dette 

område er primært ren sandbund eller siltet finkornet sediment med få 

forekomster af sten. Tørstofindholdet i sedimentet er højt (59 69,7 %) og 

glødetabet er lavt (1,8 – 3,6 % af tørstofindholdet). Det viser, at der er et 

højt indhold af minerogent materiale (silt og sand) med lavt indhold af 

organisk materiale 



Figur 6.1. Bundsedimenter i Storstrømmen (efter GEUS kor over overfladesedimenter 



i de danske farvande). 

I 2010 blev der gennemført sedimentundersøgelser i Masnedsund på 

vanddybder mellem ca. 6 10 m dybde (Trafikstyrelsen 2012). Substratet her 

er fortrinsvis sand med sten i varierende størrelse. Små sten (0,2 – 10 cm) 

forekommer spredt over størstedelen af området, ligesom større sten

(> 10 cm) dækker op til 35 % på de enkelte lokaliteter. Der blev dog ikke 

observeret egentlige stenrev (Trafikstyrelsen 2012). 

6.1.5 Ålegræs og anden vegetation 

Udbredelsen af ålegræs i Storstrømmen er vist i Figur 6.2. Udbredelsen er 

estimeret på baggrund af udbredelseskort og data fra Storstrøms Amt 

indsamlet i perioden 1989 2003 (Storstrøms Amt, 2003). Udbredelsen er 

yderligere verificeret ved sammenligning med resultater fra 

dykkertransektundersøgelser af ålegræsudbredelsen på Masnedø Østflak fra 

2008 (Orbicon, 2010), og COWIs DDO luftfotos fra 2008 og 2010. 

Vurderet på basis af tidligere overvågningsdata er dækningsgraden af ålegræs 

i ålegræsområderne 50 % eller mere af havbunden i dybdeintervallet 2 – 6 

meter (Storstrøms Amt, 2003). Undersøgelser på Masnedø Østflak i 2010 

viste, at der i dette område er et tæt sammenhængende ålegræsdække, der 

ofte dækker 80 100 % af havbunden. Der blev ikke registreret ålegræs 

dybere end 5,8 m, men dybdegrænsen var typisk omkring 5,0 meter (Orbicon 

2010). Der blev registreret epifytter på ålegræsset, primært buskede rødalger 

(f.eks. Spermothamnion sp.), men dækningsgraden af epifytter var ganske 

lav. 

Der blev også observeret spredt forekomst af vandaks og havgræs. På 

lokaliteter med større sten, blev der observeret fastsiddende makroalger, 

primært gaffeltang, blæretang, pudderkvastalge, krølhårstang, savtang, 

vandhår og strengetang. 

6.1.6 Økologisk betydning af ålegræs$ og algebevoksninger 

Økologisk set er ålegræs og makroalgebevoksninger særligt værdifulde 

områder. De er vigtige for en lang række fisk, enten som permanent levested, 

som gydeplads eller som opvækstområde for fiskeyngel. Fiskearter som f.eks. 

hornfisk, stenbider og sild anvender ålegræsområderne som gydeplads og 

som opvækstområde for yngel. 

Ålegræsbevoksningerne fungerer desuden som spisekammer for en række 

fugle. Flere fugle lever af bundplanter som ålegræs, havgræs og søsalat. Det 

gælder bl.a. knortegæs, knopsvaner, sangsvaner, pibeænder og blishøns. 

Endelig har ålegræsset stor betydning ved, at det dæmper bølgebevægelserne 

ved kysten, samtidig med at det indfanger sediment. Dette betyder, at 

ålegræsset yder fysisk beskyttelse mod kysterosion og sedimentvandring 

langs kysten. 

Ålegræsset i Natura 2000 i område N173 vest for den planlagte forbindelse 

indgår som element i udpegningsgrundlaget "Habitattype 1110. Sandbanker 

med vedvarende vanddække" 



Figur 6.2 Potentiel udbredelse af ålegræs (Zostera marina) i Storstrømmen. 

6.1.7 Bundfauna 



Beliggenheden af Natura 2000$områder er også vist. 

Bundfaunaen på det lavvandede Masnedø Østflak er både arts og 

individfattig. De absolut dominerende arter er dyndsnegl (Hydrobia ulvae) og 

juvenile blåmuslinger.

Brødkrummesvamp og strandsnegl (Littorina saxatilis og Littorina littorea) 

forekommer også relativt hyppigt. Herudover er der registreret enkelte 

sandorm, strandkrabbe og hjertemusling, Den invasive børsteorm 

Marenzelleria viridis forekommer i hele området. Der er registreret 

blåmuslinger på hele flakket men dækningsgraden er meget lav (0,5 og 10 % 

dækning) (Orbicon 2010). 

I Masnedsund er bundfaunaen også arts og individfattig. Dyndsnegl er 

dominerende i relation til individantal, mens sandmusling (Mya arenaria) og 

børsteormen Marenzelleria viridis dominerer biomassen (Trafikstyrelsen 

2012). 

Bundfaunasammensætningen på Masnedø Østflak og Masnedsund er 

repræsentative for områderne med sandbund i Storstrømmen. Der foreligger 

ikke oplysninger om fauna sammensætningen på residualbunden midt i 

Storstrømmen (Jvf. Figur 6.1). 

6.1.8 Fisk og fiskeri 

6.1.8.1 Fiske arter 

Det tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser (nu DTU Aqua) gennemførte i 

årene 2003 2005 i samarbejde med Dansk Amatørfiskerforening og Dansk 

Fritidsfiskerforbund en undersøgelse af fangsterne af samtlige fiskearter (også 

ikke kommercielt vigtige arter) i ruser og bundsatte garn i de indre danske 

farvande. Formålet med undersøgelsen var at få viden om fiskeforekomsterne 

i lokale kystnære områder i Danmark (Pedersen, et al 2005). 

Denne undersøgelse viste, at de hyppigst forekommende bundlevende arter i 

Smålandsfarvandet er ålekvabbe, aborre, helt, kutling, ål, torsk, skrubbe, sort 

kutling, ulk og ørred (Figur 6.3 og Figur 6.4). Set i lyset af den markante 

tilbagegang i ålebestandene generelt i vore farvande i de senere år, er den 

forholdsvis store andel af ål i fangsterne i 2003 2005 formentlig ikke 

repræsentativ for forholdene i dag. Desuden findes pelagiske arter som sild og 

hornfisk, der ikke fanges i ruser og bundsatte garn. 



Figur 6.3: Procentvis fangst af bundfisk i ruser i Smålandsfarvandet 2003$2004 



(Figuren er baseret på data fra Pedersen, et al 2005). 

Figur 6.4: Procentvis fangst af bundfisk i bundsatte garn i Smålandsfarvandet 2003$ 

2004 (Figuren er baseret på data fra Pedersen, et al 2005.) 

I forbindelse med de biologiske undersøgelser på Masnedø Flak i 2010 

observeredes følgende arter i det tætte ålegræs under paravanedykning: 

Toplettet kutling, som var den dominerende fiskeart, hundestejle, tangsnare, 

tangsnippe og fladfiskeyngel (Orbicon 2010). I forbindelse med biologiske 

undersøgelser i Masnedsund i 2010 observerede man følgende fiskearter: 

kutling, tangnål, tangspræl, tangsnare, hundestejle og fladfiskeyngel 

(Trafikstyrelsen 2012). Fladfiskeyngel opholder sig navnlig på ren sandbund, 

mens de øvrige arter især er knyttet til ålegræs og anden bundvegetation på 

lavt vand.

6.1.8.2 Gyde og opvækstpladser 

6.1.8.3 Fiskeri 

6.1.9 Fugle 

Det lave vand i Storstrømmen og Smålandsfarvandet er gydepladser for sild, 

hornfisk og stenbider: 

− Forårsgydende sild vandrer ind for at gyde på det lave vand ned til 10 m 

dybde. Den største indvandring sker i februar maj. Æggene synker til 

bunds og klæber sig fast til sten, grus eller bundplanter (Worsaae mfl., 

2002). 

− I februar – maj trækker stenbider ind for at gyde i vegetationsbæltet på 

det lave vand. Æggene afsættes på bundplanterne. 

− I maj og juni vandrer hornfisk ind for at gyde i ålegræsset. Æggene 

afsættes på planterne. 

Arter som tangspræl, tangsnarre, toplettet kutling og ulk har også deres 

gydepladser i vegetationen på det lave vand. 

Vegetationen på det lave vand er ligeledes opvækstplads for yngel af ål, 

torsk, sild, hornfisk og stenbider. Sandbunden på det lave vand er 

opvækstplads for fladfiskeyngel. 

Erhvervsfiskeriet i Storstrømmen er ikke af væsentlig betydning. Der er kun 

indregistreret et meget begrænset antal fiskefartøjer i havnene omkring 

Storstrømmen. Pr 31/12 2011 var der således registreret i alt 7 fartøjer, heraf 

4 der drev erhvervsfiskeri, og 3 der drev fritidsfiskeri. Der er tale om små 

fartøjer på typisk mindre end 1 ton, og højst 3 tons med enkeltmands 

besætning. 

Tabel 6.1 Antal fiskefartøjer af forskellig type der har basishavn i havnene ved 



Storstrømmen pr 31/12 2011. NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister. 

Basishavn/Erhvervsstatus Jolle/robåd Damjolle Rusefartøj Garn$ 

/krogfartøj 

Orehoved Erhverv 2 2 

Gåbense havn Bierhverv 1 1 2 

Masnedsund Bierhverv 1 1 

Vordingborg Erhverv 1 1 2 

I Storstrømmen foregår der lystfiskeri efter havørred, hornfisk, sild, og torsk. 

I vinterperioden fiskes fortrinsvis torsk, men fra midten af maj fiskes hornfisk. 

I det sene efterår fiskes igen torsk og havørred, samt evt. regnbueørreder 

(Møn turistbureau 2011) 

Smålandsfarvandet og Storstrømmen er et vigtigt område for kyst og 

havfugle. Fuglebeskyttelsesområde 85 "Smålandsfarvandet nord for Lolland", 

der indgår Natura 2000 område N173 huser store bestande af rastende 

knopsvane, sangsvane, og blishøne, der fouragerer på de udstrakte ålegræs 

enge og anden bundvegetation på det helt lave vand. Hvinand, som også 

I alt

aster i området, lever af bundinvertebrater. Rastende toppet skallesluger og 

stor skallesluger lever af fisk. 

Andre fuglearter benytter områderne til at yngle og søge føde i, heriblandt 

klyde, havterne, dværgterne, og fjordterne, toppet skallesluger og stor 

skallesluger samt havørn og rørhøg. 

Alle de nævnte arter indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelses 

området (Naturstyrelsen, 2011). 

De rastende fugle er ikke kun begrænset til fuglebeskyttelsesområdet, men 

optræder ofte i store flokke i vintermånederne i hele Smålandsfarvandet og 


Tabel 6.2. Fugle der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde 85 



"Smålandsfarvandet nord for Lolland", og som potentielt vil kunne 

påvirkes af de marine arbejder i forbindelse med etableringen af en ny 

Storstrømsbro 

Art Føde 

Ynglefugle 

Klyde Bundinvertebrater 

Fjordterne Fisk 

Havterne Fisk 

Dværgterne Fisk 

Rastende fugle 

Sangsvane Ålegræs, havgræs o. lign. på lavt vand 

Knopsvane Ålegræs, havgræs o. lign. på lavt vand 

Hvinand Muslinger, snegle og andre bundinvertebrater 

Toppet skallesluger Fisk 

Stor skallesluger Fisk 

Blishøne Overvejende vandplanter 

Rørhøg og grågås indgår også i udpegningsgrundlaget men disse arter vurderes ikke at 

ville blive påvirket af de marine arbejder. Arternes fødegrundlag er også vist, til brug 

for den senere vurdering af afledte effekter på fugle af effekter på vegetation, 

bundfauna og fisk. 

6.1.10 Marine Pattedyr 

Marsvin er udbredt i hele Smålandsfarvandet, der har en vis betydning for 

hele den danske bestand. Akustiske undersøgelser og satellitsporing af 

marsvin viser, at et lille antal er til stede året rundt i Smålandsfarvandet, 

primært i området vest for Storstrømsbroen (Teilmann m.fl., 2008). Marsvin 

er beskyttet som bilag IV art i habitatdirektivet. 

Natura 2000 område N173 "Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg 

sund, Bøtø Nord og Hyllekrog Rødsand " er meget vigtig for spættet sæl og 

gråsæl, der begge indgår i udpegningsgrundlaget (Bilag II art iflg. 

Habitatdirektivet). Sandrevlerne ved Rødsand er et af de få steder, hvor 

gråsæl og spættet sæl yngler i Danmark. Udenfor ynglesæsonen strejfer

sælerne omkring og kan f.eks. let komme ind i Smålandsfarvandet og 

Storstrømmen via Guldborgsund. 

6.1.11 Miljøtilstand og Miljømålsætning 

6.1.11.1 Vandkvalitet 

Smålandsfarvandet har gennem årene været væsentligt belastet med 

næringsstofferne kvælstof og fosfor fra land og atmosfære. Dette har medført 

opblomstringer af planteplankton og hurtigt voksende makroalger, som igen 

har medført iltsvind i de dybere dele af området og tilbagegang i ålegræssets 

udbredelse i dele af farvandet. 

Storstrømmen er strømfyldt med god opblanding af vandsøjlen. Der er 

dermed mindsket risiko for iltsvind, som dog kan forekomme i perioden fra 

juli og frem til november. Vest for Masnedsundbroen blev der således i 2010 

på enkelte lokaliteter på dybt vand observeret 1 2 % dækning af 

svovlbakterier, hvilket er tegn på kraftig organisk nedbrydning under 

anaerobe forhold nær bunden i dette område. (Trafikstyrelsen 2012). 

Intensiteten og varigheden af iltsvinds hændelser er primært afhængig af 

lokale vejr og klimaforhold. 

6.1.11.2 Miljøfarlige stoffer 

Der foreligger ingen analyser af tungmetaller eller miljøfremmede stoffer i 

linjeføringen for den nye broforbindelse, men den stærke strøm i 

Storstrømmen forhindrer formentlig, at der deponeres særlig høje 

koncentrationer i sedimentet. 

Farvandets kemiske tilstand vurderes ud fra vandrammedirektivets 

prioriterede stoffer, hvor koncentrationer af stoffer sammenlignes med 

grænseværdier i de tilfælde den findes, som f.eks. EAC værdier 

(Ecotoxicological Assessment Criteria) fastsat af OSPAR. Der foreligger 

undersøgelser af indholdet af et af disse miljøfarlige stoffer i sediment og 

biota fra Musholm Bugt, Agersø Sund, Smålandsfarvandet, Karrebæk Fjord, 

Nakskov Fjord og Guldborgsund (Naturstyrelsen, 2011). Der er også data på 

biologiske effekter på fisk og muslinger (ålekvabbe og blåmusling) i Karrebæk 

Fjord, ved Knudshoved Odde og ved Vejrø. 

Mængden af kviksølv i blåmuslinger overskrider miljøkvalitetskravet på 

20 Qg Hg/kg vv i prøver fra Smålandsfarvandet. I den åbne del er niveauet på 

22 Qg Hg/kg vv, i Agersø Sund Nord og Karrebæk Fjord er det 

24 Qg Hg/kg vv. Tilstanden for disse områder er sat til "ikke god" som følge af 

Hg indholdet, mens tilstanden for det øvrige Smålandshav er ukendt. 

Tilstanden for de øvrige prioriterede stoffer kendes ikke. Koncentrationerne af 

Hg i blåmuslinger i dette område ligger på niveau med andre havområder i 

Danmark. En screeningsundersøgelse i 2008 viste værdier af Hg i 

blåmuslinger, der svingede fra 8,1 Qg Hg/kg vv i Århus Bugt til 

36 Qg Hg/kg vv i Vesterhavet og Vadehavet (Strand m.fl., 2010). 



I de områder af Smålandsfarvandet (Musholm Bugt, Smålandsfarvandets 

åbne del, Karrebæk Fjord, Guldborgsund og Nakskov Fjord), hvor der 

foreligger analyser af miljøfarlige stoffer i sediment og biota, overskrider et 

eller flere stoffer vurderingskriterierne, på trods af at prøvegrundlaget er 

småt. Især i Karrebæk Fjord findes et højt indhold af flere miljøfarlige 

forurenende stoffer både i sediment og biota. Ligeledes er der fundet 

koncentrationer af tungmetaller i fisk i Agersø Sund over grænseværdien for 

forurening af fødevarer. I Smålandsfarvandets åbne del og i Karrebæk Fjord 

samt i Guldborgsund (kun muslinger) overskrides EAC grænseværdierne for 

koncentrationen af TBT i sediment og muslinger. 

