Ny forbindelse - Banedanmark

More documents

Recommendations

Info

Figur 6.14 Maksimum koncentration af suspenderet finkornet materiale modelleret Ny forbindelse Storstrømmen 60 Miljø Fagnotat, fase 1 vha. MIKE 21 for udgravning til midlertidige anlægskanaler ved Masnedø og Falster samt sejlrende over Masnedø Østflak over en periode på 16 døgn. Figur 6.15 Maksimum koncentration af suspenderet finkornet materiale modelleret vha. MIKE 21 for udgravning til midlertidig anlægskanal ved Kalverev over en periode på 16 døgn.
6.3.3 Vurdering af effekter af frigivelse af stoffer under gravning. Gravning i forurenet sediment kan forårsage frigivelse og spredning af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer, der kan påvirke flora og fauna. Der foreligger imidlertid ingen analyser af tungmetaller eller miljøfremmede stoffer i linjeføringen for den nye broforbindelse. Den stærke strøm i Storstrømmen forhindrer formentlig at der deponeres særlig høje koncentrationer i sedimentet, og at der dermed ikke frigives giftige koncentrationer under gravearbejdet. Dette kan imidlertid kun vurderes endegyldigt ved indsamling og analyse af sedimentprøver i linjeføringen. 6.3.4 Vurdering af effekter af støj under anlægsfasen 6.3.4.1 Støjkilder Der er risiko for at det lokalt kan blive nødvendigt med pælefundering af enkelte bropiller. Ramning af pæle giver specielt meget undervandsstøj. Hertil kommer støj fra uddybningsfartøjer og andre skibe. 6.3.4.2 Effekter på fugle Moniteringsresultater fra etableringen af Øresundsforbindelsen har vist at forstyrrelser i forbindelse med anlægsarbejdet jager fugle væk fra arbejdsområdet. Det gælder for en række arter af dykænder og for svaner. Der kunne ikke konstateres effekter på vadefugle (Øresundskonsortiet 1998). På denne baggrund vurderes det, at fugle i den umiddelbare nærhed af arbejdsområderne vil blive forstyrret og flygte under anlægsarbejdet. Fuglene i fuglebeskyttelsesområde nr. 85 "Smålandsfarvandet nord for Lolland" vil næppe blive forstyrret. 6.3.4.3 Effekter på fisk Fisk kan også blive påvirkede af undervandsstøjstøj og lydtryk fra pæleramningen. Flere undersøgelser viser, at fisk reagerer og påvirkes af støj fra ramning af pæle. Det er dels påvist, at fisk kan skades fysisk af støjen, hvis de er i bur og ikke kan flygte, dels at de vil flygte, hvis de har mulighed for det (Feist et al, 1992; Hastings & Popper, 2005; Carlson et al, 2001). Der er imidlertid også eksempler på, at pæleramning ikke påvirker fisk overhovedet (Nedwell et al, 2003). Feltundersøgelser har vist, at flere arter af fisk kan forstyrres af skibsstøj og vil flygte fra fartøjer, der har motoren i gang, mens andre ikke påvirkes. Det er påvist, at arter som torsk og kuller, overhovedet ikke reagerer på støj fra passerende fartøjer (Freon et al, 1993). Andre arter påvirkes og svømmer væk fra et passerende fartøj. Det er f.eks. observeret for sild. Det ser imidlertid ud til, at sildene kun undgår området umiddelbart under fartøjet og ikke svømmer langt væk (Freon et al, 1993). Det har imidlertid også vist sig, at fisk, der under normale omstændigheder ville svømme væk, kan vænne sig til kontinuert støj. Der er f.eks. eksempler på, at sildefiskere tilbringer flere dage med at sejle mellem sildestimer for at vænne sildene til deres tilstedeværelse, før de begynder at fiske (Steward, 2003). Støj fra skibe under anlægsfasen vurderes derfor kun, at ville have en marginal effekt på fisk, hvis nogen overhovedet. Ny forbindelse Storstrømmen 61 Miljø Fagnotat, fase 1
