Ny forbindelse - Banedanmark

More documents

Recommendations

Info

havbunden. Sedimenteret materiale kunne også tænkes at ændre bundforholdene så de ikke længere er egnede som gydepladser. o Sedimentfaner vil blive oplevet som en æstetisk forringelse af områdets beboere, rekreative brugere (sportsfiskere, lystsejlere, badegæster, sommerhusbeboere, motionister etc.) − Effekter af frigivelse af stoffer under gravning. Gravning i forurenet sediment kan forårsage frigivelse og spredning af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer, der kan påvirke flora og fauna. − Effekter af støj fra anlægsarbejderne på fugle, fisk og havpattedyr. 6.2.1.3 Potentielle effekter i driftsfasen Potentielle effekter i driftsfasen, der vurderes i dette kapitel, omfatter: − Blokeringseffekter på vandgennemstrømningen i Storstrømmen. Dæmning og bropiller har en blokerende effekt på gennemstrømningen af vand, hvilket kunne påvirke de økologiske forhold − Effekter af ændringer af lokale strømforhold. Dæmning og bropiller vil kunne give anledning til lokale ændringer i strømforholdene, hvilket kunne give anledning til effekter på flora of fauna. − Permanent tab af habitater som dækkes under dæmning og bropiller − Dannelse af nye habitater på ramper og bropiller der vil fungere som substrat for alger og epifauna (som f.eks. blåmuslinger ). − Trafikstøj og anden forstyrrelse, herunder især effekter på fugle, sæler og marsvin. 6.2.1.4 Metoder anvendt til effektvurderinger Hydrauliske effekter af tilstedeværelsen af den nye broforbindelse og effekter af sedimentspredning under gravearbejde er vurderet ved hjælp af hydraulisk modellering og informationer fra litteraturen. Områdets hydrauliske forhold er simuleret ved hjælp af flow modulet i MIKE 21 modellen (MIKE 21 HD) og spredning og sedimentation af partikler er modelleret ved hjælp af particle PA modulet. Modelleringen er beskrevet i notatet Hydraulisk model. I den hydrauliske model indgår udgravning af: − Adgangskanal ved Masnedø − Midlertidig anlægskanal ved Kalverev − Midlertidig anlægskanal ved Falster/bortgravning af materiale før fundering af dæmning ved Falster − Almindelige fundamenter, 34 stk. − Gennemsejlingsfag, 3 stk. I projektet indgår der ikke længere udgravning til en midlertidig anlægskanal nord for Falster. Det har vist sig, at det ikke bliver nødvendigt med denne kanal. Til gengæld skal der udskiftes ca. 100.000 m³ blød bund (dynd og Ny forbindelse Storstrømmen 46 Miljø Fagnotat, fase 1
dynd med sand). Det er vurderet, at effekter på koncentrationer af suspenderet stof, sedimentationsrater samt lysdæmpning vil være af samme størrelsesorden for gravearbejder til den modellerede anlægskanal ved Falster, som nu ikke længere er end el af projektet. Modellering af sedimentspredning for anlægskanalen nord for Falster kan dermed anses for også at være gældende for jordudskiftningen. Den eneste forskel vil være, at varigheden af jordudskiftningen vil være længere end for den midlertidige anlægskanal, da der skal flyttes ca. 5 gange så meget jord. Det forventes, at det opgravede materiale opmagasineres i depot enten på land eller på det lave vand mellem den nye rampe og den eksisterende brorampe. Det er muligt, at der også bliver også behov for at flytte sejlrenden til Orehoved Havn. Placeringen af denne sejlrende er endnu ikke klart defineret og omfanget af mulig sedimentspredning herfra, er derfor ikke medtaget i modelleringen. Effekter af sedimentspredning fra sejlrenden, skal vurderes nøjere i næste fase af projektet. Det vil sandsynligvis være muligt at begrænse effekterne herfra ved at undgå gravearbejde i vækstsæsonen. Ved vurderingen af konsekvenserne for det marine miljø er indregnet effekten fra udgravning af ca. 150.000 m 3 sediment i forbindelse med etablering af en sejlrende ved Masnedø Østflak. I modelberegningerne er derimod ikke taget hensyn til en eventuel opgravning af ca. 185.000 m 3 sediment i forbindelse med forstærkning/renovering af den eksisterende bro. Udgravning