Overskridelserne af EAC grænseværdier, hvad angår Hg og TBT, er ikke 

unikke for Smålandshavet, men forekommer også i andre lignende 

havområder som Køge Bugt og det Sydfynske Øhav. 

6.1.11.3 Miljømålsætning 

Dybdeudbredelsen af ålegræs er den bærende parameter i vurdering af den 

økologiske tilstand af et farvandsområde. Den maksimale dybdeudbredelse er 

blandt andet relateret til sigtdybde og næringsstofbelastning. Sidstnævnte 

kan forårsage forøget vækst af planteplankton og hurtigvoksende makroalger, 

der hæmmer lysforholdene for ålegræs og kan reducere deres vækst og 

udbredelse. 

Den økologiske tilstand for de områder af Smålandsfarvandet, hvor denne er 

fastsat, er ”moderat tilstand” baseret på data for dybdegrænsen af ålegræs 

(Naturstyrelsen, 2011). I Smålandsfarvandets sydlige del er den nuværende 

dybdegrænse 5,7 m, og i Smålandsfarvandets åbne del er den 6,3 m, hvilket 

er sammenligneligt med andre lignende havområder som for eksempel Køge 

Bugt og det Sydfynske Øhav. 

Ifølge vandplan 2010 2015 skal Smålandsfarvandet senest i år 2015 have 

opnået en "god tilstand", hvilket svarer til, at dybdegrænserne for ålegræs 

skal være 6,8 m for Smålandsfarvandets sydlige del og 8,1 m for 

Smålandsfarvandets åbne del (Naturstyrelsen, 2011). 

6.2 Effektvurdering Det Marine Miljø 

6.2.1 Afgrænsning og metode 

6.2.1.1 Potentielle effekter på det marine miljø der vurderes 

Figur 6.5 og Figur 6.6 viser de potentielle effekter på det marine miljø af 

anlæggelse af ny bro over Storstrømmen, i hhv. anlægsfasen og driftsfasen, 

der vurderes i dette kapitel. Effekter på udpegningsgrundlaget mht. marine 

habitater og organismer i Natura 2000 områderne vurderes også. 



Figur 6.5. Potentielle effekter på havmiljøet i anlægsfasen af anlæggelse af bro, der 



vurderes i dette kapitel. 

Figur 6.6. Potentielle effekter på havmiljøet i driftsfasen af anlæggelse af bro, der 

vurderes i dette kapitel.

6.2.1.2 Potentielle effekter i anlægsfasen 

Potentielle effekter i anlægs fasen, der er vurderet i dette kapitel omfatter: 

− Midlertidigt tab af marine habitater. Eksempelvis kan bundfauna 

samfund blive bortgravet og ødelagt under udgravning til midlertidige 

anlægskanaler. Det ødelagte bundfaunasamfund vil imidlertid blive 

retableret efter arbejdets ophør, idet larver og mobile voksne individer vil 

indvandre fra omgivende, upåvirkede arealer. Man kan dog ikke regne 

med, at det er præcis de samme arter, der etablerer sig, når vanddybden 

ændres. 

− Effekter af sediment spild og sedimentspredning under gravning i 

havbunden. Under udgravning til brofundamenter og midlertidige 

anlægskanaler i havbunden i anlægs fasen vil der uundgåeligt spildes 

sediment, som vil spredes med strømmen, hvorefter det vil falde til bunds 

igen. Finkornet materiale som silt og ler vil forblive i vandsøjlen i længere 

tid og forårsage øget turbiditet i et større område inden det bundfældes. 

Grovkornet materiale sedimenterer hurtigere og falder til bunds forholdsvis 

tæt ved udgravningsstedet. Det suspenderede og det sedimenterede 

materiale kan give anledning til følgende midlertidige skader på havmiljøet: 

o Hvis det suspenderede sediment af strømmen føres hen over 

bevoksninger af ålegræs og anden bundvegetation, vil sedimentet 

skygge for planterne. Det kan i værste fald medføre 

væksthæmning på grund af nedsat fotosyntese med nedgang i 

biomassen og reduktion af dybdeudbredelsen til følge. Materiale, 

der sedimenterer på planternes blade, kan også hæmme 

fotosyntesen. Planterne vil dog sagtens kunne klare endog 

fuldstændig lysmangel i en kortere periode. Nedgang i biomassen 

af ålegræs og anden bundvegetation vil kunne påvirke 

fødegrundlaget for fugle, der lever af bundplanter. 

o En række fiskearter flygter fra forhøjede koncentrationer af 

suspenderet partikulært materiale i vandet. Sedimentfaner i 

vandet kan således forstyrre fisk, der f.eks. er på gyde eller 

fourageringsvandring. Sedimentfaner kan også påvirke fiskeriet 

ved at jage fiskene væk fra redskaberne. 

o Når det suspenderede materiale sedimenterer igen kan det påvirke 

bund faunaen. Nedgravede dyr skal grave sig opad i områder, 

hvor der sker en nettosedimentation. Det stresser generelt 

bestandene. Hvis sedimentationsraten er højere end dyrenes evne 

til at grave sig opad i sedimentet, kan individer blive kvalt. Da der 

er stor forskel på de enkelte arters følsomhed overfor 

sedimentation, vil der ske en ændring i bundfaunaens 

sammensætning. Der vil ske en retablering af de påvirkede 

bundfaunasamfund, når sedimentationen ophører efter at 

anlægsarbejdet er afsluttet. Effekter på bundfaunaen vil kunne 

give anledning til effekter på fisk og fugle, der lever af 

bundfaunaorganismer. 

o Sedimentation af spildt sediment kan også påvirke gydeforholdene 

for fisk som f.eks. sild, hornfisk og stenbider, der lægger deres æg 

på havbunden. Sedimenteret materiale kan tildække æg på 



havbunden. Sedimenteret materiale kunne også tænkes at ændre 

bundforholdene så de ikke længere er egnede som gydepladser. 

o Sedimentfaner vil blive oplevet som en æstetisk forringelse af 

områdets beboere, rekreative brugere (sportsfiskere, lystsejlere, 

badegæster, sommerhusbeboere, motionister etc.) 

− Effekter af frigivelse af stoffer under gravning. Gravning i forurenet 

sediment kan forårsage frigivelse og spredning af tungmetaller og andre 

miljøfremmede stoffer, der kan påvirke flora og fauna. 

− Effekter af støj fra anlægsarbejderne på fugle, fisk og havpattedyr. 

6.2.1.3 Potentielle effekter i driftsfasen 

Potentielle effekter i driftsfasen, der vurderes i dette kapitel, omfatter: 

− Blokeringseffekter på vandgennemstrømningen i Storstrømmen. 

Dæmning og bropiller har en blokerende effekt på gennemstrømningen af 

vand, hvilket kunne påvirke de økologiske forhold 

− Effekter af ændringer af lokale strømforhold. Dæmning og bropiller vil 

kunne give anledning til lokale ændringer i strømforholdene, hvilket kunne 

give anledning til effekter på flora of fauna. 

− Permanent tab af habitater som dækkes under dæmning og bropiller 

− Dannelse af nye habitater på ramper og bropiller der vil fungere som 

substrat for alger og epifauna (som f.eks. blåmuslinger ). 

− Trafikstøj og anden forstyrrelse, herunder især effekter på fugle, sæler 

og marsvin. 

6.2.1.4 Metoder anvendt til effektvurderinger 

Hydrauliske effekter af tilstedeværelsen af den nye broforbindelse og effekter 

af sedimentspredning under gravearbejde er vurderet ved hjælp af hydraulisk 

modellering og informationer fra litteraturen. Områdets hydrauliske forhold er 

simuleret ved hjælp af flow modulet i MIKE 21 modellen (MIKE 21 HD) og 

spredning og sedimentation af partikler er modelleret ved hjælp af particle PA 

modulet. Modelleringen er beskrevet i notatet Hydraulisk model. 

I den hydrauliske model indgår udgravning af: 

− Adgangskanal ved Masnedø 

− Midlertidig anlægskanal ved Kalverev 

− Midlertidig anlægskanal ved Falster/bortgravning af materiale før fundering 

af dæmning ved Falster 

− Almindelige fundamenter, 34 stk. 

− Gennemsejlingsfag, 3 stk. 

I projektet indgår der ikke længere udgravning til en midlertidig anlægskanal 

nord for Falster. Det har vist sig, at det ikke bliver nødvendigt med denne 

kanal. Til gengæld skal der udskiftes ca. 100.000 m³ blød bund (dynd og 



dynd med sand). Det er vurderet, at effekter på koncentrationer af 

suspenderet stof, sedimentationsrater samt lysdæmpning vil være af samme 

størrelsesorden for gravearbejder til den modellerede anlægskanal ved 

Falster, som nu ikke længere er end el af projektet. 

Modellering af sedimentspredning for anlægskanalen nord for Falster kan 

dermed anses for også at være gældende for jordudskiftningen. Den eneste 

forskel vil være, at varigheden af jordudskiftningen vil være længere end for 

den midlertidige anlægskanal, da der skal flyttes ca. 5 gange så meget jord. 

Det forventes, at det opgravede materiale opmagasineres i depot enten på 

land eller på det lave vand mellem den nye rampe og den eksisterende 

brorampe. 

Det er muligt, at der også bliver også behov for at flytte sejlrenden til 

Orehoved Havn. Placeringen af denne sejlrende er endnu ikke klart defineret 

og omfanget af mulig sedimentspredning herfra, er derfor ikke medtaget i 

modelleringen. Effekter af sedimentspredning fra sejlrenden, skal vurderes 

nøjere i næste fase af projektet. Det vil sandsynligvis være muligt at 

begrænse effekterne herfra ved at undgå gravearbejde i vækstsæsonen. 

Ved vurderingen af konsekvenserne for det marine miljø er indregnet effekten 

fra udgravning af ca. 150.000 m 3 sediment i forbindelse med etablering af en 

sejlrende ved Masnedø Østflak. I modelberegningerne er derimod ikke taget 

hensyn til en eventuel opgravning af ca. 185.000 m 3 sediment i forbindelse 

med forstærkning/renovering af den eksisterende bro. Udgravning af 

arbejdskanaler i forbindelse med nedrivningen vil først ske flere år efter 

gravearbejderne i forbindelse med en ny bro. Vurderingen af kumulative 

effekter vil ske i forbindelse med vurderingen af konsekvenserne ved 

nedrivning eller renovering af den eksisterende bro. 

Modelresultaterne, kombineret med kendte dosis responsrelationer fra 

litteraturen, er anvendt til at vurdere: 

− Blokering af vandgennemstrømningen som følge af tilstedeværelsen af 

dæmning og bropiller og resulterende effekter på havmiljøet 

− Ændringer i lokale strømforhold som følge af tilstedeværelsen af rampe og 

bropiller og resulterende effekter på havmiljøet 

− Effekter af spredning af sediment spildt under grave og 

opfyldningsarbejder på, bundfauna, ålegræs og fisk 

6.3 Påvirkninger i anlægsfasen 

6.3.1 Midlertidigt tab af marine habitater. 

Under udgravning til de midlertidige anlægskanaler samt gravning af 

sejlrende over Masnedø Flak og vendeområde for fartøjer bortgraves følgende 

arealer (se Figur 6.7 og Tabel 6.3): 

− et areal med ålegræs på i alt 0,14 km². 



− et areal på sandbund med tilknyttet bundfaunasamfund på 0,03 km². 

− et areal på residualbund med tilknyttet bundfaunasamfund på 0,05 km². 

Figur 6.7: Beliggenheden af midlertidige anlægskanaler, ny sejlrende og vendecirkel i 



relation til udbredelsen af ålegræs i Storstrømmen.

Tabel 6.3 Arealer af forskellige habitattyper, der bortgraves ved udgravning til 



sejlrende og midlertidige anlægskanaler 

Sejlrende over Masnedø Flak 

og vendeområde 

Midlertidige anlægskanaler 

syd for Masnedø og ved 

Kalverev samt udgravning til 

fundering af dæmning nord 

for Falster. 

Ålegræseng 

(km²) 

0,078 

Sandbund med 

bundfauna$ 

samfund 

(km²) 

Residualbund med 

bundfaunasamfund 

(km²) 

0,063 0,03 0,051 

I alt 0,141 0,03 0,051 

Genetablering af de ødelagte ålegræsarealer er tvivlsom eller vil i bedste fald 

være en meget langvarig proces. Ålegræs har både kønnet og vegetativ 

formering. I danske farvand foregår formeringen hovedsageligt ved hjælp af 

stængeludløbere (rhizomer). Rekoloniseringen af et ødelagt ålegræsområde 

foregår derfor primært ved at omkringstående planters rhizomer vokser ind 

over området. Dette kan være en langvarig proces. Der er således eksempler 

på at fuld naturlig rekolonisering af ødelagte havgræsområder først kunne 

observeres efter 6 års forløb (Erfenmeijer & Lewis 2006). Hertil kommer, at 

sejlrende og midlertidige anlægskanaler vil blive udgravet til ca. 5m, hvilket 

ligger omring dybdegrænsen for ålegræs i området (5,7 6,3 m og typisk 

omkring 5 m). Ålegræsset vil således næppe kunne genetablere sig i 

størsteparten af de udgravede områder. Der vil dog muligvis på lang sigt 

kunne ske en indvandring af ålegræs i de midlertidige anlægskanaler 

efterhånden som de sander til. 

Baseret på erfaringer fra en lang række både danske og udenlandske 

undersøgelser af effekter af gravearbejder i marine områder forventes, at 

arealerne med opgravede ålegræsenge, sandbunds og residualbundsarealer 

indenfor en måned, afhængigt af årstiden, vil blive koloniseret af 

bundfaunaorganismer som følge af indvandring af voksne individer og nedslag 

af larver rekrutteret fra uforstyrrede områder og efter 1 – 2 år vil et stabilt 

bundfaunasamfund have udviklet sig (Kiørboe og Møhlenberg 1982). 

Under og umiddelbart efter gravearbejdets ophør, forventes en midlertidig 

stigning i individtæthed, antal af arter og biodiversitet i de påvirkede 

områder, med et efterfølgende fald svarende til basissituationen før 

gravearbejdet (COWI/DHI Joint Venture 2001, Kiørboe & Møhlenberg 1982). I 

følge teorier opstillet af Conell (1975) og Gray et al. (1990) kan den 

midlertidige stigning i individtæthed og artsantal forklares som følger: 

Opgravningen har udryddet faunaen lokalt, hvorved der er opstået ledige 

økologiske nicher, som voksne og larver af bundfaunaorganismer er parat til 

at udnytte. De ledige nicher rekoloniseres hurtigt på tilfældig måde, i første 

omgang af såkaldt opportunistiske arter, hvilket medfører en stigning i 

individtæthed og artsantal. Efter arbejdet er afsluttet og forstyrrelsen ophørt, 

vil konkurrencen mellem organismerne om levested og føde medføre, at nogle 

af organismerne uddør igen (kompetitiv mortalitet) således at tæthed og 

artsantal falder til niveauet før forstyrrelsen.

6.3.2 Vurdering af effekter af sedimentspild 

6.3.2.1 Jordmængder 

Effekten af sedimentspild og sedimentspredning på havmiljøet er generelt 

afhængig af: 

− Mængden af materiale, der spildes, hvilket blandt andet er afhængig af 

mængden der skal graves og den anvendte gravemetode 

− Varigheden af gravearbejdet 

− Materialets beskaffenhed 

− Hvor materialet føres hen med strømmen, det vil sige hvilke habitater, der 

påvirkes. 

− Tidspunkt på året hvor gravearbejdet foregår 

Tabel 6.4 giver en oversigt over mængden af materiale, der skal opgraves ved 

de forskellige løsningsforslag. Som det fremgår, er der ikke den store forskel 

på de opgravede mængder mellem de forskellige løsninger. De små forskelle 

beror på forskelle i antal bropillefundamenter og bredden af de midlertidige 

anlægskanaler, der skal udgraves til. Der vil derfor ikke være de helt store 

forskelle i mængden af materiale, der spildes under udgravning til de 

forskellige løsningsforslag. Det kan dog forventes at løsningerne med 

kombineret jernbane og vejbro, scenarie 4 vil forårsage et spild der er i 

størrelsesordenen 15 % større end jernbanebroløsningerne i scenarierne 3 og 

5. 



