Ny forbindelse - Banedanmark

More documents

Recommendations

Info

6.1.8.2 Gyde og opvækstpladser 6.1.8.3 Fiskeri 6.1.9 Fugle Det lave vand i Storstrømmen og Smålandsfarvandet er gydepladser for sild, hornfisk og stenbider: − Forårsgydende sild vandrer ind for at gyde på det lave vand ned til 10 m dybde. Den største indvandring sker i februar maj. Æggene synker til bunds og klæber sig fast til sten, grus eller bundplanter (Worsaae mfl., 2002). − I februar – maj trækker stenbider ind for at gyde i vegetationsbæltet på det lave vand. Æggene afsættes på bundplanterne. − I maj og juni vandrer hornfisk ind for at gyde i ålegræsset. Æggene afsættes på planterne. Arter som tangspræl, tangsnarre, toplettet kutling og ulk har også deres gydepladser i vegetationen på det lave vand. Vegetationen på det lave vand er ligeledes opvækstplads for yngel af ål, torsk, sild, hornfisk og stenbider. Sandbunden på det lave vand er opvækstplads for fladfiskeyngel. Erhvervsfiskeriet i Storstrømmen er ikke af væsentlig betydning. Der er kun indregistreret et meget begrænset antal fiskefartøjer i havnene omkring Storstrømmen. Pr 31/12 2011 var der således registreret i alt 7 fartøjer, heraf 4 der drev erhvervsfiskeri, og 3 der drev fritidsfiskeri. Der er tale om små fartøjer på typisk mindre end 1 ton, og højst 3 tons med enkeltmands besætning. Tabel 6.1 Antal fiskefartøjer af forskellig type der har basishavn i havnene ved Ny forbindelse Storstrømmen 40 Miljø Fagnotat, fase 1 Storstrømmen pr 31/12 2011. NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister. Basishavn/Erhvervsstatus Jolle/robåd Damjolle Rusefartøj Garn$ /krogfartøj Orehoved Erhverv 2 2 Gåbense havn Bierhverv 1 1 2 Masnedsund Bierhverv 1 1 Vordingborg Erhverv 1 1 2 I Storstrømmen foregår der lystfiskeri efter havørred, hornfisk, sild, og torsk. I vinterperioden fiskes fortrinsvis torsk, men fra midten af maj fiskes hornfisk. I det sene efterår fiskes igen torsk og havørred, samt evt. regnbueørreder (Møn turistbureau 2011) Smålandsfarvandet og Storstrømmen er et vigtigt område for kyst og havfugle. Fuglebeskyttelsesområde 85 "Smålandsfarvandet nord for Lolland", der indgår Natura 2000 område N173 huser store bestande af rastende knopsvane, sangsvane, og blishøne, der fouragerer på de udstrakte ålegræs enge og anden bundvegetation på det helt lave vand. Hvinand, som også I alt
aster i området, lever af bundinvertebrater. Rastende toppet skallesluger og stor skallesluger lever af fisk. Andre fuglearter benytter områderne til at yngle og søge føde i, heriblandt klyde, havterne, dværgterne, og fjordterne, toppet skallesluger og stor skallesluger samt havørn og rørhøg. Alle de nævnte arter indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelses området (Naturstyrelsen, 2011). De rastende fugle er ikke kun begrænset til fuglebeskyttelsesområdet, men optræder ofte i store flokke i vintermånederne i hele Smålandsfarvandet og Storstrømmen. Tabel 6.2. Fugle der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde 85 Ny forbindelse Storstrømmen 41 Miljø Fagnotat, fase 1 "Smålandsfarvandet nord for Lolland", og som potentielt vil kunne påvirkes af de marine arbejder i forbindelse med etableringen af en ny Storstrømsbro Art Føde Ynglefugle Klyde Bundinvertebrater Fjordterne Fisk Havterne Fisk Dværgterne Fisk Rastende fugle Sangsvane Ålegræs, havgræs o. lign. på lavt vand Knopsvane Ålegræs, havgræs o. lign. på lavt vand Hvinand Muslinger, snegle og andre bundinvertebrater Toppet skallesluger Fisk Stor skallesluger Fisk Blishøne Overvejende vandplanter Rørhøg og grågås indgår også i udpegningsgrundlaget men disse arter vurderes ikke at ville blive påvirket af de marine arbejder. Arternes fødegrundlag er også vist, til brug