Ny forbindelse - Banedanmark

More documents

Recommendations

Info

6.3 Påvirkninger i anlægsfasen 47 6.3.1 Midlertidigt tab af marine habitater. 47 6.3.2 Vurdering af effekter af sedimentspild 50 6.3.3 Vurdering af effekter af frigivelse af stoffer under gravning. 61 6.3.4 Vurdering af effekter af støj under anlægsfasen 61 6.4 Påvirkninger i driftsfasen 62 6.4.1 Blokeringseffekter 62 6.4.2 Effekter af ændringer af lokale strømforhold 64 6.4.3 Tab af marine habitater 64 6.4.4 Etablering af nye marine habitater 64 6.4.5 Trafikstøj og anden forstyrrelse 64 6.5 Konklusion 65 6.5.1 Sammenfatning af midlertidige effekter i anlægsfasen 65 6.5.2 Sammenfatning af effekter i driftsfasen 68 7 Samlet vurdering af miljøforhold 69 7.1 Virkninger på landmiljø 69 7.1.1 Landskab og kulturhistorie 69 7.1.2 Naturområder, flora og fauna 69 7.1.3 Støj 70 7.2 Virkninger på marint miljø i anlægsfasen 70 7.2.1 Påvirkning af marine habitater 70 7.2.2 Ålegræs 71 7.2.3 Bundfauna og fisk 71 7.2.4 Fugle 72 7.2.5 Havpattedyr 72 7.3 Virkninger på marint miljø i driftsfasen 72 8 Referencer 73 Bilag Bilag A Hydraulisk model Bilag B De 5 scenarier på grafisk form
1 Indledning 1.1 Baggrund Som forberedelse af Femern forbindelsen planlagde man en hovedistandsættelse af Storstrømsbroen. I den forbindelse viste særeftersyn og omfattende undersøgelser, at jernbanebroen ikke kunne leve op til kravene, når Femern forbindelsen åbner i 2020. Der var derfor behov for en undersøgelse af, hvorledes vej og banetrafikken kan opretholdes på den mest samfundsøkonomiske måde, bl.a. i forhold til prognoserne for udviklingen i jernbanetrafikken. Folketinget igangsatte derfor i november 2011 en forundersøgelse af handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen. Undersøgelsen er blevet udført med henblik på at udarbejde et beslutningsgrundlag, som medio 2012 skal danne grundlag for en politisk beslutning om forbindelsen ved Storstrømmen. Forundersøgelsen er afgrænset til at omfatte følgende fem scenarier: − Scenarie 1: Broen forstærkes og bevares som jernbane og vejbro. − Scenarie 2: Broen forstærkes og bevares som jernbanebro. I scenariet undersøges muligheden for nedlæggelse af vejforbindelsen på den eksisterende bro i lyset af, at vejtrafikken er begrænset, og istandsættelse vil være dyr. − Scenarie 3: Ny jernbanebro og opretholdelse af vej på den eksisterende bro. − Scenarie 4: Ny kombineret vej og jernbanebro. I scenariet indgår nedrivning af den eksisterende bro. − Scenarie 5: Ny jernbanebro og nedlæggelse af vejforbindelsen. I scenariet indgår nedrivning af den eksisterende bro. En grafisk fremstilling af de fem scenarier indgår som sidste bilag, Bilag B. I scenarierne med nye anlæg undersøges både enkelt og dobbeltsporede løsninger. I den indledende undersøgelse er det kortlagt, at en tunnel ikke er en ønskværdig løsning, og der arbejdes derfor kun med en ny forbindelse i form af en bro. Forundersøgelsen belyser de tekniske muligheder for etablering af en ny forbindelse og forstærkning af den eksisterende. Undersøgelsen belyser desuden anlægs og vedligeholdelsesomkostninger, levetiden af bygværkerne, miljøkonsekvenser samt risikoforhold. Ny forbindelse Storstrømmen 5 Miljø Fagnotat, fase 1