Tabel 6.4 Skønnede mængder havbundsmateriale, der skal graves væk i forbindelse 

Jordmængder 

midlertidig 

anlægskanal, 

Masnedø 

Jordmængder 

midlertidig 

anlægskanal, 

Kalverev 

Jordmængder 

midlertidig 

anlægskanal Falster* 

Jordmængder alm. 

fundamenter 

Jordmængder 

gennemsejlingsfag 

Sejlrende over 

Masnedø Østflak 



med udgravning til fundamenter, gennemsejlingsfag og midlertidige 

anlægskanaler ved de forskellige løsninger [m³]. 

Scenarierne 3 og 5 Scenarie 4 

Ny 

enkeltsporet 

jernbanebro 


dobbeltsporet 

jernbanebro 


enkeltsporet 

jernbane$ og 

vejbro 


dobbeltsporet 

jernbane og 

vejbro 

50.000 50.000 58.500 58.500 

85.000 85.000 99.500 99.500 

18.000 18.000 21.000 21.000 

24.000 31.000 50.000 57.000 

5.000 7.000 11.000 13.000 

150.000 150.000 150.000 150.000 

I alt jordmængder 332.000 341.000 390.000 399.000 

*Denne anlægskanal indgår ikke længere i projektet, men er med i modelleringen 

6.3.2.2 Vurdering af effekter på ålegræs 

Potentielle effekter og effektniveauer 

Hvis det opslæmmede sediment føres hen over ålegræs, vil sedimentfanerne 

skygge for planterne med risiko for nedgang i biomasse og dybdeudbredelse 

af ålegræs til følge. Minimumskravet for at ålegræs kan vokse er at 

lysintensiteten ved bunden er større end ca. 20 % af lysintensiteten ved 

havoverfladen (Erftemeier & Lewis 2006, DHI 2004). Ålegræs kan imidlertid 

overleve under lysintensiteter, der ligger endog ganske betydeligt under deres 

minimumskrav til vækst i en vis periode. Der foreligger ikke informationer 

vedrørende Zostera marina, men dens nære slægtning Zostera capricomi kan 

overleve en hel måned under lysintensiteter, der kun er 5 % af lysintensiteten 

ved havoverfladen. Minimumskravet til vækst for denne art er 30 % af 

lysintensiteten ved havoverfladen (Erftemeier & Lewis 2006). 

Materiale, der sedimenterer på ålegræssets blade, kan også påvirke planterne 

og i værste fald slå planterne ihjel. Havgræsarter i Spanien kan overleve, hvis 

sedimentationsraterne af materiale er 2 5 cm/år. Der foreligger ikke 

informationer vedrørende Zostera marina, men den beslægtede Zostera nolti 

kan overleve hvis sedimentationsraten er under 2 cm/år (Erftemeier & Lewis 

2006). 

Effektvurdering af løsningsforslagene 

Figur 6.8 viser hyppigheden hvormed lysintensiteten ved havbunden bliver 

mindre end 20 % af lysintensiteten ved havoverfladen som følge af skygning 

fra sedimentfaner under samtidig udgravning til en midlertidig anlægskanal 

ved Masnedø og Falster samt sejlrende over Masnedø Østflak over en periode

på 16 døgn modelleret vha. MIKE 21. Figur 6.9 viser det samme for 

udgravning til en midlertidig anlægskanal ved Kalverev. I de påvirkede 

områder er der generelt tæt forekomst af ålegræs (sammenlign med Figur 

6.2). Foregår gravearbejderne i vækstsæsonen april september vil 

ålegræssets vækst hæmmes i større eller mindre grad i de viste områder. 

Væksthæmningen i områder med blå signatur (hyppighed 5 30 %) vil næppe 

kunne måles, men i de øvrige områder (med grøn, gul og rød signatur) 

vurderes det at væksthæmning vil være målbar. De mest påvirkede ålegræs 

områder vil være: 

− Masnedø Østflak (især som følge af udgravning til sejlrende over flakket) 

− Kalverev (især som følge af udgravning til midlertidige anlægskanaler ved 

Masnedø og Kalverev) 

− Nordkysten af Falster (som følge af udgravning til midlertidig anlægskanal 

ved Falster) 

Ifølge vandplan 2010 2015 skal Smålandsfarvandet senest i år 2015 have 

opnået en "god tilstand" hvilket svarer til at dybdegrænserne for ålegræs skal 

være 6,8 m for Smålandsfarvandets sydlige del og 8,1 m for 

Smålandsfarvandets åbne del. De nævnte væksthæmmende effekter af 

udgravningerne på ålegræsset vil kunne forsinke opnåelsen af disse mål. 

I forbindelse med udgravning til midlertidige anlægskanaler ved Falster og 

ved Kalverev i vækstsæsonen vil der kunne opstå væksthæmning af ålegræs i 

den vestligste del af Natura 2000 område N173. Dette ålegræs indgår som 

element i udpegningsgrundlaget for "Habitattype 1110. Sandbanker med 

vedvarende vanddække". Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at 

vurdere hvorvidt der vil opstå afledte effekter af væksthæmning på 

fødegrundlaget for Sangsvane og Knopsvane, der også indgår i 

udpegningsgrundlaget. Der mangler således kendskab til udbredelse og 

størrelsen af populationer af svanerne i relation til forekomsten af ålegræs i 

området 

Det vurderes at udgravninger til bropiller ikke vil påvirke ålegræsset i 

navneværdig grad. 



Figur 6.8 Hyppighed af overskridelse af 20 % lysdæmpning i området omkring 



gravearbejder i den nordlige anlægskanal, den sydlige anlægskanal 

(subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster) og i den nye 

sejlrende til Vordingborg.. 

Figur 6.8 viser hvor mange procent af simuleringstiden, det er sandsynligt at 

lysintensiteten ved havbunden er mindre end 20 % af lysintensiteten ved 

havoverfladen, dvs. hvor ålegræsset ikke kan vokse som følge af skygning. I 

området med gul signatur er det eksempelvis sandsynligt at ålegræsset ikke 

vokser i 70 80 % af tiden, svarende til 11,2 12,8 døgn af de 16 døgn der er 

modelleret over.




gravearbejder i den central midlertidige anlægskanal på Kalverev. 

Figur 6.9 viser hvor mange procent af simuleringstiden, det er sandsynligt, at 

lysintensiteten ved havbunden er mindre end 20 % af lysintensiteten ved 

havoverfladen, dvs. hvor ålegræsset ikke kan vokse som følge af skygning. i 

området med gul signatur er det eksempelvis sandsynligt at ålegræsset ikke 

vokser i 70 80 % af tiden. 

Effekter på ålegræssets vækst kan helt undgås, ved at undlade at grave 

midlertidige anlægskanaler, sejlrende mv. i ålegræssets vækstsæson april 

september 

Ålegræssets vækst vil hæmmes, hvis der graves i vækstsæsonen. Det er dog 

muligt forhindre, at ålegræsset dør i de mest påvirkede områder under 

gravning i vækstperioden, ved at sikre at: 

− Ingen af graveoperationerne for uddybning til sejlrende og udgravning til 

de tre midlertidige anlægskanaler foregår samtidigt 

− Varigheden af de enkelte garveoperationer ikke overstiger 2 måneder 

For helt at undgå effekter på ålegræsset i Natura 2000 område N173 skal 

man helt undlade at udgrave til anlægskanalerne ved Falster og Kalverev i 

ålegræssets vækstsæson april september. 

6.3.2.3 Vurdering af effekter på bundfauna 


Blødbundsfauna kan blive begravet af sediment, der er spredt under 

gravearbejdet og kan i værste fald blive slået ihjel. Mulighederne for at 

overleve afhænger af artens evne til at grave sig op gennem det aflejrede 

sediment og genetablere forbindelsen mellem dyrets gang og 

sedimentoverfladen. Dødelige effekter optræder når sedimentationsraten

overskrider den hastighed hvormed dyret kan grave sig op gennem det 

aflejrede materiale. I laboratorier har man bestemt sedimentationsrater, der 

er dødelige for forskellige bunddyr. For fem arter af bunddyr, der er 

almindelige i Danmark ligger tærskelværdierne i intervallet 1,3 >15,6 

kg/m²/dag.(se Tabel 6.5). Overstiger sedimentationsraten tærskelværdierne 

vil dyrene blive kvalt i sediment. 

Tabel 6.5. Tærskelværdier for dødelige sedimentationsrater bestemt i Laboratoriet 

(Essink 1996) 

Art Sedimentationsrate 

(mm/dag) 

Sandmusling 

(Mya arenaria) 

Børsteormen 

Pygospio elegans 

Hjertemusling 

(Cerastoderma edule) 

Slikkrebs 

(Corophium volutator) 

Børsteormen 

Nephtys hombergi 



Sedimentationsrate* 

(kg/m²/dag) 

1,7 2,2 

1,6 2,1 

6,0 7,8 

1,0 

1,3 

> 12,0 > 15,6 

* Værdierne i Essink er angivet i cm/måned. Omregnet fra sedimentationsrate i mm 

(1 mm = 1,3 kg/m² (forudsætning massefylde af sediment 2,6 og porøsitet = 0,5) 


De højeste sedimentationsrater af finkornet materiale der er spredt ved 

udgravning til adgangskanal ved Masnedø og Falster samt sejlrende over 

Masnedø Østflak er modelleret til at være 1 2 kg/m² over 16 dage (De grønne 

områder på Figur 6.10), svarende til 0,06 0,13 kg/m/dag. Dette ligger langt 

under de koncentrationer der vil kvæle bunddyrene (jf. Tabel 6.5). Samme 

billede gælder for udgravning til adgangskanal ved Kalverev (Figur 6.11). 

Spredning af sediment i forbindelse med udgravning til bropiller vil være 

marginal i forhold til udgravning af midlertidige anlægskanaler og ny 

sejlrende. 

Individtætheden af bundfaunaorganismer vurderes derfor ikke at ville falde i 

noget område på grund af sedimentation af finkornet sediment. Den øgede 

sedimentation vil tværtimod kunne medføre en midlertidig stigning i tætheden 

og artsantallet af bundfaunaorganismer som følge af et midlertidigt øget 

fødeudbud i form af spredt organisk materiale (Kiørboe & Møhlenberg 1982, 

COWI/DHI Joint Venture 2001). Baseret på erfaringer fra andre store marine 

gravearbejder forventes det, at individtætheden og artsantallet falder til 

niveauet før påvirkningen indenfor 1 2 år efter arbejdets ophør. 

Grovere sedimentpartikler, der hvirvles op under graveoperationerne, vil 

sedimentere umiddelbart nedstrøms fra arbejdsstedet. Sedimentationen 

forventes at kunne være så kraftig, at store mængder bundfaunaorganismer 

tildækkes og slås ihjel. Det vurderes, at sådanne effekter kan opstå inden for 

en afstand af højst 200 m fra gravefeltet. Påvirkede bundfaunasamfund vil 

blive retableret ad naturlig vej.

De indledende beregninger viser, at forskelle mellem effekterne af de 

forskellige løsningsforslag på bundfaunaen vil være helt marginale og 

bundfaunaen i Natura 2000 område N173 "Smålandsfarvandet nord for 

Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nord og Hyllekrog Rødsand vurderes ikke at ville 

blive påvirket i negativ retning. 

Figur 6.10 Fordeling af sedimentation efter 16 dages graveaktivitet i området 



omkring gravearbejder i den nordlige anlægskanal, den sydlige 

anlægskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster) og i 

den nye sejlrende til Vordingborg.




omkring gravearbejder for udgravning til midlertidig anlægskanal ved 

Kalverev. 

6.3.2.4 Vurdering af effekter på fisk 


Både laboratorieundersøgelser og undersøgelser i felten har vist, at en række 

fiskearter flygter fra forhøjede koncentrationer af suspenderet partikulært 

materiale i vandet. I anlægsfasen kan faner af materiale, der er spildt under 

gravearbejdet, således forstyrre fisk, der f.eks. er på gyde eller 

fourageringsvandring og påvirke fiskeriet. Hos sild er tærskelen for 

flugtadfærd lav, ca. 10 mg/l suspenderet stof, mens den er højere hos 

bundlevende fisk som torsk, fladfisk og ål. Laksefisk er mere tolerante end 

sild idet flugttærskelen for disse er over 90 100 mg/l (se Tabel 6.6) 

(Johnson & Wildish, 1985; Moore, 1977; Oulasvirta & Lehtonen, 1988; Wilson 

& Connor, 1976; Newcombe and Jensen, 1996; Berg, 1983). 

Tabel 6.6 Koncentrationer af suspenderet stof, der har udløst flugtreaktioner hos 

forskellige arter af laksefisk i laboratoriet. 

Effektkoncentration Art Reference 

> 350 650 mg/l Chinook laks Lloyd 1987 

> 300 mg/l Chinook laks Servizi and Martens 1982 

> 90 mg/l Chinook laks (juvenile) 

Bisson and Bilby 1982. 

Newcome 1994 

> 100 mg/l Regnbueørred Suchanek et al. 1984 


MIKE 21 modelleringen af sedimentspredning under gravearbejderne viser, at 

der forholdsvist hyppigt vil forekomme koncentrationer, der kan udløse 

flugtreaktioner hos fisk i ålegræsområderne ved Masnedø, Masnedø Østflak,

Kalverev og langs kysten på Falster (de grønne områder på Figur 6.12 og 

Figur 6.13). 

Foregår gravearbejderne i forårs og sommermånederne kan disse områders 

vigtige funktion som opholdssted, gydeplads og opvækstplads for yngel af en 

række fiskearter blive påvirket. I et mindre område i den nordøstligste del af 

Natura 2000 område N173 kan der opstå koncentrationer, der udløser flugt 

reaktioner hos fisk i kortere perioder. Dette vurderes ikke at ville påvirke 

fiskebestandene i Natura 2000 området. 

Derimod vil fisk på gennemvandring altid kunne finde områder med rent 

vand, som de kan passere. Gravearbejdet vurderes derfor ikke at ville påvirke 

fiskenes vandringer gennem Storstrømmen. Dette er i overensstemmelse med 

undersøgelser af sildens vandringer igennem Øresund i forbindelse med 

etableringen af Øresundsforbindelsen, hvor det ikke kunne påvises, at 

sedimentspild havde nogen effekt på sildens vandringer gennem Øresund. 

Hydrauliske beregninger viste, at selvom der var faner af sediment, som 

teoretisk set ville forårsage flugtreaktioner hos sild, var der altid store 

områder, der ikke var påvirket af sediment, hvor sildene kunne passere. 

(COWI/VKI Joint Venture 1990 Øresundskonsortiet 1998). 

Figur 6.12 Sandsynlighed for overskridelse af koncentration af suspenderet stof på 



10 mg/l. Gravearbejde i den nordlige anlægskanal, den sydlige 

anlægskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster) og i 

den nye sejlrende til Vordingborg. 

Figur 6.12 viser hvor mange procent af simuleringstiden, det er sandsynligt, 

at der vil forekomme koncentrationer af suspenderet stof på 10 mg/l eller 

derover. I området med lysegrøn signatur er det eksempelvis sandsynligt, at 

der i 60 70 % af tiden eller 9,6 11,2 døgn vil være koncentrationer af 

suspenderet stof på 10 mg/l eller derover. 10 mg/l er den nedre grænse for 

flugtreaktioner hos sild.

Figur 6.13 Sandsynlighed for overskridelse af koncentration af suspenderet stof på 



10 mg/l. Gravearbejde for midlertidig anlægskanal ved Kalverev. 

Figur 6.13 viser hvor mange procent af simuleringstiden, det er sandsynligt, 

at der vil forekomme koncentrationer af suspenderet stof på 10 mg/l eller 

derover. I området med lysegrøn signatur er det eksempelvis sandsynligt, at 

der i 60 70 % af tiden eller 9,6 11,2 døgn vil være koncentrationer af 

suspenderet stof på 10 mg/l eller derover. 10 mg/l er, som nævnt, den nedre 

grænse for flugtreaktioner hos sild. 

6.3.2.5 Vurdering af effekter på rekreative og æstetiske forhold 


Sedimentspredning vil blive bemærket og oplevet som en æstetisk forringelse 

af områdets rekreative brugere (lystsejlere, badegæster, sommerhusbeboere, 

motionister etc.). Sedimentfaner er synlige, når koncentrationen er over 2 – 3 

mg/l af suspenderet stof. 