af arbejdskanaler i forbindelse med nedrivningen vil først ske flere år efter gravearbejderne i forbindelse med en ny bro. Vurderingen af kumulative effekter vil ske i forbindelse med vurderingen af konsekvenserne ved nedrivning eller renovering af den eksisterende bro. Modelresultaterne, kombineret med kendte dosis responsrelationer fra litteraturen, er anvendt til at vurdere: − Blokering af vandgennemstrømningen som følge af tilstedeværelsen af dæmning og bropiller og resulterende effekter på havmiljøet − Ændringer i lokale strømforhold som følge af tilstedeværelsen af rampe og bropiller og resulterende effekter på havmiljøet − Effekter af spredning af sediment spildt under grave og opfyldningsarbejder på, bundfauna, ålegræs og fisk 6.3 Påvirkninger i anlægsfasen 6.3.1 Midlertidigt tab af marine habitater. Under udgravning til de midlertidige anlægskanaler samt gravning af sejlrende over Masnedø Flak og vendeområde for fartøjer bortgraves følgende arealer (se Figur 6.7 og Tabel 6.3): − et areal med ålegræs på i alt 0,14 km². Ny forbindelse Storstrømmen 47 Miljø Fagnotat, fase 1
Page 1 and 2: Miljø Fagnotat, fase 1 Ny forbinde
Page 3 and 4: Miljø Indhold Side 1 Indledning 5
Page 5 and 6: 1 Indledning 1.1 Baggrund Som forbe
Page 7 and 8: Figur 1.1: Landanlæg på Masnedø
Page 9 and 10: Figur 1.3: Landanlæg på Masnedø
Page 11 and 12: 2 Planforhold og arealanvendelse 2.
Page 13 and 14: På Masnedø og på Falster krydser
Page 15 and 16: Fortet blev opført i 1915 til over
Page 17 and 18: 3.2.3 Kystlandskabet og friluftsint
Page 19 and 20: 4 Støj 4.1 Metode Dette afsnit beh
Page 21 and 22: Figur 4.2 Støj fra vejtrafik, Fals
Page 23 and 24: Figur 4.4 Støj fra vejtrafik, Fals
Page 25 and 26: Figur 4.6 Støj fra jernbanetrafik,
Page 27 and 28: Figur 4.8 Støj fra jernbanetrafik,
Page 29 and 30: 5 Natur og fredningsinteresser på
Page 31 and 32: ilag IV. De danske regler fremgår
Page 33 and 34: 5.3 Fredninger og beskyttede naturt
Page 35 and 36: Figur 6.1. Bundsedimenter i Storstr
Page 37 and 38: Figur 6.2 Potentiel udbredelse af
Page 39 and 40: Figur 6.3: Procentvis fangst af bun
Page 41 and 42: aster i området, lever af bundinve
Page 43 and 44: I de områder af Smålandsfarvandet
Page 45: 6.2.1.2 Potentielle effekter i anl
Page 49 and 50: Tabel 6.3 Arealer af forskellige ha
Page 51 and 52: Tabel 6.4 Skønnede mængder havbun
Page 53 and 54: Figur 6.8 Hyppighed af overskridels
Page 55 and 56: overskrider den hastighed hvormed d
Page 57 and 58: Figur 6.11 Fordeling af sedimentati
Page 59 and 60: Figur 6.13 Sandsynlighed for oversk
Page 61 and 62: 6.3.3 Vurdering af effekter af frig
Page 63 and 64: Tabel 6.7 Blokerings procenter ved
Page 65 and 66: − Conomy et al 1998. Fandt at sv
Page 67 and 68: − At der kun er marginale forskel
Page 69 and 70: 7 Samlet vurdering af miljøforhold
Page 71 and 72: 7.2.2 Ålegræs Det er vurderet, at
Page 73 and 74: 8 Referencer Banedanmark (2011). Tr
Page 75 and 76: Kulturstyrelsen 2012: Mail ang. bev
Page 77 and 78: Tougaard, J. and Carstensen, J. (20
Page 79 and 80: Hydraulisk model Fase 1 Ny forbinde
Page 81 and 82: Hydraulisk model Indhold Side 1 Hyd
Page 83 and 84: vandføring. Modeloutput er tidsser
Page 85 and 86: idraget fra bropillen indgår ud ov
Page 87 and 88: Figur 1.6 Rød markering af modelom
Page 89 and 90: Figur 1.9 Udsnit af eksisterende mo
Page 91 and 92: Figur 1.12 Beliggenhed af Farvandsv
Page 93 and 94: Figur 1.16 Vindretning i Smålandsf
Page 95 and 96: Gravearbejdet vil omfatte udgravnin
Page 97 and 98:
Figur 1.20 Bore Boreprofiler profil
Page 99 and 100:
Figur 1.25 Plantegning af beliggenh
Page 101 and 102:
strømningsmodstanden ved Storstrø
Page 103 and 104:
Figur 1.30 Tidslig udvikling af blo
Page 105 and 106:
Figur 1.32 Maksimal koncentration a
Page 107 and 108:
Det ses, at der altid vil være omr
Page 109 and 110:
Figur 1.38 Fordeling af sedimentati
Page 111 and 112:
Banedanmark, 2011: Sejlrende gennem
show all

Ny forbindelse - Banedanmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?