Page 1 and 2: Miljø Fagnotat, fase 1 Ny forbinde
Page 3: Miljø Indhold Side 1 Indledning 5
Page 7 and 8: Figur 1.1: Landanlæg på Masnedø
Page 9 and 10: Figur 1.3: Landanlæg på Masnedø
Page 11 and 12: 2 Planforhold og arealanvendelse 2.
Page 13 and 14: På Masnedø og på Falster krydser
Page 15 and 16: Fortet blev opført i 1915 til over
Page 17 and 18: 3.2.3 Kystlandskabet og friluftsint
Page 19 and 20: 4 Støj 4.1 Metode Dette afsnit beh
Page 21 and 22: Figur 4.2 Støj fra vejtrafik, Fals
Page 23 and 24: Figur 4.4 Støj fra vejtrafik, Fals
Page 25 and 26: Figur 4.6 Støj fra jernbanetrafik,
Page 27 and 28: Figur 4.8 Støj fra jernbanetrafik,
Page 29 and 30: 5 Natur og fredningsinteresser på
Page 31 and 32: ilag IV. De danske regler fremgår
Page 33 and 34: 5.3 Fredninger og beskyttede naturt
Page 35 and 36: Figur 6.1. Bundsedimenter i Storstr
Page 37 and 38: Figur 6.2 Potentiel udbredelse af
Page 39 and 40: Figur 6.3: Procentvis fangst af bun
Page 41 and 42: aster i området, lever af bundinve
Page 43 and 44: I de områder af Smålandsfarvandet
Page 45 and 46: 6.2.1.2 Potentielle effekter i anl
Page 47 and 48: dynd med sand). Det er vurderet, at
Page 49 and 50: Tabel 6.3 Arealer af forskellige ha
Page 51 and 52: Tabel 6.4 Skønnede mængder havbun
Page 53 and 54: Figur 6.8 Hyppighed af overskridels
Page 55 and 56:
overskrider den hastighed hvormed d
Page 57 and 58:
Figur 6.11 Fordeling af sedimentati
Page 59 and 60:
Figur 6.13 Sandsynlighed for oversk
Page 61 and 62:
6.3.3 Vurdering af effekter af frig
Page 63 and 64:
Tabel 6.7 Blokerings procenter ved
Page 65 and 66:
− Conomy et al 1998. Fandt at sv
Page 67 and 68:
− At der kun er marginale forskel
Page 69 and 70:
7 Samlet vurdering af miljøforhold
Page 71 and 72:
7.2.2 Ålegræs Det er vurderet, at
Page 73 and 74:
8 Referencer Banedanmark (2011). Tr
Page 75 and 76:
Kulturstyrelsen 2012: Mail ang. bev
Page 77 and 78:
Tougaard, J. and Carstensen, J. (20
Page 79 and 80:
Hydraulisk model Fase 1 Ny forbinde
Page 81 and 82:
Hydraulisk model Indhold Side 1 Hyd
Page 83 and 84:
vandføring. Modeloutput er tidsser
Page 85 and 86:
idraget fra bropillen indgår ud ov
Page 87 and 88:
Figur 1.6 Rød markering af modelom
Page 89 and 90:
Figur 1.9 Udsnit af eksisterende mo
Page 91 and 92:
Figur 1.12 Beliggenhed af Farvandsv
Page 93 and 94:
Figur 1.16 Vindretning i Smålandsf
Page 95 and 96:
Gravearbejdet vil omfatte udgravnin
Page 97 and 98:
Figur 1.20 Bore Boreprofiler profil
Page 99 and 100:
Figur 1.25 Plantegning af beliggenh
Page 101 and 102:
strømningsmodstanden ved Storstrø
Page 103 and 104:
Figur 1.30 Tidslig udvikling af blo
Page 105 and 106:
Figur 1.32 Maksimal koncentration a
Page 107 and 108:
Det ses, at der altid vil være omr
Page 109 and 110:
Figur 1.38 Fordeling af sedimentati
Page 111 and 112:
Banedanmark, 2011: Sejlrende gennem
show all

Ny forbindelse - Banedanmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?