Figur 6.14 og Figur 6.15 viser maksimumskoncentrationerne af suspenderet 

finkornet materiale, der vil opstå i forbindelse med udgravning til midlertidige 

anlægskanaler ved Masnedø og Falster samt sejlrende over Masnedø Østflak 

og udgravning til sejlrende ved Kalverev over en periode på 16 døgn. Den 

mørkeblå farve på kortene svarer til en koncentration på 10 25 mg/l. Der vil 

således kunne opstå synlige sedimentfaner i hele Storstrømmen under 

gravearbejdet. Der vil også kunne opstå synlige sedimentfaner i et mindre 

område i den østligste del af Natura 2000 område N173. i forbindelse med 

udgravning af en midlertidig anlægskanal på Falster siden. 

Bemærk at figurerne ikke skal fortolkes på den måde, at der på en gang er 

synlige faner i de viste områder. Figurerne viser kun, hvor der på et eller 

andet tidspunkt under gravearbejdet kan optræde synlige sedimentfaner.

Figur 6.14 Maksimum koncentration af suspenderet finkornet materiale modelleret 



vha. MIKE 21 for udgravning til midlertidige anlægskanaler ved Masnedø 

og Falster samt sejlrende over Masnedø Østflak over en periode på 16 

døgn. 

Figur 6.15 Maksimum koncentration af suspenderet finkornet materiale modelleret 

vha. MIKE 21 for udgravning til midlertidig anlægskanal ved Kalverev over 

en periode på 16 døgn.

6.3.3 Vurdering af effekter af frigivelse af stoffer under gravning. 

Gravning i forurenet sediment kan forårsage frigivelse og spredning af 

tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer, der kan påvirke flora og fauna. 

Der foreligger imidlertid ingen analyser af tungmetaller eller miljøfremmede 

stoffer i linjeføringen for den nye broforbindelse. Den stærke strøm i 

Storstrømmen forhindrer formentlig at der deponeres særlig høje 

koncentrationer i sedimentet, og at der dermed ikke frigives giftige 

koncentrationer under gravearbejdet. Dette kan imidlertid kun vurderes 

endegyldigt ved indsamling og analyse af sedimentprøver i linjeføringen. 

6.3.4 Vurdering af effekter af støj under anlægsfasen 

6.3.4.1 Støjkilder 

Der er risiko for at det lokalt kan blive nødvendigt med pælefundering af 

enkelte bropiller. Ramning af pæle giver specielt meget undervandsstøj. Hertil 

kommer støj fra uddybningsfartøjer og andre skibe. 

6.3.4.2 Effekter på fugle 

Moniteringsresultater fra etableringen af Øresundsforbindelsen har vist at 

forstyrrelser i forbindelse med anlægsarbejdet jager fugle væk fra 

arbejdsområdet. Det gælder for en række arter af dykænder og for svaner. 

Der kunne ikke konstateres effekter på vadefugle (Øresundskonsortiet 1998). 

På denne baggrund vurderes det, at fugle i den umiddelbare nærhed af 

arbejdsområderne vil blive forstyrret og flygte under anlægsarbejdet. Fuglene 

i fuglebeskyttelsesområde nr. 85 "Smålandsfarvandet nord for Lolland" vil 

næppe blive forstyrret. 

6.3.4.3 Effekter på fisk 

Fisk kan også blive påvirkede af undervandsstøjstøj og lydtryk fra 

pæleramningen. Flere undersøgelser viser, at fisk reagerer og påvirkes af støj 

fra ramning af pæle. Det er dels påvist, at fisk kan skades fysisk af støjen, 

hvis de er i bur og ikke kan flygte, dels at de vil flygte, hvis de har mulighed 

for det (Feist et al, 1992; Hastings & Popper, 2005; Carlson et al, 2001). Der 

er imidlertid også eksempler på, at pæleramning ikke påvirker fisk 

overhovedet (Nedwell et al, 2003). 

Feltundersøgelser har vist, at flere arter af fisk kan forstyrres af skibsstøj og 

vil flygte fra fartøjer, der har motoren i gang, mens andre ikke påvirkes. Det 

er påvist, at arter som torsk og kuller, overhovedet ikke reagerer på støj fra 

passerende fartøjer (Freon et al, 1993). Andre arter påvirkes og svømmer 

væk fra et passerende fartøj. Det er f.eks. observeret for sild. Det ser 

imidlertid ud til, at sildene kun undgår området umiddelbart under fartøjet og 

ikke svømmer langt væk (Freon et al, 1993). Det har imidlertid også vist sig, 

at fisk, der under normale omstændigheder ville svømme væk, kan vænne sig 

til kontinuert støj. Der er f.eks. eksempler på, at sildefiskere tilbringer flere 

dage med at sejle mellem sildestimer for at vænne sildene til deres 

tilstedeværelse, før de begynder at fiske (Steward, 2003). Støj fra skibe 

under anlægsfasen vurderes derfor kun, at ville have en marginal effekt på 

fisk, hvis nogen overhovedet. 



6.3.4.4 Effekter på sæler og marsvin 

De høje lydtryk, der genereres i forbindelse med ramning af pæle kan 

potentielt midlertidigt påvirke marsvin og sæler i området. Undersøgelser 

foretaget i årene 1999 til 2006 i og omkring Horns Rev vindmøllepark har vist, 

at sæler og marsvin flygter i forbindelse med ramningsarbejder, og at der helt 

klart var færre dyr i umiddelbar nærhed af konstruktionsområdet i forbindelse 

med ramningsarbejder. 

Flugtreaktionen hænger nøje sammen med de høje lydtryk, der forekommer 

under ramning. Undersøgelserne viste, at de flygtede dyr vendte tilbage og at 

aktivitetsniveauet omkring konstruktionsområdet var normalt 6 – 8 timer 

efter arbejdets ophør (Tougaard et al, 2006a). 

Undersøgelserne viste desuden, at etableringen af vindmølleparken, ud over 

de nævnte effekter af ramningsarbejder, ikke påvirkede sæler og marsvin i 

nævneværdig grad (Tougaard et al, 2006a; Tougaard et al, 2006b; DONG 

E&P, 2006; DONG E&P et al, 2006), hvilket antyder at støj fra skibe under 

anlægsarbejdet ikke påvirkede dyrene. Det bekræftes af undersøgelser i 

forbindelse med etablering af havvindmøllepark ved Sprogø (Tougaard, J. and 

Carstensen, J, 2011), hvor der ikke blev udført ramningsarbejder. 

Undersøgelsen kunne ikke påvise at marsvin flygtede fra anlægsområdet. 

Moniteringsresultater fra etableringen af Øresundsforbindelsen viste at sæler 

ikke blev forstyrret af støj og forstyrrelse under anlægsarbejdet 

(Øresundskonsortiet 1998). 

På denne baggrund vurderes, at marsvin og sæler ikke generelt vil blive 

forstyrret af anlægsarbejderne som følge af skibstrafik o. lign. Kun i 

forbindelse med pæleramning kan man forvente, at marsvin og sæler vil 

flygte ud af området 

6.4 Påvirkninger i driftsfasen 

6.4.1 Blokeringseffekter 

Bropillernes og dæmningernes blokerende effekt på vandgennemstrømningen 

er modelleret. Modelleringerne er gennemført på fire situationer: 

0) Den eksisterende situation, dvs. med eksisterende bro og uden sejlrende 

(reference situationen) 

1) Ingen broer og ingen sejlrende (historisk situation) 

2) Ny bro plus eksisterende bro samt sejlrende 

3) Ny bro ingen eksisterende bro samt sejlrende. 



Tabel 6.7 Blokerings procenter ved forskellige udbygningssituationer 

Blokering (%) 



1) Ingen bro, ingen 

sejlrende 

2) Ny bro, 

eksisterende bro, 

sejlrende 

3) Ny bro, sejlrende 

(eksisterende bro 

fjernet) 

Strøm mod øst 0,07 0,03 0,02 

Strøm mod vest 0,09 0,06 0,01 

Total 0,09 0,06 0,01 

Den tidsmæssige udvikling af blokeringsprocenten for den aktuelle blokering i 

situation 3) er vist i figuren nedenfor. 

Figur 6.16 Tidlig udvikling af blokeringsprocenten under modelleringen. 

Figur 6.16 viser, at blokeringsprocenten relativ hurtigt finder sin værdi, og at 

værdien ikke udviser ustabilitet med tiltagende varighed af modelleringen. 

Resultaterne viser, at alle de undersøgte scenarier vil give en blokering, der 

stort set er uændret i forhold til den, der findes i den eksisterende situation. 

Den modellerede effekt må anses at være mindre end 

modelleringsusikkerheden. Resultaterne viser også, at fjernelsen af den 

eksisterende bro vil have en effekt, der er af lille, men sammenlignelig 

størrelsesorden som effekten af etablering af en ny bro. 

Beregningerne er gennemført på en enkelt bro alene. For bygning af to 

parallelle ny broer (en til vej og en til jernbane) forventes det, at blokeringen 

stadig vil ligge omkring 0,1 %. 

For Storebæltsforbindelsen var en blokering efter kompensationsafgravninger 

på 0,07 ± 0,20 % acceptabel. Blokeringen i Storstrømmen vil være af 

samme størrelsesorden. 

Blokeringerne vurderes at være af en så lille størrelsesorden, at de ikke har 

nogen praktisk betydning for vandudskiftningen og dermed for det marine 

økosystem.

6.4.2 Effekter af ændringer af lokale strømforhold 

Da blokeringsprocenterne er så lave forventes der ikke ændringer af 

strømningsmønsteret ud over strømningen omkring selve bropillerne. De 

lokale strømningsændringer udstrækker sig ikke længere end 5 10 gange 

bredden af bropillerne. 

For sejlrenden forventes det, at strømningen vil koncentreres i selve renden, 

uden at det dog vil give anledning til hastigheder der kan have effekter på 

havmiljøet eller sejladssikkerheden. 

6.4.3 Tab af marine habitater 

Etableringen af dæmningen på Falster siden vil tildække et areal på 0,012 

km² med sandbund og bropillerne vil tildække helt marginale arealer ålegræs, 

residualbund og sand. Disse habitater vil være tabt permanent. 

6.4.4 Etablering af nye marine habitater 

På den anden side vil dæmningsoverflader og bropiller være substrat for nye 

habitater. De hårde overflader på dæmningen vil være substrat for alger og 

epifauna, og det forventes, at der vil udvikles en artsrig stenrevshabitat med 

alger, epifauna og fisk som f.eks. ringbug, tangspræl, nålefisk, kutling og 

ålekvabbe. 

Bropillerne vil også være substrat for alger og epifauna. Baseret på erfaringer 

fra bl.a. Storebæltsforbindelsen kan man forvente, at bropillerne især vil blive 

begroet med blåmuslinger. 

6.4.5 Trafikstøj og anden forstyrrelse 

6.4.5.1 Fugle 

Ilandføringen på Falster af den nye Storstrømsforbindelse vil komme til at 

ligge tæt ved Fuglebeskyttelsesområde 8285 "Smålandsfarvandet nord for 

Lolland", der er et vigtigt raste og yngleområde for en række andefugle, 

vadefugle og terner (Se Tabel 6.2). 

Forskellige undersøgelser af vandfugles reaktioner på trafikstøj viser at 

vadefugle, andefugle og terner tilsyneladende ikke påvirkes af støjniveauer 

under 56 dB: 

− Hirvonen 2001 undersøgte antallet af ynglende fugle før under og efter 

anlæggelse af en to sporet motorvej over et vådområde i Finland. Han 

fandt en signifikant nedgang i forekomsten af ynglende vadefugle i 

områder, hvor trafikstøjen oversteg 56 dB. Lydniveauer under 56 dB 

påvirkede ikke forekomsten af ynglende vadefugle 

− Black et al 1984 fandt at lydniveauer på 55 100 dB fra fly ikke påvirkede 

hejrer 

− Brown 1990 fandt at lyd fra fly under 85 dB ikke forårsagede 

flugtreaktioner hos terner 



− Conomy et al 1998. Fandt at svømmeænders normale adfærd ikke blev 

påvirket af flystøj på 63 dB 

Støjberegninger for driftsfasen viser, at Natura 2000 området ikke bliver 

belastet med et støjniveau over 55 dB fra trafikken på broen. Da vandfugle 

tilsyneladende ikke påvirkes af støjniveauer under 56 dB, vurderes det derfor, 

at trafikstøj fra en ny bro ikke vil påvirke fuglene i Fuglebeskyttelsesområdet, 

herunder klyde, fjordterne, havterne, dværgterne, sangsvane, knopsvane, 

hvinand, toppet skallesluger, stor skallesluger og blishøne. 

6.4.5.2 Marsvin og sæler 

Da marsvin orienterer sig ved hjælp af ekkolokation, er det blevet fremført at 

undervandsstøj udsendt fra broer kan fungere som en barriere for marsvin. 

Der foreligger imidlertid ikke undersøgelser af broers eventuelle barriereeffekt 

overfor marsvin. Undersøgelser af broers effekter på sæler foreligger heller 

ikke. Det kan dog fremføres: 

− At der allerede ligger en bro, og at der optræder sæler og marsvin i 

området i dag 

− Hvis broanlæg giver anledning til forstyrrelse af marsvin og sæler vil 

etablering af en ny bro ikke forværre allerede eksisterende forhold 

6.5 Konklusion 

6.5.1 Sammenfatning af midlertidige effekter i anlægsfasen 

6.5.1.1 Tab af marine habitater 

Mht. tab af marine habitater i anlægsfasen er det vurderet: 

− At der under udgravning til midlertidige anlægskanaler samt gravning af 

sejlrende over Masnedø Flak og vendeområde for fartøjer bortgraves 1) et 

areal med ålegræs på i alt 0,14 km². 2) et areal på sandbund med 

tilknyttet bundfaunasamfund på 0,03 km². og 3) et areal på residualbund 

med tilknyttet bundfaunasamfund på 0,05 km². 

− At bortgravning af ålegræsarealer ikke kan betragtes som en midlertidig 

effekt, da genetablering af de ødelagte ålegræsarealer er tvivlsom eller vil i 

bedste fald være en meget langvarig proces. 

− At arealerne med opgravede ålegræsenge, sandbunds og 

residualbundsarealer vil blive koloniseret af bundfaunaorganismer som 

følge af indvandring af voksne individer og nedslag af larver rekrutteret fra 

uforstyrrede områder indenfor en måned, afhængigt af årstiden og efter 1 

– 2 år vil et stabilt bundfaunasamfund have udviklet sig 

6.5.1.2 Effekter af sedimentspild på Ålegræs 

Mht. effekter af sediment spild på ålegræs er det vurderet: 

− At der er risiko for væksthæmning af ålegræs som følge af skygning fra 

sedimentfaner under udgravning til midlertidige anlægskanaler og 



sejlrende over Masnedø Østflak. De mest påvirkede ålegræs områder vil 

være: 

o Masnedø Østflak (især som følge af udgravning til sejlrende over 

flakket) 

o Kalverev (især som følge af udgravning til midlertidige 

anlægskanaler ved Masnedø og Kalverev) 

o Nordkysten af Falster (som følge af udgravning til midlertidig 

anlægskanal ved Falster) 

− At de nævnte væksthæmmende effekter af udgravningerne på ålegræsset 

vil kunne forsinke opnåelsen af målene i Vandplan 2010 2015 

− At der i forbindelse med udgravning til midlertidige anlægskanaler ved 

Falster og ved Kalverev i vækstsæsonen vil kunne opstå væksthæmning af 

ålegræs i den nordøstligste del af Natura 2000 område N173. Dette 

ålegræs indgår som element i udpegningsgrundlaget for "Habitattype 1110. 

Sandbanker med vedvarende vanddække". Det er ikke muligt på det 

foreliggende grundlag at vurdere hvorvidt der vil opstå afledte effekter af 

væksthæmning på fødegrundlaget for Sangsvane og Knopsvane, der også 

indgår i udpegningsgrundlaget. Der mangler således kendskab til 

udbredelse og størrelsen af populationer af svanerne i relation til 

forekomsten af ålegræs i området 

− At udgravninger til bropiller ikke vil påvirke ålegræsset i navneværdig grad. 

− At effekter på ålegræsset kan afværges/mindskes ved hjælp af følgende 

afværgeforanstaltninger: 

o Undgå at grave til anlægskanaler, dæmningsarbejder og sejlrende 

i ålegræssets vækstsæson, dvs. april september 

o Ingen af graveoperationerne for uddybning til sejlrende og 

udgravning til de midlertidige anlægskanaler/dæmningsarbejder 

foregår samtidigt 

o Varigheden af de enkelte garveoperationer ikke overstiger 2 

måneder 

o For helt at undgå effekter på ålegræsset i Natura 2000 område 

N173 skal man helt undlade at udgrave til anlægskanalerne ved 

Falster og Kalverev i ålegræssets vækstsæson april september. 