for den senere vurdering af afledte effekter på fugle af effekter på vegetation, bundfauna og fisk. 6.1.10 Marine Pattedyr Marsvin er udbredt i hele Smålandsfarvandet, der har en vis betydning for hele den danske bestand. Akustiske undersøgelser og satellitsporing af marsvin viser, at et lille antal er til stede året rundt i Smålandsfarvandet, primært i området vest for Storstrømsbroen (Teilmann m.fl., 2008). Marsvin er beskyttet som bilag IV art i habitatdirektivet. Natura 2000 område N173 "Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg sund, Bøtø Nord og Hyllekrog Rødsand " er meget vigtig for spættet sæl og gråsæl, der begge indgår i udpegningsgrundlaget (Bilag II art iflg. Habitatdirektivet). Sandrevlerne ved Rødsand er et af de få steder, hvor gråsæl og spættet sæl yngler i Danmark. Udenfor ynglesæsonen strejfer
Page 1 and 2: Miljø Fagnotat, fase 1 Ny forbinde
Page 3 and 4: Miljø Indhold Side 1 Indledning 5
Page 5 and 6: 1 Indledning 1.1 Baggrund Som forbe
Page 7 and 8: Figur 1.1: Landanlæg på Masnedø
Page 9 and 10: Figur 1.3: Landanlæg på Masnedø
Page 11 and 12: 2 Planforhold og arealanvendelse 2.
Page 13 and 14: På Masnedø og på Falster krydser
Page 15 and 16: Fortet blev opført i 1915 til over
Page 17 and 18: 3.2.3 Kystlandskabet og friluftsint
Page 19 and 20: 4 Støj 4.1 Metode Dette afsnit beh
Page 21 and 22: Figur 4.2 Støj fra vejtrafik, Fals
Page 23 and 24: Figur 4.4 Støj fra vejtrafik, Fals
Page 25 and 26: Figur 4.6 Støj fra jernbanetrafik,
Page 27 and 28: Figur 4.8 Støj fra jernbanetrafik,
Page 29 and 30: 5 Natur og fredningsinteresser på
Page 31 and 32: ilag IV. De danske regler fremgår
Page 33 and 34: 5.3 Fredninger og beskyttede naturt
Page 35 and 36: Figur 6.1. Bundsedimenter i Storstr
Page 37 and 38: Figur 6.2 Potentiel udbredelse af
Page 39: Figur 6.3: Procentvis fangst af bun
Page 43 and 44: I de områder af Smålandsfarvandet
Page 45 and 46: 6.2.1.2 Potentielle effekter i anl
Page 47 and 48: dynd med sand). Det er vurderet, at
Page 49 and 50: Tabel 6.3 Arealer af forskellige ha
Page 51 and 52: Tabel 6.4 Skønnede mængder havbun
Page 53 and 54: Figur 6.8 Hyppighed af overskridels
Page 55 and 56: overskrider den hastighed hvormed d
Page 57 and 58: Figur 6.11 Fordeling af sedimentati
Page 59 and 60: Figur 6.13 Sandsynlighed for oversk
Page 61 and 62: 6.3.3 Vurdering af effekter af frig
Page 63 and 64: Tabel 6.7 Blokerings procenter ved
Page 65 and 66: − Conomy et al 1998. Fandt at sv
Page 67 and 68: − At der kun er marginale forskel
Page 69 and 70: 7 Samlet vurdering af miljøforhold
Page 71 and 72: 7.2.2 Ålegræs Det er vurderet, at
Page 73 and 74: 8 Referencer Banedanmark (2011). Tr
Page 75 and 76: Kulturstyrelsen 2012: Mail ang. bev
Page 77 and 78: Tougaard, J. and Carstensen, J. (20
Page 79 and 80: Hydraulisk model Fase 1 Ny forbinde
Page 81 and 82: Hydraulisk model Indhold Side 1 Hyd
Page 83 and 84: vandføring. Modeloutput er tidsser
Page 85 and 86: idraget fra bropillen indgår ud ov
Page 87 and 88: Figur 1.6 Rød markering af modelom
Page 89 and 90: Figur 1.9 Udsnit af eksisterende mo
Page 91 and 92:
Figur 1.12 Beliggenhed af Farvandsv
Page 93 and 94:
Figur 1.16 Vindretning i Smålandsf
Page 95 and 96:
Gravearbejdet vil omfatte udgravnin
Page 97 and 98:
Figur 1.20 Bore Boreprofiler profil
Page 99 and 100:
Figur 1.25 Plantegning af beliggenh
Page 101 and 102:
strømningsmodstanden ved Storstrø
Page 103 and 104:
Figur 1.30 Tidslig udvikling af blo
Page 105 and 106:
Figur 1.32 Maksimal koncentration a
Page 107 and 108:
Det ses, at der altid vil være omr
Page 109 and 110:
Figur 1.38 Fordeling af sedimentati
Page 111 and 112:
Banedanmark, 2011: Sejlrende gennem
show all

Ny forbindelse - Banedanmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?