Page 1 and 2:
Miljø Fagnotat, fase 1 Ny forbinde
Page 3 and 4:
Miljø Indhold Side 1 Indledning 5
Page 5 and 6:
1 Indledning 1.1 Baggrund Som forbe
Page 7 and 8:
Figur 1.1: Landanlæg på Masnedø
Page 9 and 10: Figur 1.3: Landanlæg på Masnedø
Page 11 and 12: 2 Planforhold og arealanvendelse 2.
Page 13 and 14: På Masnedø og på Falster krydser
Page 15 and 16: Fortet blev opført i 1915 til over
Page 17 and 18: 3.2.3 Kystlandskabet og friluftsint
Page 19 and 20: 4 Støj 4.1 Metode Dette afsnit beh
Page 21 and 22: Figur 4.2 Støj fra vejtrafik, Fals
Page 23 and 24: Figur 4.4 Støj fra vejtrafik, Fals
Page 25 and 26: Figur 4.6 Støj fra jernbanetrafik,
Page 27 and 28: Figur 4.8 Støj fra jernbanetrafik,
Page 29 and 30: 5 Natur og fredningsinteresser på
Page 31 and 32: ilag IV. De danske regler fremgår
Page 33 and 34: 5.3 Fredninger og beskyttede naturt
Page 35 and 36: Figur 6.1. Bundsedimenter i Storstr
Page 37 and 38: Figur 6.2 Potentiel udbredelse af
Page 39 and 40: Figur 6.3: Procentvis fangst af bun
Page 41 and 42: aster i området, lever af bundinve
Page 43 and 44: I de områder af Smålandsfarvandet
Page 45 and 46: 6.2.1.2 Potentielle effekter i anl
Page 47 and 48: dynd med sand). Det er vurderet, at
Page 49 and 50: Tabel 6.3 Arealer af forskellige ha
Page 51 and 52: Tabel 6.4 Skønnede mængder havbun
Page 53 and 54: Figur 6.8 Hyppighed af overskridels
Page 55 and 56: overskrider den hastighed hvormed d
Page 57 and 58: Figur 6.11 Fordeling af sedimentati
Page 59: Figur 6.13 Sandsynlighed for oversk
Page 63 and 64: Tabel 6.7 Blokerings procenter ved
Page 65 and 66: − Conomy et al 1998. Fandt at sv
Page 67 and 68: − At der kun er marginale forskel
Page 69 and 70: 7 Samlet vurdering af miljøforhold
Page 71 and 72: 7.2.2 Ålegræs Det er vurderet, at
Page 73 and 74: 8 Referencer Banedanmark (2011). Tr
Page 75 and 76: Kulturstyrelsen 2012: Mail ang. bev
Page 77 and 78: Tougaard, J. and Carstensen, J. (20
Page 79 and 80: Hydraulisk model Fase 1 Ny forbinde
Page 81 and 82: Hydraulisk model Indhold Side 1 Hyd
Page 83 and 84: vandføring. Modeloutput er tidsser
Page 85 and 86: idraget fra bropillen indgår ud ov
Page 87 and 88: Figur 1.6 Rød markering af modelom
Page 89 and 90: Figur 1.9 Udsnit af eksisterende mo
Page 91 and 92: Figur 1.12 Beliggenhed af Farvandsv
Page 93 and 94: Figur 1.16 Vindretning i Smålandsf
Page 95 and 96: Gravearbejdet vil omfatte udgravnin
Page 97 and 98: Figur 1.20 Bore Boreprofiler profil
Page 99 and 100: Figur 1.25 Plantegning af beliggenh
Page 101 and 102: strømningsmodstanden ved Storstrø
Page 103 and 104: Figur 1.30 Tidslig udvikling af blo
Page 105 and 106: Figur 1.32 Maksimal koncentration a
Page 107 and 108: Det ses, at der altid vil være omr
Page 109 and 110: Figur 1.38 Fordeling af sedimentati
Page 111 and 112:
Banedanmark, 2011: Sejlrende gennem
show all

Ny forbindelse - Banedanmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?