6.5.1.3 Effekter af sedimentspild på bundfauna 

Mht. effekter af sediment spild på bundfaunaen er det vurderet: 

− At individtætheden af bundfaunaorganismer ikke vil falde i noget område 

på grund af sedimentation af finkornet sediment. Den øgende 

sedimentation vurderes tværtimod at kunne medføre en midlertidig 

stigning i tætheden og artsantallet af bundfaunaorganismer af 1 2 års 

varighed 

− At bundfauna organismer indenfor 50 100 m fra gravefelterne vil kunne 

blive tildækket og slået ihjel af sedimenteret grovkornet sediment, der er 

spildt under gravearbejdet. Bundfaunaen vil blive genetableret ad naturlig 

vej og efter 1 – 2 års forløb vil et stabilt bundfaunasamfund have udviklet 

sig 



− At der kun er marginale forskelle mellem effekterne af de forskellige 

løsningsforslag på bundfaunaen 

− At bundfaunaen i Natura 2000 område N173 "Smålandsfarvandet nord for 

Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nord og Hyllekrog Rødsand ikke vil blive 

påvirket i negativ retning. 

6.5.1.4 Effekter af sedimentspild på fisk 

Mht. midlertidige effekter af sediment spild på fisk er det vurderet: 

− At der under gravearbejderne forholdsvist hyppigt vil forekomme 

koncentrationer, der kan udløse flugtreaktioner hos fisk i 

ålegræsområderne ved Masnedø, Masnedø Østflak, Kalverev og langs 

kysten på Falster 

− Hvis gravearbejderne foregår i forårs og sommermånederne, kan disse 

områders vigtige funktion som opholdssted, gydeplads og opvækstplads for 

yngel af en række fiskearter blive påvirket. I et mindre område i den 

vestligste del af Natura 2000 område N173 kan der opstå koncentrationer, 

der udløser flugt reaktioner hos fisk i kortere perioder. Dette vurderes ikke 

at ville påvirke fiskebestandene i Natura 2000 området 

− Gravearbejderne vurderes ikke at ville påvirke fiskenes vandringer gennem 

Storstrømmen 

6.5.1.5 Effekter af sedimentspild på rekreative og æstetiske forhold 

Mht. effekter af sediment spild på rekreative og æstetiske forhold er det 

vurderet: 

− At der vil kunne opstå synlige sedimentfaner i hele Storstrømmen under 

grave arbejdet. 

− At der vil kunne opstå synlige sedimentfaner i et mindre område i den 

østligste del af Natura 2000 område N173 i forbindelse med udgravning af 

anlægskanal på Falster siden 

6.5.1.6 Effekter af frigivelse af stoffer under gravning. 

Mht. effekter af frigivelse af stoffer under gravning er det vurderet: 

− At der formentlig ikke findes koncentrationer af miljøfremmede stoffer i 

sedimentet der frigives i giftige koncentrationer under gravearbejdet. Dette 

kan imidlertid kun vurderes endegyldigt ved indsamling og analyse af 

sedimentprøver i linjeføringen. 

6.5.1.7 Effekter af støj under anlægsfasen 

Mht. midlertidige effekter af støj under anlægsfasen er det vurderet: 

− At havfugle i den umiddelbare nærhed af arbejdsområderne vil blive 

forstyrrede og flygte under anlægsarbejdet. Fuglene i 

fuglebeskyttelsesområde nr. 85 "Smålandsfarvandet nord for Lolland", vil 

næppe blive forstyrret. Dette skal vurderes nøjere i forbindelse men en 

Natura 2000 konsekvensvurdering. 



− At marsvin og sæler ikke generelt vil blive forstyrret af anlægsarbejderne 

som følge af skibstrafik o. lign. Kun i forbindelse med evt. pæleramning 

kan man forvente at marsvin og sæler vil flygte ud af området. 

− At fisk kun vil blive marginalt påvirket af støj fra anlægsarbejderne. Kun i 

forbindelse med pæleramning kan man muligvis observere at fisk vil flygte 

ud af området 

6.5.2 Sammenfatning af effekter i driftsfasen 

6.5.2.1 Blokeringseffekter 

Blokeringerne vurderes at være af en så lille størrelsesorden, at de ikke har 

nogen praktisk betydning for vandudskiftningen og dermed for det marine 

økosystem. 

6.5.2.2 Effekter af ændringer af lokale strømforhold 

Da blokeringsprocenterne er så lave, forventes der ikke ændringer af 


lokale strømningsændringer udstrækker sig ikke længere end 5 10 gange 


6.5.2.3 Tab af marine habitater og etablering af nye 

Mht. tab af marine habitater og etablering af nye er det vurderet: 

− At dæmningen på Falster siden vil tildække et areal på 0,012 km² med 

sandbund og bropillerne vil tildække helt marginale arealer ålegræs, 


− At dæmningsoverflader og bropiller være substrat for nye habitater. Det 

forventes, at der på de hårde overflader af dæmningen vil udvikles en 

artsrig stenrevshabitat med alger, epifauna og fisk. Bropillerne vil også 

være substrat for alger og epifauna. Baseret på erfaringer fra bl.a. 

Storebæltsforbindelsen kan man forvente, at bropillerne især vil blive 


6.5.2.4 Trafikstøj og anden forstyrrelse 

Mht. effekter af trafikstøj og anden forstyrrelse under driftsfasen er det 

vurderet: 

− At fugle i fuglebeskyttelsesområde nr. 85 "Smålandsfarvandet nord for 

Lolland", ikke vil blive påvirket af trafikstøj eller anden forstyrrelse fra 

broen i driftsfasen herunder klyde, fjordterne, havterne, dværgterne, 

sangsvane, knopsvane, hvinand, toppet skallesluger og stor skallesluger, 

der indgår i udpegningsgrundlaget. 

− At der ikke foreligger undersøgelser af effekter af undervandsstøj fra broer 

på sæler og marsvin. Det kan dog fremføres: At der allerede ligger en bro 

og at der optræder sæler og marsvin i området i dag Hvis broanlæg giver 

anledning til forstyrrelse af marsvin og sæler vil etablering af en ny bro 

ikke forværre allerede eksisterende forhold 



7 Samlet vurdering af miljøforhold 

7.1 Virkninger på landmiljø 

7.1.1 Landskab og kulturhistorie 

Der er gennemført en miljøoptimering af placeringen af veje og dæmnings 

anlæg, for at begrænse de miljømæssige virkninger af landanlæggene ved 

den nye bro. 

Tilbagetrækningen af dæmningen på Masnedø, så vej og jernbane er ført på 

en bro forbi Masnedøfortet sikrer, at det fredede fortidsminde friholdes. 

Samtidig sikres det, at anlæggets barrierevirkning for mennesker, flora og 

fauna begrænses, samt at landskabelige hensyn og udsigtsmuligheder 

tilgodeses. 

Figur 7.1: Udsigt over Storstrømmen fra Masnedøfortet. 

7.1.2 Naturområder, flora og fauna 

De eksisterende dæmninger kan være levesteder for bilag IV arter som 

markfirben og evt. flagermus. Både ved anlæg af den nye forbindelse og ved 

fjernelse af den eksisterende bro skal der tages hensyn til disse arter. En 

kortlægning af arterne vil derfor være nødvendig i en senere fase af projektet. 

Af hensyn til passage af landlevende dyr, der færdes langs kysten, er 

dæmningen på Masnedøsiden trukket så langt tilbage, at forstranden, 

kystskrænten og området omkring fortet friholdes for anlæg. Det vurderes 

derfor, at virkningen på den terrestriske natur her er begrænset. 



7.1.3 Støj 

Opretholdelse af eksisterende bro og anlæg af nye dæmninger vil begrænse 

den naturlige kystdynamik. På Falstersiden etableres en dæmning i området 

mellem Orehoved Havn og den eksisterende bro. I denne forbindelse er det 

vigtigt, at der etableres en passage langs kysten, så det bliver muligt for 

landlevende dyr at passere under vej og jernbane. Denne passagemulighed er 

indarbejdet i projektet for at begrænse barrierevirkningen af den nye bro. 

De nye dæmninger vil udgøre et potentielt levested for forskellige dyr og 

plantesamfund, f.eks. kan de være voksested for overdrevsvegetation og 

ynglested for markfirben. Virkningerne på terrestrisk natur af de omlagte 

skærende veje i forbindelse med den nye bro vurderes at være begrænsede. 

Der sker generelt meget få indgreb i beplantninger og ingen egentlige 

naturområder berøres. 

De beregnede støjbelastningstal viser, at en ny broforbindelse vil reducere 

den samlede støjgene i området markant. Jernbanestøjen vil være den mest 

dominerende kilde til støjgener i området. Dette er særligt på grund af den 

store mængde godstog på strækningen, der forventes. De fremtidigt 

støjbelastede boliger er placeret nær den nuværende jernbane og er også 

belastet af støj i dag. 

En ny jernbaneforbindelse vil generelt flytte en stor del af støjbelastningen 

længere væk fra boligerne på Masnedø, hvilket vil have mærkbar effekt for 

beboerne som helhed. De resterende støjbelastede boliger forudsættes 

facadeisoleret for at nedbringe støjgenerne. 

7.2 Virkninger på marint miljø i anlægsfasen 

7.2.1 Påvirkning af marine habitater 

Midlertidigt tab af marine habitater i anlægsfasen under udgravning til 

anlægskanaler, afgravning til dæmning på Falstersiden samt gravning af 

sejlrende over Masnedø Flak omfatter: 

− Areal med ålegræs på i alt 0,14 km² 

− Areal på sandbund med tilknyttet bundfaunasamfund på 0,03 km² 

− Areal på residualbund med tilknyttet bundfaunasamfund på 0,05 km². 

Genetablering af de ødelagte ålegræsarealer er tvivlsom og vil i bedste fald 

være en meget langvarig proces. Arealerne med opgravede ålegræsenge, 

sandbund og residualbund vil blive koloniseret af bundfauna organismer som 

følge af indvandring af voksne individer og nedslag af larver rekrutteret fra 

uforstyrrede områder. Dette kan ske indenfor en måned efter afgravningen, 

afhængigt af årstiden. Efter 1 – 2 år vil et stabilt bundfaunasamfund have 

udviklet sig. 



7.2.2 Ålegræs 

Det er vurderet, at der er risiko for væksthæmning af ålegræs som følge af 

skygning af spildt sediment under udgravning til anlægskanaler og sejlrende 

over Masnedø Østflak. 

De væksthæmmende effekter af udgravningerne på ålegræsset vil kunne 

forsinke opnåelsen af målene i Vandplan 2010 2015 for Smålandsfarvandet. 

Udgravninger ved Falster og ved Kalverev i vækstsæsonen vil kunne medføre 

væksthæmning af ålegræs i den nordøstligste del af Natura 2000 område 

N173. Dette ålegræs indgår som element i udpegningsgrundlaget for 

Habitattype 1110 " Sandbanker med vedvarende vanddække". 

Effekter på ålegræsset kan afværges/mindskes ved hjælp af følgende 

afværgeforanstaltninger: 

− Hvis man helt vil undgå effekter på ålegræssets vækst, skal man undlade 

at grave ud til anlægskanaler og sejlrende i ålegræssets vækstsæson april 

september 

− Hvis man vil acceptere, at ålegræssets vækst hæmmes, men vil forhindre 

at ålegræsset dør i de mest påvirkede områder under gravning i 

vækstperioden skal man: 1) Sørge for at ingen af graveoperationerne for 

uddybning til sejlrende og udgravning til de enkelte anlægskanaler foregår 

samtidigt. 2) Sørge for at varigheden af de enkelte graveoperationer ikke 

overstiger 2 måneder 

− For helt at undgå effekter på ålegræsset i Natura 2000 område N173 skal 

man helt undlade at udgrave ved Falster og Kalverev i ålegræssets 

vækstsæson april september. 

7.2.3 Bundfauna og fisk 

Individtætheden af bundfaunaorganismer ikke vil falde i området på grund af 

sedimentation af finkornet sediment. Bundfaunaorganismer indenfor 

50 100 m fra gravefelterne kan blive tildækket og slået ihjel af grovkornet 

sediment, der er spildt under gravearbejdet. 

Bundfaunaen vil blive retableret ad naturlig vej, og efter 1 – 2 års forløb vil et 

stabilt bundfaunasamfund have udviklet sig. Bundfaunaen i Natura 2000 

område N173 ikke vil blive påvirket i negativ retning. 

Under gravearbejderne vil der forholdsvist hyppigt forekomme 

koncentrationer, der kan udløse flugtreaktioner hos fisk i ålegræsområderne 

ved Masnedø, Masnedø Østflak, Kalverev og langs kysten på Falster. Dette 

vurderes dog ikke at påvirke fiskebestandene i Natura 2000 området og 

gravearbejderne vurderes ikke at påvirke fiskenes vandringer gennem 




7.2.4 Fugle 

Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere, om der vil opstå 

afledte effekter af væksthæmning på fødegrundlaget for Sangsvane og 

Knopsvane. Begge fuglearter der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 

2000 området. Der mangler således kendskab til udbredelse og størrelsen af 

populationer af svanerne i relation til forekomsten af ålegræs i området. Dette 

skal undersøges i forbindelse med Natura 2000 konsekvensvurdering af 

projektet. 

Havfugle i den umiddelbare nærhed af arbejdsområderne vil blive forstyrrede 

og flygte under anlægsarbejdet. Fuglene i fuglebeskyttelsesområde nr. 85 

"Smålandsfarvandet nord for Lolland", vil næppe blive forstyrret. Dette skal 

dog vurderes nøjere i forbindelse men en Natura 2000 konsekvensvurdering. 

7.2.5 Havpattedyr 

Marsvin og sæler vil generelt ikke blive forstyrret af anlægsarbejderne som 

følge af skibstrafik o. lign. Kun i forbindelse med evt. pæleramning kan man 

forvente, at marsvin og sæler vil flygte ud af området. Det er dog ikke 

sikkert, at der bliver behov for pælefundering af broen. 

7.3 Virkninger på marint miljø i driftsfasen 

Blokeringseffekten af den nye bro for vandgennemstrømningen i farvandet 

vurderes at være så begrænsede, at den ikke har nogen praktisk betydning 

for vandudskiftningen og dermed for det marine økosystem. 

Da blokeringseffekten er så lav, forventes der ikke ændringer af 


lokale strømningsændringer vil ikke udstrække sig længere end 5 10 gange 


Mht. tab af marine habitater og etablering af nye er det vurderet at: 

− Dæmningen på Falstersiden vil tildække et areal på 0,012 km² med 

sandbund og bropillerne vil tildække helt marginale arealer med ålegræs, 


− Dæmningsoverflader og bropiller være substrat for nye habitater. Det 

forventes, at der på de hårde overflader af dæmningen vil udvikles en 

artsrig stenrevshabitat med alger, epifauna og fisk. Bropillerne vil også 

være substrat for alger og epifauna. Baseret på erfaringer fra bl.a. 

Storebæltsforbindelsen kan man forvente, at bropillerne især vil blive 




8 Referencer 

Banedanmark (2011). Trin 2/Projektforslagsrapport. Femern Bælt danske 

jernbanelandanlæg Projekt Nord. 

Berg, L. 1983. Effects of short term exposure to suspended sediment on the 

behaviour of juvenile coho salmon. M.S. University of British 

Columbia,Vancouver. 

Bisson, P. A., and R. E. Bilby. 1982. Avoidance of suspended sediment by 

juvenile coho salmon. North American Journal of Fisheries Management 

2:371 374. 

Black B.B., M.W. Collopy, H.F. Percival, A.A. Tiller, and P.G. Bohall (1984). 

Effect of low level military training flights on wading bird colonies in Florida. 

Florida Cooperative Fish and Wildlife Research Unit, School for Research and 

Conservation, University of Florida. Technical Report N0 7. 

Brown, A.L. (1990). Measuring the effect of aircraft noise on sea birds. 

Environmental International 16: 587 592. 

Carlson T.J., G. Ploskey, R.L. Johnson, R.P. Mueller, M.A. Weiland P.N.Johnson 

(2001). Observations of the Behavior and Distribution of Fish in Relation to 

the Columbia River Navigation Channel and Channel Maintenance Activities. 

