Ny forbindelse - Banedanmark

More documents

Recommendations

Info

(> 10 cm) dækker op til 35 % på de enkelte lokaliteter. Der blev dog ikke observeret egentlige stenrev (Trafikstyrelsen 2012). 6.1.5 Ålegræs og anden vegetation Udbredelsen af ålegræs i Storstrømmen er vist i Figur 6.2. Udbredelsen er estimeret på baggrund af udbredelseskort og data fra Storstrøms Amt indsamlet i perioden 1989 2003 (Storstrøms Amt, 2003). Udbredelsen er yderligere verificeret ved sammenligning med resultater fra dykkertransektundersøgelser af ålegræsudbredelsen på Masnedø Østflak fra 2008 (Orbicon, 2010), og COWIs DDO luftfotos fra 2008 og 2010. Vurderet på basis af tidligere overvågningsdata er dækningsgraden af ålegræs i ålegræsområderne 50 % eller mere af havbunden i dybdeintervallet 2 – 6 meter (Storstrøms Amt, 2003). Undersøgelser på Masnedø Østflak i 2010 viste, at der i dette område er et tæt sammenhængende ålegræsdække, der ofte dækker 80 100 % af havbunden. Der blev ikke registreret ålegræs dybere end 5,8 m, men dybdegrænsen var typisk omkring 5,0 meter (Orbicon 2010). Der blev registreret epifytter på ålegræsset, primært buskede rødalger (f.eks. Spermothamnion sp.), men dækningsgraden af epifytter var ganske lav. Der blev også observeret spredt forekomst af vandaks og havgræs. På lokaliteter med større sten, blev der observeret fastsiddende makroalger, primært gaffeltang, blæretang, pudderkvastalge, krølhårstang, savtang, vandhår og strengetang. 6.1.6 Økologisk betydning af ålegræs$ og algebevoksninger Økologisk set er ålegræs og makroalgebevoksninger særligt værdifulde områder. De er vigtige for en lang række fisk, enten som permanent levested, som gydeplads eller som opvækstområde for fiskeyngel. Fiskearter som f.eks. hornfisk, stenbider og sild anvender ålegræsområderne som gydeplads og som opvækstområde for yngel. Ålegræsbevoksningerne fungerer desuden som spisekammer for en række fugle. Flere fugle lever af bundplanter som ålegræs, havgræs og søsalat. Det gælder bl.a. knortegæs, knopsvaner, sangsvaner, pibeænder og blishøns. Endelig har ålegræsset stor betydning ved, at det dæmper bølgebevægelserne ved kysten, samtidig med at det indfanger sediment. Dette betyder, at ålegræsset yder fysisk beskyttelse mod kysterosion og sedimentvandring langs kysten. Ålegræsset i Natura 2000 i område N173 vest for den planlagte forbindelse indgår som element i udpegningsgrundlaget "Habitattype 1110. Sandbanker med vedvarende vanddække" Ny forbindelse Storstrømmen 36 Miljø Fagnotat, fase 1
Figur 6.2 Potentiel udbredelse af ålegræs (Zostera marina) i Storstrømmen. 6.1.7 Bundfauna Ny forbindelse Storstrømmen 37 Miljø Fagnotat, fase 1 Beliggenheden af Natura 2000$områder er også vist. Bundfaunaen på det lavvandede Masnedø Østflak er både arts og individfattig. De absolut dominerende arter er dyndsnegl (Hydrobia ulvae) og juvenile blåmuslinger.
Page 1 and 2: Miljø Fagnotat, fase 1 Ny forbinde
Page 3 and 4: Miljø Indhold Side 1 Indledning 5
Page 5 and 6: 1 Indledning 1.1 Baggrund Som forbe
Page 7 and 8: Figur 1.1: Landanlæg på Masnedø
Page 9 and 10: Figur 1.3: Landanlæg på Masnedø
Page 11 and 12: 2 Planforhold og arealanvendelse 2.
Page 13 and 14: På Masnedø og på Falster krydser
Page 15 and 16: Fortet blev opført i 1915 til over
Page 17 and 18: 3.2.3 Kystlandskabet og friluftsint
Page 19 and 20: 4 Støj 4.1 Metode Dette afsnit beh
Page 21 and 22: Figur 4.2 Støj fra vejtrafik, Fals
Page 23 and 24: Figur 4.4 Støj fra vejtrafik, Fals
Page 25 and 26: Figur 4.6 Støj fra jernbanetrafik,
Page 27 and 28: Figur 4.8 Støj fra jernbanetrafik,
Page 29 and 30: 5 Natur og fredningsinteresser på
Page 31 and 32: ilag IV. De danske regler fremgår
Page 33 and 34: 5.3 Fredninger og beskyttede naturt
Page 35: Figur 6.1. Bundsedimenter i Storstr
Page 39 and 40: Figur 6.3: Procentvis fangst af bun
Page 41 and 42: aster i området, lever af bundinve
Page 43 and 44: I de områder af Smålandsfarvandet
Page 45 and 46: 6.2.1.2 Potentielle effekter i anl
Page 47 and 48: dynd med sand). Det er vurderet, at
Page 49 and 50: Tabel 6.3 Arealer af forskellige ha
Page 51 and 52: Tabel 6.4 Skønnede mængder havbun
Page 53 and 54: Figur 6.8 Hyppighed af overskridels
Page 55 and 56: overskrider den hastighed hvormed d
Page 57 and 58: Figur 6.11 Fordeling af sedimentati
Page 59 and 60: Figur 6.13 Sandsynlighed for oversk
Page 61 and 62: 6.3.3 Vurdering af effekter af frig
Page 63 and 64: Tabel 6.7 Blokerings procenter ved
Page 65 and 66: − Conomy et al 1998. Fandt at sv
Page 67 and 68: − At der kun er marginale forskel
Page 69 and 70: 7 Samlet vurdering af miljøforhold
Page 71 and 72: 7.2.2 Ålegræs Det er vurderet, at
Page 73 and 74: 8 Referencer Banedanmark (2011). Tr
Page 75 and 76: Kulturstyrelsen 2012: Mail ang. bev
Page 77 and 78: Tougaard, J. and Carstensen, J. (20
Page 79 and 80: Hydraulisk model Fase 1 Ny forbinde
Page 81 and 82: Hydraulisk model Indhold Side 1 Hyd
Page 83 and 84: vandføring. Modeloutput er tidsser
Page 85 and 86: idraget fra bropillen indgår ud ov
Page 87 and 88:
Figur 1.6 Rød markering af modelom
Page 89 and 90:
Figur 1.9 Udsnit af eksisterende mo
Page 91 and 92:
Figur 1.12 Beliggenhed af Farvandsv
Page 93 and 94:
Figur 1.16 Vindretning i Smålandsf
Page 95 and 96:
Gravearbejdet vil omfatte udgravnin
Page 97 and 98:
Figur 1.20 Bore Boreprofiler profil
Page 99 and 100:
Figur 1.25 Plantegning af beliggenh
Page 101 and 102:
strømningsmodstanden ved Storstrø
Page 103 and 104:
Figur 1.30 Tidslig udvikling af blo
Page 105 and 106:
Figur 1.32 Maksimal koncentration a
Page 107 and 108:
Det ses, at der altid vil være omr
Page 109 and 110:
Figur 1.38 Fordeling af sedimentati
Page 111 and 112:
Banedanmark, 2011: Sejlrende gennem
show all

Ny forbindelse - Banedanmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?