Pacific Northwest National Laboratory for United States Department of Energy 

Contract DEAC06 76RLO1830. 

Connell, J.H. (1975). Some mechanisms producing structure in natural 

communities: a model and evidence from field experiments. In Cody, m. L. 

Diamond J.M. (eds.). Ecology and evolution of communities. Harvard 

University Press, Cambridge pp 460 490. 

Conomy, J.T., J.A.Collazo, J.A. Dubovsky and W.J. Fleming (1998). Dabbling 

duck behaviour and aircraft activity in coastal North Carolina. Journal of 

Wildlife Management 62:1127 1134. 

COWI/DHI Joint Venture (2001). The Great Belt Link. The monitoring 

programme 1987 2000. Report to Storebælt. Sund og Bælt. 

Danmarksmodellen 2012: http://www.havmodel.dk 

De danske statsbaner, 1937:"Storstrømsbroen,1937". 

DHI (2004). Køge Havn. Jorddepot, havneudvidelse og rekreative områder. 

VVM baggrundsundersøgelser Rapport nr. 11. Sedimentspild og 

lysdæmpning. Køge kommune. 



DONG E&P (2006). Horns Rev 2 Havmøllepark. Vurdering af Virkninger på 

Miljøet. 

DONG E&P, Vattenfall, The Danish Energy Authority and The Danish Forest 

and 

Nature Agency (2006). Danish Offshore Wind – Key Environmental Issues. 

Energistyrelsen (2009). Energistyrelsens årsrapport 2009 

Erftemeier P.L.A & R.R.R. Lewis (2006). Environmental impacts of dredging on 

seagrasses: A review Mar. Poll.Bull 52, 1553 1572 

Essink 1996. Die Auswirkungen von Baggergutablagerungen auf das 

Makrozoobenthos. Eine Übersicht der Niederländischen Untersuchungen. In: 

Baggern und Verklappen im Küstenbereich. Auswirkungen auf das 

Makrozoobenthos. Beiträge zum Workshop am 15.11 1995 in Hamburg. 

Mitteilungen Nr 11. Bundesanstal für Gewässerkunde Koblenz. Berlin. 

Feist B.E., J.J. Anderson & R. Miyamoto (1992). Potential Impacts of Pile 

Driving on Juvenile Pink (Onchorhynchus gorbuscha) and Chum (O. keta) 

Salmon Behavior and Distribution. Pound Sounds Final Report. University of 

Washington School of Fisheries and Applied Physics Laboratory. 

Freon P., F. Gerlotto and O.A. Misund (1993). Consequences of fish behaviour 

for stock assessment. ICES mar. Sci. Symp, 196: 190 195. 1993. 

Great Belt A/S, 1994:"Environment 1994", Great Belt A/S, Vester Søgade 10, 

DK 1601 Copenhagen V, 

Gray, J.S., Clarke, R.M., Warwick & G. Hobbs (1990). Detection of initial ef 

fects of pollution on Marine Benthos: an example from Ekofisk and Eldfisk oil 

fields, North Sea. Mar. Ecol. Progr. Ser. 66:285 299 

Hastings M.C & A.N. Popper (2005). Effects of Sound on Fish. Report to 

California Department of Transportation (Contract No. 43A0139, Task Order 

1. 

Hirvonen H (2001). Impacts of highway construction and traffic on a wetland 

bird community. In: Proceedings of the 2001 International Conference on 

Ecology and Transportation. Eds. Irwin C.L. Garrett P, McDermott KP. Center 

for Transportastion and Environment, North Carolina State University, 

Raleigh, NC pp 369 372. 

Johnson D.W. & D.J. Wildish 1985. Avoidance of dredge spoil by herring 

(Clupea harengus). Bull. Environmental Contam Toxicol. 26. 307 314 

Kiørboe T. & F. Møhlenberg 1982. Sletter havet sporene?. En biologisk 

undersøgelse af miljøpåvirkninger ved ral og sandsugning. Miljøministeriet, 

fredningsstyrelsen 1982. 



Kulturstyrelsen 2012: Mail ang. bevaringsværdien af den eksisterende 

Storstrømsbro. Afsender: Kulturstyrelsen ved Hannelene Toft Jensen, 17. 

Februar 2012. 

Lloyd D.S. (1987). Turbidity as a water quality standard for salmonid habitats. 

North American Journal of Fisheries Management :34 35 

Mallet et al. 1998. Idahos Anadromous Fish Stocks. Their status and recovery 

options. Report to the Director Idaho Department of Fish and Game. Internet 

edition. 

Masnedø Tomater Aps. personlig kommunikation d. 10. januar 2012. 

Moore P. G. 1977. Inorganic particulate suspensions in the sea and their 

effects on marine animals. Oceanogr. Mar. Biol. Ann Rev. 15: 225 363. 

Møn turistbureau (2011). Natur og kultur. Lystfiskeri på Møn. 

Naturstyrelsen (2011). Vandplan 2010 2015. Smålandsfarvandet. 

Hovedvandopland 2.5. Vanddistrikt: Sjælland. 

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/8217DA64 55BF 45E7 AC7E 

EDC3D7F28B0D/33246/bilag3_kystvande.pdf 

Naturstyrelsen 2011. Natura 2000 plan 2010 2015. Smålandsfarvandet nord 

for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog Rødsand. Natura 2000 

område nr. 173. 

Nedwell J, A. Turnpenny, J. Langworthy & B. Edwards (2003). Measurements 

of underwater noise during piling at the Red Funnel Terminal, Southampton 

and observations of its effects on caged fish. Report to Red Funnel Report 

Reference 558 R 0207. 

Newcombe, C. P. 1994. Suspended sediment in aquatic ecosystems: Ill effects 

as a function of concentration and duration of exposure. British Columbia 

Ministry of Environment, Lands and Parks, Habitat Protection Branch, Victoria. 

Newcombe, C. P., and J. O. T. Jensen. 1996. Channel suspended sediment 

and fisheries: A synthesis for quantitative assessment of risk and impact. 

North American Journal of Fisheries Management 16:693 727. 

Newcombe, C. P. 1986. Fisheries and the problem of turbidity and inert 

sediment in water: A synthesis for environmental impact assessment. British 

Columbia Ministry of Environment, Environmental Impact Unit, Environmental 

Services Section, Waste Management Branch, Victoria. 

Orbicon (2010). Teknisk notat. Biologisk screening, Masnedø Østflak. 

Rekvirent Rambøll. 

Oulasvirta, P & H. Lehtonen 1988. Effects of sand extraction on herring 

spawning and fishing in the Gulf of Finland. Mar Poll Bull. 19: 383 386. 



Pedersen, S.A., J. Støttrup, C.R. Sparrevohn & H. Nicolajsen, 2005. 

Registreringer af fangster i indre danske farvande 2002, 2003 og 2004 – 

Slutrapport. DFU Rapport nr. 155 05. 149s. 

Regionplan 2005: Regionplan 2005 2017, Bilag 3, Målsætninger for 

Kystvande i Storstrøms Amt. 

Scholik A.R. & H.Y. Yan (2002). The effect of noise on the auditory sensitivity 

of the bluegill sunfish, Lepomis macrochirus. Comparative Chemistry and 

Physiology Part A 133: 43 52. 

Steward D.B (2003). Possible Impacts on Overwintering Fish of Trucking 

Granular Materials Over Lake and River Ice in the Mackenzie Delta 

Area.Canada/Inuvialuit Fisheries Joint Management Committee Report 2003 1 

v+12p. 

Servizi, J. A., and D. W. Martens. 1992. Sublethal responses of coho salmon 

Oncorhynchus kisutch to suspended sediments. Canadian Journal of Fisheries 

& Aquatic Sciences 49:1389 1395. 

Storebæltsforbindelsen, 1998: "West Bridge", The Storebælt Publications, 

Edited by Frandsen, A. and Gimsing, N.J. Published by 

Storebæltsforbindelsen, Copenhagen 1998. 

Storstrøms Amt (2003). Tilstanden i kystvande 2003. Teknik og 

Miljøforvaltningen, Storstrøms Amt. 

Strand J, Vorkamp, K., Larsen, M.M., Reichenberg, F., Lassen, P., Elmeros, M. 

& Dietz, R. (2010): Kviksølvforbindelser, HCBD og HCCPD i det danske 

vandmiljø. NOVANA screeningsundersøgelse. Danmarks Miljøundersøgelser, 

Aarhus Universitet. 36 s. Faglig rapport fra DMU nr. 794. 

http://www.dmu.dk/Pub/FR794.pdf 

Suchanek, P., R. Marshall, S. Hale, and D. Schmidt. 1984. Juvenile salmon 

rearing suitability criteria. 1984 Report 2, Part 3, Alaska Department of Fish 

and Game, Susitna Hydro Aquatic Studies, Anchorage. 

Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P. & 

Desportes, G. (2008): High density areas for harbour porpoises in Danish 

waters. National Environmental Research Institute, University of Aarhus. 84 

pp. – NERI Technical Report No. 657. http://www.dmu.dk/Pub/FR657.pdf 

Tougaard et al. (2006a). Harbour porpoises on Horns Reef. Effects of the 

Horns Reef Wind Farm. NERI commissioned report. 

Tougaard et al. (2006b). Harbour seals on Horns Reef before, during and after 

construction of Horns Rev Offshore Wind Farm. 



Tougaard, J. and Carstensen, J. (2011). Porpoises north of Sprogø before, 

during and after construction of an offshore wind farm. NERI commissioned 

report to A/S Storebælt. Roskilde, Denmark. 

Trafikstyrelsen (2012). Overfladevand. Fehmern Bælt danske jernbaneanlæg. 

Strækningen mellem Ringsted og Orehoved. 

Wilson K.W. & P.M. Connor 1976. The effects of china clay on the fish of St. 

Austell and Mevagissey Bays. J. Mar Biol. Ass UK 56: 769 780. 

Vordingborg Kommune, 2001: Lokalplan nr. O 16.1 Masnedøfortet 

Udstillingscenter. 

Vordingborg Kommune, 2009: Plan 21 Kommuneplan for Vordingborg 

Kommune 2009 2021. 

Vordingborg Kommune, 2012: Masnedøfortet i fremtiden. Notat omkring 

anvendelse af Masnedøfortet, renovering mv. Kultur , Idræts og 

Fritidsudvalget. 

Worsøe LA, Horsten MB, Hoffmann E, (2002). Gyde og opvækstpladser for 

kommercielle fiskearter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Danmarks 

Fiskeriundersøgelser, DFU rapport nr 

Øreundskonsortiet (1998). The Øresundslink. Assessment og the Impacts on 

the Marine Environment of the Øresund Link. Update. March 1998. 



Bilag A Hydraulisk model 



Hydraulisk model 

Fase 1 

Ny forbindelse Storstrømmen

PROJEKTNR. A023755 

DOKUMENTNR. A023755 10 003 

VERSION 2.0 

UDGIVELSESDATO 27.03.2012 

UDARBEJDET CRJ, JGIM, TWA 

KONTROLLERET UVA 

GODKENDT LHE 


Banedanmark 

Anlægsudvikling 

Amerika Plads 15 

2100 København Ø 

www.banedanmark.dk 

COWI A/S 

Parallelvej 2 

2800 Kongens Lyngby 

Danmark 

www.cowi.dk


Indhold Side 

1 Hydrauliske forhold 4 

1.1 Den hydrauliske modellering 4 

1.2 Modeltopografi 8 

1.3 Randdata 12 

1.4 Teknisk beskrivelse af anlæggene 15 

1.5 Modellerede scenarier 22 

1.6 Resultater for strømningsblokering 22 

1.7 Resultater for sediment spredning 26 

1.8 Sammenfatning 31 

1.9 Referencer: 32 


Hydraulisk model

1 Hydrauliske forhold 

De foreliggende vurderinger baserer sig på det konceptuelle design af en ny 

bro over Storstrømmen og af en sejlrende over Masnedø Flak. Beliggenheden 

af de to anlæg er vist i Figur 1.1. Der er anvendt en hydraulisk model til at 

beskrive de fysiske påvirkninger i farvandet. 

Figur 1.1 Beliggenhed af den planlagte nye Storstrømsforbindelse (venstre oval) og 



af den planlagte nye sejlrende (højre oval), (Det levende søkort, 2000) 

1.1 Den hydrauliske modellering 

I det følgende gives en kort beskrivelse af den anvendte hydrauliske 

beregningsmodel, og principper for de vigtigste hydrauliske begreber, der er 

nødvendige for den videre vurdering af miljøpåvirkningerne ved en ny bro. 

1.1.1 Modelbeskrivelse 

Den anvendte matematiske model er MIKE21, som er et kommercielt 

program, der er udviklet af DHI Water & Environment i Hørsholm 

(www.dhi.dk). Modellen er gennem de sidste tre årtier blevet videreudviklet 

og anvendes nu i flere tusinde applikationer verden over. 

MIKE21 er et omfattende modelleringssystem for to dimensionale strømninger 

med fri overflade. Modellen løser de styrende ligninger for bevarelse af masse 

og impuls. At modellen er 2 dimensional betyder, at den integrerer alle 

tilstandsvariable over vanddybden. Det medfører, at den gennemsnitlige 

tilstand angives for hvert sted og hvert tidspunkt mens variationer over 

dybden, som f.eks. lagdeling, ikke beskrives. Modellen kræver en model 

topografi (bathymetrien) og er styret af tidsserier for vind, vandstand og/eller

vandføring. Modeloutput er tidsserier for udvalgte parametre, som igen kan 

behandles, så de gengives som kort over f.eks. isolinjer, hastighedsvektorer, 

overskridelsesrisiko, o.a. 

Den anvendte MIKE21 modellering omfatter følgende moduler: 

− Hydrodynamik (HD): Dette modul beskriver vandstand og vandføring i 

hvert punkt til enhver tid. 

− Advektion og Dispersion (AD): Dette modul beskriver transport og 

fortynding af opløst stof. Transporten foregår advektiv med strømmen og 

dispersiv på grund af den turbulente blanding. Stoffet behandles 

konservativt, dvs. det skifter ikke identitet f.eks. ved henfald, kemiske eller 

biologiske processer. 

− Partikel (PA): Dette modul beskriver udslip, transport, blanding og 

sedimentation af sediment. 

Modeltopografien er beskrevet ved et trekantet netværk, hvor trekanterne er 

forskellig store afhængig af de lokale krav til nøjagtighed. Ved Storstrøms 

broen, ved den nye sejlrende til Vordingborg og på steder hvor farvandet er 

snævert, vil trekanterne således være små. På store åbne strækninger, så 

som den åbne del af Smålandsfarvandet, vil trekanterne være store. 

Trekanterne erstatter tidligere modelversioners kvadratiske modelelementer. 

Et netværk med fleksibel opløsning har den fordel frem for et netværk af faste 

maskestørrelser, at beregningsindsatsen kan koncentreres om de områder, 

hvor en nøjagtig beregning er påkrævet. 

1.1.2 Modellering af vandstand og strøm 

Vandstand, strømhastighed og strømretning beregnes samtidig i hvert 

knudepunkt af modellens netværk. Den styrende parameter til denne 

beregning er friktion mod havbunden. 

Friktionen udtrykkes ved et modstandstal, det såkaldte Manningtal M, som er 

angivet i m 1/3 /s. Manningtallet er et af de vigtigste parametre til at kalibrere 

vandstand og strømhastighed. Efter kalibreringen er Manningtal bestemt for 

de forskellige modelområder og vist i Figur 1.2. Jo højere Manningtallet er des 

mindre er modstanden. Det ses, at Manningtallene er kalibreret til at variere 

mellem 40 og 52 m 1/3 /s, og at tallet i området ved broen er 45 m 1/3 /s. 


Hydraulisk model

Figur 1.2 Fordelingen af strømningsmodstanden, det såkaldte Manning tal. 

Friktion mellem vind og havoverflade er vigtig for at modellere vindens effekt 

på opstuvning af vand i situationer med pålandsvind. Friktionsfaktoren er 

dimensionsløs og fastsat som vist i Figur 1.3. 

Figur 1.3 Friktions tallet for friktion mellem atmosfæren og havoverfladen ved 



forskellige vindhastigheder. 

Tidsskridtet for modelleringen bestemmes dynamisk i Flexible Mesh 

modelleringen (det trekantede modelnet) for at kunne tage højde for de 

forskellige netvidder. Minimumstidsskridtet er sat til 0,01 s, mens 

maksimumstidsskridtet er sat til 600 s. Det kritiske CFL (Coudrant Friedrich 

Lévy) nummer er sat til 0,8. 

1.1.3 Modellering af blokering fra bropiller og rampe 

Modelleringen af bropillernes effekt på vandgennemstrømningen har den 

udfordring, at bropillerne er af så lille en størrelsesorden, at de ikke kan 

opløses med det hydrauliske beregningsnet. Derfor beregnes pillernes 

"bremsende" effekt ved at øge den lokale bundfriktion, således at den 

samlede friktion i det beregnede element svarer til modstanden af den 

eksisterende bundfriktion plus friktionen af selve bropillen. I beregningen af

idraget fra bropillen indgår ud over pillernes koordinater også pillens 

geometriske dimensioner samt overflade beskaffenhed. Der er derfor 

gennemført en række parametriseringer af bropillerne, inden de kan indgå i 

modelleringen. Bropillernes placering for den eksisterende bro såvel som for 

den nye bro er vist i hhv. Figur 1.4 og Figur 1.5. 

Figur 1.4 Indikering af placering af bropillerne for den eksisterende bro. 

Figur 1.5 Indikering af placering af bropillerne for den nye bro. 


Hydraulisk model

1.1.3.1 Blokering 

Blokering af vandgennemstrømningen i Storstrømmen er beregnet efter 

samme principper som blev anvendt ved forbindelserne over Storebælt, 

Øresund og Femer Bælt. Vandføringen gennem et tværsnit i broens linjeføring 

er modelleret over en udvalgt periode. Perioden er udvalgt således, at den 

repræsenterer de typiske strømningsforhold i området. Modelleringen er 

gennemført for en situation med en ny bro i linjeføringen og for en situation 

uden bro for at kunne sammenligne effekten af broen. Blokeringen er 

derefter beregnet på baggrund af forskellen mellem vandføringen i situationen 

med bropiller Q og vandføringen i referencesituationen uden bro Q . Denne 

forskel er derefter divideret med referencevandføringen for at opnå en relativ 

(procentuel) forskel. Denne operation er gennemført for hvert tidsskridt og 

integreret over hele den udvalgte periode. Denne resulterende relative forskel 

δq benævnes også blokering og beregnes efter følgende formel: 



∑ | | 

∑ 

Det bemærkes, at Q og Q er størrelser, der er fremkomet ved at integrere 

alle hastighedsbidrag i tværsnittet over hele tværsnittet for det aktuelle 

tidsskridt. Den integrerede vandføring kan således indeholde store 

strømhastigheder i én retning og samtidige store strømhastigheder i modsatte 

retning og dermed fremkomme med en beskeden nettovandføring. 

1.1.4 Modellering af spredning og sedimentation af ophvirvlet materiale 

Partikler, der befinder sig i suspension (ophvirvlet) i vandet, spredes, mens de 

transporteres med strømmen. Denne spredning er modelleret med en 

diffusions proces, der styres af en dispersion eller diffusionskoefficient D. I 

modsætning til tidligere dispersionsmodelleringer bliver dispersionen i denne 

modellering i MIKE21 FM modellen beregnet ved en såkaldt "skaleret hvirvel 

viskositets formulering". Beregningen af dispersionen foregår under selve 

modelleringen og styres med en skaleringsfaktor. Denne skaleringsfaktor er 

her sat til 1. 

Sedimentation af partikler er beregnet på baggrund af deres densitet og 

typiske korndiameter. Sedimentationshastigheden beskrives som 

ligevægtshastigheden, hvor tyngdeaccelerationen balanceres af modstanden. 

1.2 Modeltopografi 

Modeltopografien (Bathymetrien) beskriver dybdeforholdene i det område der 

ønskes modelleret. Det overordnede søkort for området er vist i Figur 1.6.

Figur 1.6 Rød markering af modelområdet (Det levende søkort, 2000). 

Modelområdet er udvalgt, så det omfatter Bøgestrøms og Grønsunds munding 

mod Østersøen samt Smålandsfarvandets vestlige grænse mod Storebælt. På 

denne måde er vandstande og stofkoncentrationer på de ydre rande ikke 

påvirket af tiltagene ved Storstrømsbroen og i sejlrenden. 

Modelbathymetrien er taget fra (C map, 2012) og vist i Figur 1.7 til Figur 1.11 

nedenfor. MIKE C MAP arbejder over Global Electronic Chart Database CM 93, 

Edition 3.0. DHI Water & Environment har udviklet et modul, som anvender 

C map data direkte til at producere model bathymetrier til MIKE modelserien. 


Hydraulisk model

Figur 1.7 Modeltopografi af hele modelområdet uden indtegning af modelnettet. 

Figur 1.8 Modeltopografi af hele modelområdet med indtegning af modelnettet. 


Hydraulisk model

Figur 1.9 Udsnit af eksisterende modeltopografi (uden ny sejlrende) omkring 



broforbindelsen uden indtegning af modelnettet. 

Figur 1.10 Udsnit af fremtidig modeltopografi (med ny sejlrende) omkring 

broforbindelsen uden indtegning af modelnettet.

Figur 1.11 Udsnit af fremtidig modeltopografi (med ny sejlrende) omkring 

1.3 Randdata 



broforbindelsen med indtegning af modelnettet 

Randdata indhentes for en periode, der er udvalgt således, at den dækker 

såvel længere varende strøm i vestlig, som i østlig retning. På denne måde 

beskrives forhold, hvor 

− en eventuel blokering mod gennemstrømning vil være mest udpræget og 

derfor lettest at identificere, og 

− suspenderet sediment vil drive langt med strømmen 

Strømhastigheden er målt ved Farø Broerne. Perioden fra den 13. juli 2003 til 

den 27. juli 2003 er en velegnet periode, der dækker såvel øst som 

vestgående strøm og som dækker over gennemsnitlige strømhændelser 

(Farvandsvæsenet, 2012). Se beliggenhed i Figur 1.12 og målingerne 

sammenlignet med modellering i Figur 1.13.

Figur 1.12 Beliggenhed af Farvandsvæsenets strømmåler 

Figur 1.13 Strømhastighed målt ved Farø Broerne i den udvalgte periode. 

Strømhastighedsmåleren ligger i et sving, og derfor er strømmålingerne 

domineret af tredimensionale effekter, som ikke er en del af den 2 

dimensionale modellering. Derfor er målerens placering ikke optimal til det 

aktuelle formål. Hastighedskomponenten giver dog en acceptabelt god 

overensstemmelse med modelleringen. 

1.3.1 Tidsserier 

Som randværdier til modellen er der anvendt målte tidsserier af vandstand og 

vindhastighed og retning. Der indgår følgende randdata til gennemførelse af 

modelleringerne: 

− Vandstand ved Rødvig 

− Vandstand ved Hesnæs 

− Vandstand ved Spodsbjerg 

− Vindfelt over Smålandsfarvandet 


Hydraulisk model

Ved inspektion af vandstandsmålinger fra Bandholm og fra Karrebæksminde 

er det fundet, at vandspejlet ikke varierer betydende i nord sydlig retning på 

denne rand. Det er derfor en acceptabel antagelse at anvende en rand, der 

varierer ens over hele randens længde. Målingerne er vist i Figur 1.14 

nedenfor: 

Figur 1.14 Målte vandstande på modelrandene: 



Sort: Hesnæs (Østersø syd5østlige rand), Eta5S i signaturforklaringen 

Blå: Rødvig (Østersø nord5østlige rand), Eta5E i signaturforklaringen 

Rød: Spodsbjerg (Smålandsfarvandet vestlig rand), Eta5W i 

signaturforklaringen 

Vandstandene er angivet i meter og målt i systemet DVR90. Det ses af 

målingerne, at vandstanden i det vestlige Spodsbjerg i den første halvdel af 

perioden ligger tydelig under vandstandene i de to østlige positioner. Dette 

betyder, at vandet strømmer mod vest i denne periode, mens strømmen løber 

periodevis mod øst i den sidste del af modelperioden. 

Vinddata for perioden er vist i Figur 1.15 og Figur 1.16 for hhv. hastighed og 

retning. 

Figur 1.15 Vindhastighed over Smålandsfarvandet i modelperioden, (m/s).

Figur 1.16 Vindretning i Smålandsfarvandet i modelperioden, (Grader N). 

Vinddata er downloaded fra ECMWF ERA Interim reanalysed hindcast model 

leveret af European Centre for Medium Range Weather forecast (ECMWF, 

2012). 

Vinddata bekræfter vandstandsmålingerne, idet de viser østlige vinde i den 

første halvdel af perioden med høj vandstand i sydvestlige Østersøen og lav 

vandstand i Storebælt og dermed med vestgående strøm til følge. Vinden 

blæser fra vestlige retninger i anden halvdel af perioden med lav vandstand i 

den sydvestlige Østersø og høj vandstand i Storebælt og dermed med 

østgående strøm i Storstrømmen til følge. 

1.4 Teknisk beskrivelse af anlæggene 

1.4.1 Teknisk beskrivelse af ny bro 

Beliggenheden og udformning af den nye bro fremgår af tegningerne i Figur 

1.17 og Figur 1.18. 

Figur 1.17 Foreløbig beliggenhed og udformning af den nye bro. 


Hydraulisk model

Figur 1.18 Foreløbig beliggenhed og udformning af bropiller, rampe på sydsiden 



(højre) samt de temporære adgangskanaler. 

Den nye bro antages at bestå af en række normale fag af 80 m længde og to 

gennemsejlingsfag på 160 m spænd, se Tabel 1.1. 

Tabel 1.1 Oversigt over bropillers art, dimensioner og antal 

Konstruktionselement Dimension Antal 

bropiller for tilslutningsfag 

(i vand) éns dimensioner 

over dybden 

Hoved bropiller 

(gennemsejlingsfag) 

2,5 m bred 4,5 m lang 

(rombeformet) 

5 m bred 5 m lang 

(kvadratisk) 

Beliggenheden af bropillerne er indikeret i Figur 1.19. 

Figur 1.19 Beliggenhed af bropiller og rampe for den nye bro i modelopsætningen. 

34 

3

Gravearbejdet vil omfatte udgravning til selve brofundamenterne og til 

midlertidige adgangskanaler. Adgangskanalerne kan være nødvendige, for at 

komme ind på lavt vand med tunge pramme, kraner mv. for at bygge 

bropiller og brofag. De maksimalt forventede mængder, der skal afgraves, er 

givet i Tabel 1.2 nedenfor. 

Tabel 1.2 Afgravningsmængder for anlæg af de forskellige muligheder for 



broløsninger. *Denne adgangskanal indgår ikke længere i projektet. 

Enkeltsporet 

jernbane (m³) 

Dobbeltsporet 

jernbane (m³) 

9 m vej 

(m³) 

Adgangskanal, Masnedø 50.000 50.000 50.000 

Adgangskanal, Kalve Rev 85.000 85.000 85.000 

Adgangskanal, Falster* 18.000 18.000 18.000 

Almindelige fundamenter, 

34 stk 

1.4.2 Variant 

24.000 31.000 26.000 

Gennemsejlingsfag, 3 stk. 5.000 7.000 6.000 

Der er undersøgt et scenarie, der omfatter både en dobbelt sporet jernbane 

og en vej forbindelse. Til beregning af mængderne for adgangskanalerne et 

tillæg på 17 % på den ene af de to kanaler for at tage højde for kravet om 

ekstra bredde. 

Tallene indebærer at der skal afgraves ca. 158.000 m³ til de temporære 

adgangskanaler og ca. 70.000 m³ til fundamenterne. 

Omtrent 35.000 m³ skal anvendes til tilbagefyld for fundamenterne. 

Tilbagefyldet regnes for at være relativ velsorteret sand uden betydelige 

mængder af silt eller ler. Derfor påregnes der ikke betydende mængder af 

sediment spild under tilbagefyldning. 

Efter afslutning af modelleringsarbejdet er der fremkommet en variant af 

udførelsesmetoden. Varianten indeholder to ændringer: 

− Ingen opgravning af en midlertidig sydlig adgangskanal mod Falster 

− Udskiftning af bløde jordarter under rampen til bro ved landfæstet på 

Falster. 

Dette betyder, at der i en situation med både en jernbanebro og en vejbro 

ikke skal udgraves ca. 21.000 m³ til en adgangskanal. Til gengæld skal der 

udskiftes ca. 100.000 m³ blød bund (dynd og dynd med sand), se også de

geologiske profiler i Figur 1.20. Det antages, at der vil blive brugt samme 

gravemaskine som til de andre arbejder. Samme spildrate på maksimum 5 % 

vil ligeledes blive krævet af dette gravearbejde. En bestemmelse af densitet 

og faldhastighed af dynd eller dynd med sand er meget vanskelligt at vurdere, 

selv hvis der er udtaget prøver. Det opgravede materiale vil have en lettere 

densitet på grund at dets organiske indhold. På den anden side vil partiklerne, 

der spildes under gravearbejdet, ofte være større end silt fraktionen. Den 

resulterende faldhastighed må derfor forventes at være af samme 

størrelsesorden som den faldhastighed, der er beregnet på baggrund af 

informationerne om smeltevandsleret, som forefindes i den største del af 

boringerne for denne linjeføring. 

Det er derfor vurderet, at effekter på koncentrationer af suspenderet stof, 

sedimentationsrater samt lysdæmpning vil være af samme størrelsesorden for 

gravearbejder til en midlertidig arbejdskanal ved Falster, som for udskiftning 

af jord under rampen ved Falster. Modelleringerne for adgangskanalen kan 

dermed anses for også at være gældende for jordudskiftningen. Den eneste 

forskel vil være, at varigheden af jordudskiftningen vil være længere end for 

adgangskanalen, da der skal flyttes ca. dobbelt så meget jord. 

Det forventes, at det opgravede materiale opmagasineres i depot enten på 

land eller på det lave vand mellem den nye rampe og den eksisterende 

brorampe. 

I en situation hvor der både skal gennemføres en adgangskanal og en 

jordudskiftning, vil disse aktiviteter sandsynligvis gennemføres efter 

hinanden, således at intensiteten ikke ændres, kun varigheden. 

1.4.3 Graveintensitet 

Det antages, at der skal bruges en middelstor gravemaskine med en kapacitet 

mellem 2.000 og 5.000 m³/døgn. Regneteknisk bruges derfor en kapacitet på 

3.500 m³/døgn med en variations bredde på ca. ± 1.500 m³/døgn svarende 

til ± 43 %. 

Undergrunden er beskrevet ved boreprofiler som vist i Figur 1.20. 


Hydraulisk model

Figur 1.20 Bore Boreprofiler profiler i under den eksisterende Storstrømsbro (optegnet efter De 



danske statsbaner 1937) 

Figur 1.21 Kornkurve for moræneler(Frandsen & Gimsing, 1998) 

1.4.4 Eksisterende bro 

Den eksisterende bro påvirker gennemstrømningen ved relativt massive 

bropiller, se Figur 1.22 og Figur 1.23. 

Figur 1.22 Luftfoto af den eksisterende Storstrømsbro (Det Levende Søkort, 2009)

Figur 1.23 Illustration af pille i tilslutningsfaget.(De danske statsbaner, 1937) 

Af figuren ses at bredden af pillerne er omtrent 6 m. Afstanden mellem 

pillerne er 60 m. Positionerne af de enkelte piller fremgår af Figur 1.24 

Figur 1.24 Beliggenhed af rampe og bropiller for den eksisterende bro 

1.4.5 Ny sejlrende 

I modelberegningerne er det forudsat, at Masnedøbroen vil blive lukket 

permanent. Dermed kan større skibe ikke længere sejle gennem Masnedsund 

til Vordingborg eller videre rundt om Sjælland gennem Bøgestrømmen. Derfor 

skal der etableres en ny sejlrende gennem Masnedø flak, se Figur 1.25, Figur 

1.26 og Figur 1.27. 


Hydraulisk model

Figur 1.25 Plantegning af beliggenhed af ny sejlrende til Vordingborg (Banedanmark 



2011) 

Figur 1.26 Plantegning af selve sejlrenden. (Banedanmark, 2011) 

Dybdeforhold og anlæg fremgår af opstalten i Figur 1.27

Figur 1.27 Opstalt af ny sejlrende til Vordingborg (fra Banedanmark, 2011) 

Sejlrendens længde er omtrent 1,3 km, bredden er 45 m mens dybden er 

5 m. Med et anlæg på skrænterne på 1:2 vil det medføre, at der skal afgraves 

ca. 150.000 m³ ifølge (Banedanmark, 2011). Det opgravede materiale 

forventes at være moræneler. Klapning af det opgravede materiale fra den 

nye sejlrende er behandlet i ”Overfladevand – Fagnotat, Ringsted Orehoved”, 

Banedanmark, 2011. 

Under gravearbejdet for broen forudsættes det, at sedimentspildet ikke 

overstiger 5 %. Under gravearbejdet for sejlrenden forudsættes det ligeledes, 

at sedimentspildet ikke overstiger 5 %. Det svarer til anvendelse af 

gravemaskine (backhoe) eller anvendelse af cutter suction dredger med 

indpumpning til sedimentationsbassiner (Great Belt A/S, 1994). 

1.5 Modellerede scenarier 

For at belyse påvirkningerne af det marine miljø gennemføres modelleringer 

af følgende scenarier, se Tabel 1.3. 

Tabel 1.3 Model scenarier for den hydrauliske modellering 

Scenarie Ny Bro 



Eksisterende 

bro 

Sejlrende 

0) Reference 0 X 0 

1) ny bro, 


sejlrende 

2) + Ny bro, 

+ eksisterende bro, 

+ ny sejlrende 

3) + Ny bro 


+ ny sejlrende 

0 0 0 

X X X 

x 0 X 

Scenarierne er udvalgt på baggrund af antagelse om, at broen etableres 

sammen med den nye sejlrende. 

1.6 Resultater for strømningsblokering 

De største modstande mod gennemstrømning ligger i de mest snævre løb. 

Derfor er gennemstrømningen af Smålandsfarvandet bestemt af forhold ved 

Kalvehave (Dronning Alexandrines Bro) og Grønsund, se Figur 1.28. 

Tværsnittet ved Storstrømsbroen er derfor ikke det bestemmende tværsnit for 

den østlige del af Smålandsfarvandet. En lokal øgning af

strømningsmodstanden ved Storstrømsbroen vil derfor have lokal effekt som 

begrænser sig til lokale ændringer af strømningsmønsteret omkring bropiller, 

og eventuelle inddæmmede områder. 

Figur 1.28 Illustration af de overordnede geometri for strømrender i 



Smålandsfarvandet. Områder med de største modstande er fremhævede 

med gult. Beliggenheden af Storstrømsbroen er indikeret med en rød streg. 

I Figur 1.29 ses det tværsnit som er anvendt til at modellere blokering af 

gennemstrømning. 

Figur 1.29 Beliggenhed af tværsnit L3 til modellering af strømningsblokering.

Tabel 1.4 Blokerings resultater for det centrale tværsnit L3, se Figur 1.29. 

Scenarie Blokering ved 

østgående 

strøm (%) 

1) Historisk situation 

Ingen bro, ingen sejlrende 

2) Ny bro, eksisterende bro 

ny sejlrende 

3) Ny bro fjernelse af eksisterende bro, 

ny sejlrende 



Blokering ved 

vestgående 

strøm (%) 

Samlet 

blokering 

(%) 

0,07 0,09 0,09 

0,03 0,06 0,06 

0,02 0,02 0,01 

For Storebæltsforbindelsen var en blokering efter omfattende kompensations 

afgravninger på 0,07±0,20 % acceptabel, (Sund & Belt Holding, 1999). 

Blokeringen i Storstrømmen vil være af samme størrelsesorden. 

Det ses af ovenstående, at blokeringerne er meget små i forhold til de 

blokeringerne, der blev beregnet for Storebælt. Det ses endvidere, at 

bygningen af en ny bro med etablering af en sejlrende og samtidig fjernelse 

af den eksisterende bro i praktisk ikke vil ændre på de eksisterende 

blokeringsforhold. De modellerede værdier for blokeringen er så små, at de 

nærmer sig beregnings usikkerheden. 

Den hydrauliske blokering er under 0,1 % selvom bropillerne optager ca. 3 % 

af tværsnittet. Grunden til, at blokeringen er så lille er, at broen ikke står i et 

for gennemstrømningen kritisk sted. 

Beregningerne er gennemført på en enkelt bro. For bygning af to parallelle 

nye broer, en til jernbane og en til vej, forventes det, at blokeringen stadig vil 

ligge omkring 0,1 %. 

Sammenfattende vurderes det, at blokeringen er af en så lille størrelsesorden, 

at den ikke har nogen praktisk betydning for vandudskiftningen og dermed for 

det marine økosystem. 

1.6.1.1 Sensitivitet overfor varighed af modelleringsperiode 

Blokeringens robusthed overfor modelleringsperiode er vist i nedenstående 

Figur 1.30.

Figur 1.30 Tidslig udvikling af blokering i tværsnit L1. Samlet blokering (beregnet for 



begge strømretninger) i scenarie 3) Ny bro, fjernelse af eksisterende bro, 

ny sejlrende. 

Det ses at den modellerede blokeringsværdi efter en kort indsvingningstid på 

3 4 dage stabiliserer sig omkring sin slutværdi. Den modellerede blokering 

kan derfor anses for ikke at være sensitiv overfor ændrede 

modelleringsperioder. 

1.6.1.2 Sensitivitet overfor valg af beregningstværsnit 

For at beskrive hvor robust blokeringen er i forhold til hvor tværsnittet til 

beregningen er lagt, er der foretaget blokeringsberegninger for to alternative 

tværsnit L1 og L5, se Figur 1.31. 

Figur 1.31 Beliggenhed af alternative tværsnit L1 og L5 til modellering af 

strømningsblokering.

Tabel 1.5 Illustration af modelresultaternes robusthed ved sammenligning af de 



modellerede blokeringsprocenter for tre forskellige tværsnit L1, L3 og L3. 

Scenarie Blokering ved 

østgående strøm 

(%) 

Blokering ved 

vestgående strøm 

(%) 

Samlet blokering 

(%) 

L1 L3 L5 L1 L3 L5 L1 L3 L5 

1) Historisk situation 0,07 0,07 0,07 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 

2) Ny bro, 


ny sejlrende 

3) Ny bro fjernelse af 


ny sejlrende 

0,03 0,03 0,04 0,06 0,06 0,06 0,06 0,06 0,06 

0,02 0,02 0,01 0,01 0,02 0,01 0,01 0,01 0,01 

Som det fremgår af ovenstående er blokeringsberegningerne stort set 

uafhængige af den valgte placering af tværsnittet, idet værdierne kun afviger 

på sidste decimal. 

1.7 Resultater for sediment spredning 

Resultater for sedimentspredning er vist for suspenderet stof og for 

sedimentation nedenfor. Der ses i denne sammenhæng bort fra de grove 

fraktioner af spildt materiale, hvis kornstørrelser er så store, at sedimentet vil 

nå havbunden i selve arbejdszonen (nærzonen). 

1.7.1 Suspenderet stof 

1.7.1.1 Maksimale koncentrationer 

Koncentrationen af suspenderet stof er modeleret over hele 

modelleringsperioden med konstant udledning af suspenderet stof på de 

steder hvor der gennemføres marine gravearbejder. De maksimale 

koncentrationer for situationen med aktivitet i nordlig adgangskanal, sydlig 

adgangskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster) samt for 

udgravning af den nye sejlrende er vist i Figur 1.32, mens gravearbejdet for 

adgangskanalen på Kalverev er vist i Figur 1.33.

Figur 1.32 Maksimal koncentration af suspenderet stof for samtidig gravearbejde i 



den nordlige adgangskanal, den sydlige adgangskanal (subsidiært 

jordudskiftning under rampen ved Falster) og i den nye sejlrende til 

Vordingborg. 

Figur 1.33 Maksimal koncentration af suspenderet stof for gravearbejde i den centrale 

adgangskanal på Kalverev. 

Det ses at jordarbejderne på den nordlige side af Storstrømmen vil give 

påvirkninger på den nordlige side og ikke spredes på tværs af Storstrømmen 

med påvirkninger af de sydlige kystområder til følge. Det er dermed kun 

jordarbejder på sydsiden af Storstrømmen (Sydlig adgangskanal eller 

jordudskiftning under rampe ved Falster) der forventes at give anledning til 

nævneværdige koncentrationer af suspenderet stof i Natura 2000 området 

vest for Orehoved Havn.

1.7.1.2 Overskridelse af tærskelkoncentration for sild 

Det ses i Figur 1.34 og Figur 1.35, at de maksimale koncentrationer for 

suspenderet stof findes i umiddelbar nærhed af graveaktiviteterne, og at de 

maksimale koncentrationer, der forefindes i området, generelt ligger omkring 

grænseværdien for flugtadfærd for sild. Grænseværdien er reaktions 

koncentrationen for sild, som er 10 mg/l (Lloyd, 1987). Ved højere 

koncentrationer udviser sild flugtadfærd. Fordelingen af overskridelses 

procenten ved de forskellige gravearbejder er vist i Figur 1.34 og Figur 1.35. 

Figur 1.34 Sandsynlighed for overskridelse af koncentration af suspenderet stof på 10 



mg/l. Gravearbejde i den nordlige adgangskanal, den sydlige 

adgangskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster) og i 


Figur 1.35 Sandsynlighed for overskridelse af koncentration af suspenderet stof på 10 

mg/l. Gravearbejde i den centrale adgangskanal på Kalverev.

Det ses, at der altid vil være områder i Storstrømmen, hvor kriteriet er 

overskredet i mindre end 5 % af tiden. I praksis vil det betyde, at der altid vil 

være en vej gennem Storstrømmen, hvor kriteriet ikke er overskredet. 

1.7.2 Lysdæmpning 

Lysdæmpning på havbunden er en direkte følge af øgede koncentrationer af 

suspenderet stof i vandfasen. Lysdæmpning er beregnet på baggrund af 

teorier der er angivet i (Christian, D. and Sheng, Y., 2003). For ålegræsset 

Zostera Marina er den kritiske tærskelværdi for lysdæmpning ved havbunden 

20 %. Sandsynligheden for overskridelse af 20 % lysdæmpning ved 

havbunden er vist for de forskellige graveaktiviteter i Figur 1.36 og Figur 

1.37. 




gravearbejder i den nordlige adgangskanal, den sydlige adgangskanal 

(subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster)og i den nye 

sejlrende til Vordingborg.




gravearbejder i den central adgangskanal på Kalverev. 

Af de to figurer ovenfor fremgår det tydeligt, at lysdæmpning over 20 % kun 

forekommer i mindre end halvdelen af tiden i store dele af området. Dette kan 

ses som en følge af, at strømmen enten er øst eller vestgående. 

1.7.3 Sedimentation 

En høj sedimentation kan begrænse bundlevende organismers levevilkår og i 

yderste konsekvens begrave og dermed udslette dem. For forskellige 

bundlevende planter og dyr er der bestemt specifikke grænseværdier. 

Sedimentationen som følge af sedimentspild under gravearbejdet er her 

modelleret som følge af de aktuelle spildrater, strømningsforhold, 

spredningsforhold samt nedsynkning og re suspension. Den resulterende 

netto sedimentation efter 16 dages graveaktivitet er vist i Figur 1.38 og Figur 

1.39 for de respektive graveaktiviteter.




omkring gravearbejder i den nordlige adgangskanal, den sydlige 

adgangskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster)og i 



1.8 Sammenfatning 

omkring gravearbejder i den central adgangskanal på Kalverev. 

I en nærzone på ca. 200 m fra byggepladsen må det antages at 

overskridelser af tærskelværdier kan accepteres under anlægsarbejdet. I en 

fjernzone skal vandkvalitetskriterierne overholdes. Især er der bevågenhed på

området, der er udpeget som Natura 2000 område, vest for Orehoved havn 

på Falster. 

1.8.1 Strømningsblokering 

Blokeringen af ny bro og sejlrende er modelleret til at være mindre end 

0,1 %. Det vurderes derfor at den er af så lille en størrelsesorden, at den ikke 

har nogen praktisk betydning for vandudskiftningen og dermed for det marine 

økosystem. 

1.8.2 Suspenderet stof 

Gennemførelse af de marine jordarbejder vil medføre spild af jord og dermed 

faner af suspenderet stof i vandet. Miljøeffekten kan vurderes på baggrund af 

modellerede maksimale koncentrationer af suspenderet stof i vandet og på 

sandsynligheden for overskridelse af tærskelværdien for sild af suspenderet 

stof. 

1.8.2.1 Maksimale koncentrationer af suspenderet stof 

Fordelingen af maksimalværdierne for suspenderet stof er modellerede og 

viser at koncentrationerne uden for nærområderne holder sig under 0,2 

kg/m³ eller under 200 mg/l. 

1.8.2.2 Overskridelse af tærskelværdier 

Tærskelværdien på 10 mg/l for sild er overskredet i nærområderne med ca. 

50 %. Der vil altid være områder i Storstrømmen hvor tærskelværdien ikke er 

overskredet. 

1.8.3 Lysdæmpning 

Fordelingen af lysdæmpningen over 20 % på havbunden er kortlagt. 

Modelleringen viser at 20 % kriteriet kun overskrides med mere end 50 % i 

selve nærområderne. Uden for disse områder overskrides kriteriet i en mindre 

andel af tiden. 

1.8.4 Sedimentation 

Sedimentation over de modellerede 16 dage er bestemt. Uden for 

nærområderne forventes sedimentationen ikke at overskride 0,5 kg/m²/16 

dage, svarende til 30 g/m²/dag. 

1.9 Referencer: 

Banedanmark, 2011: Trin 2 / Projektforslagsrapport. Femern Bælt danske 

jernbanelandanlæg Projekt Nord. 

Banedanmark, 2011: Overfladevand – Fagnotat, Ringsted Orehoved, Femern 

Bælt danske jernbanelandanlæg 


Hydraulisk model

Banedanmark, 2011: Sejlrende gennem Masnedsund Østflak. Femern Bælt 

danske jernbanelandanlæg. Banedanmark, Anlægsudvikling, Amerikas Plads 

15 2100 København Ø, september 2011. 

C map,2012: 

http://www.mikebydhi.com/Products/CoastAndSea/MIKECMAP.aspx 

Christian, D. and Sheng, Y., 2003: Relative influence of various water quality 

parameters on light attenuation in Indian River Lagoon. Esutarine, Coastal 

and Shelf Science (57), 961 971 

Danmarksmodellen 2012: http://www.havmodel.dk 

ECMWF, 2012: http://www.ecmwf.int/ 

Essink (1996). Die Auswirkungen von Baggergutablagerungen auf das 

Makrozoobenthos. Eine Übersicht der Niederländischen Untersuchungen. In: 

Baggern und Verklappen im Küstenbereich. Auswirkungen auf das 

Makrozoobenthos. Beiträge zum Workshop am 15.11 1995 in Hamburg. 

Mitteilunegn Nr 11. Bundesanstal für Gewässerkunde Koblenz. Berlin. 

Det levende søkort, 2000: Det levende søkort, udarbejdet i samarbejde 

mellem Søsportens Sikkerhedsråd, Søfartsstyrelsen, Dansk Sejlunion, 

Farvandsvæsenet og Kort & Matrikelstyrelsen, November 2000. 

Farvandsvæsenet, 2012: http://frv.dk/Maalinger/Farvandsmaalinger 

Frandsen & Gimsing, 1998: Frandsen, A.G., Gimsing, N.J., 1998: "West 

Bridge", The Storebælt Publications, Published by A/S Storebæltsforbindelsen, 

København 1998. 

Great Belt A/S, 1994:"Environment 1994", Great Belt A/S, Vester Søgade 10, 

DK 1601 Copenhagen V 

Lloyd, 1987:"Turbidity as a water quality standard for salmoid habitats in 

Alaska, North American Journal of Fisheries management Vol 7 34 35. 

Regionplan 2005: Regionplan 2005 2017, Bilag 3, Målsætninger for 

Kystvande i Storstrøms Amt. 

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/8217DA64 55BF 45E7 AC7E 

EDC3D7F28B0D/33246/bilag3_kystvande.pdf 

Storebæltsforbindelsen, 1998: "West Bridge", The Storebælt Publications, 

Edited by Frandsen, A. and Gimsing, N.J.. Published by 

Storebæltsforbindelsen, Copenhagen 1998. 

Sund & Belt Holding, 1999: "Storebælt og miljøet", BB Offset, December 

1999. http://www.e pages.dk/sundblt/62/33 

De danske statsbaner, 1937:"Storstrømsbroen,1937" 


Hydraulisk model

Bilag B De 5 scenarier på grafisk form 

Ny forbindelse – Storstrømmen 

Miljø, fase 1

Ny forbindelse - Banedanmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?