Ny forbindelse - Banedanmark

More documents

Recommendations

Info

1.1.3.1 Blokering Blokering af vandgennemstrømningen i Storstrømmen er beregnet efter samme principper som blev anvendt ved forbindelserne over Storebælt, Øresund og Femer Bælt. Vandføringen gennem et tværsnit i broens linjeføring er modelleret over en udvalgt periode. Perioden er udvalgt således, at den repræsenterer de typiske strømningsforhold i området. Modelleringen er gennemført for en situation med en ny bro i linjeføringen og for en situation uden bro for at kunne sammenligne effekten af broen. Blokeringen er derefter beregnet på baggrund af forskellen mellem vandføringen i situationen med bropiller Q og vandføringen i referencesituationen uden bro Q . Denne forskel er derefter divideret med referencevandføringen for at opnå en relativ (procentuel) forskel. Denne operation er gennemført for hvert tidsskridt og integreret over hele den udvalgte periode. Denne resulterende relative forskel δq benævnes også blokering og beregnes efter følgende formel: Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model ∑ | | ∑ Det bemærkes, at Q og Q er størrelser, der er fremkomet ved at integrere alle hastighedsbidrag i tværsnittet over hele tværsnittet for det aktuelle tidsskridt. Den integrerede vandføring kan således indeholde store strømhastigheder i én retning og samtidige store strømhastigheder i modsatte retning og dermed fremkomme med en beskeden nettovandføring. 1.1.4 Modellering af spredning og sedimentation af ophvirvlet materiale Partikler, der befinder sig i suspension (ophvirvlet) i vandet, spredes, mens de transporteres med strømmen. Denne spredning er modelleret med en diffusions proces, der styres af en dispersion eller diffusionskoefficient D. I modsætning til tidligere dispersionsmodelleringer bliver dispersionen i denne modellering i MIKE21 FM modellen beregnet ved en såkaldt "skaleret hvirvel viskositets formulering". Beregningen af dispersionen foregår under selve modelleringen og styres med en skaleringsfaktor. Denne skaleringsfaktor er her sat til 1. Sedimentation af partikler er beregnet på baggrund af deres densitet og typiske korndiameter. Sedimentationshastigheden beskrives som ligevægtshastigheden, hvor tyngdeaccelerationen balanceres af modstanden. 1.2 Modeltopografi Modeltopografien (Bathymetrien) beskriver dybdeforholdene i det område der ønskes modelleret. Det overordnede søkort for området er vist i Figur 1.6.
Figur 1.6 Rød markering af modelområdet (Det levende søkort, 2000). Modelområdet er udvalgt, så det omfatter Bøgestrøms og Grønsunds munding mod Østersøen samt Smålandsfarvandets vestlige grænse mod Storebælt. På denne måde er vandstande og stofkoncentrationer på de ydre rande ikke påvirket af tiltagene ved Storstrømsbroen og i sejlrenden. Modelbathymetrien er taget fra (C map, 2012) og vist i Figur 1.7 til Figur 1.11 nedenfor. MIKE C MAP arbejder over Global Electronic Chart Database CM 93, Edition 3.0. DHI Water & Environment har udviklet et modul, som anvender C map data direkte til at producere model bathymetrier til MIKE modelserien. Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model
Page 1 and 2:
Miljø Fagnotat, fase 1 Ny forbinde
Page 3 and 4:
Miljø Indhold Side 1 Indledning 5
Page 5 and 6:
1 Indledning 1.1 Baggrund Som forbe
Page 7 and 8:
Figur 1.1: Landanlæg på Masnedø
Page 9 and 10:
Figur 1.3: Landanlæg på Masnedø
Page 11 and 12:
2 Planforhold og arealanvendelse 2.
Page 13 and 14:
På Masnedø og på Falster krydser
Page 15 and 16:
Fortet blev opført i 1915 til over
Page 17 and 18:
3.2.3 Kystlandskabet og friluftsint
Page 19 and 20:
4 Støj 4.1 Metode Dette afsnit beh
Page 21 and 22:
Figur 4.2 Støj fra vejtrafik, Fals
Page 23 and 24:
Figur 4.4 Støj fra vejtrafik, Fals
Page 25 and 26:
Figur 4.6 Støj fra jernbanetrafik,
Page 27 and 28:
Figur 4.8 Støj fra jernbanetrafik,
Page 29 and 30:
5 Natur og fredningsinteresser på
Page 31 and 32:
ilag IV. De danske regler fremgår
Page 33 and 34:
5.3 Fredninger og beskyttede naturt
Page 35 and 36: Figur 6.1. Bundsedimenter i Storstr
Page 37 and 38: Figur 6.2 Potentiel udbredelse af
Page 39 and 40: Figur 6.3: Procentvis fangst af bun
Page 41 and 42: aster i området, lever af bundinve
Page 43 and 44: I de områder af Smålandsfarvandet
Page 45 and 46: 6.2.1.2 Potentielle effekter i anl
Page 47 and 48: dynd med sand). Det er vurderet, at
Page 49 and 50: Tabel 6.3 Arealer af forskellige ha
Page 51 and 52: Tabel 6.4 Skønnede mængder havbun
Page 53 and 54: Figur 6.8 Hyppighed af overskridels
Page 55 and 56: overskrider den hastighed hvormed d
Page 57 and 58: Figur 6.11 Fordeling af sedimentati
Page 59 and 60: Figur 6.13 Sandsynlighed for oversk
Page 61 and 62: 6.3.3 Vurdering af effekter af frig
Page 63 and 64: Tabel 6.7 Blokerings procenter ved
Page 65 and 66: − Conomy et al 1998. Fandt at sv
Page 67 and 68: − At der kun er marginale forskel
Page 69 and 70: 7 Samlet vurdering af miljøforhold
Page 71 and 72: 7.2.2 Ålegræs Det er vurderet, at
Page 73 and 74: 8 Referencer Banedanmark (2011). Tr
Page 75 and 76: Kulturstyrelsen 2012: Mail ang. bev
Page 77 and 78: Tougaard, J. and Carstensen, J. (20
Page 79 and 80: Hydraulisk model Fase 1 Ny forbinde
Page 81 and 82: Hydraulisk model Indhold Side 1 Hyd
Page 83 and 84: vandføring. Modeloutput er tidsser
Page 85: idraget fra bropillen indgår ud ov
Page 89 and 90: Figur 1.9 Udsnit af eksisterende mo
Page 91 and 92: Figur 1.12 Beliggenhed af Farvandsv
Page 93 and 94: Figur 1.16 Vindretning i Smålandsf
Page 95 and 96: Gravearbejdet vil omfatte udgravnin
Page 97 and 98: Figur 1.20 Bore Boreprofiler profil
Page 99 and 100: Figur 1.25 Plantegning af beliggenh
Page 101 and 102: strømningsmodstanden ved Storstrø
Page 103 and 104: Figur 1.30 Tidslig udvikling af blo
Page 105 and 106: Figur 1.32 Maksimal koncentration a
Page 107 and 108: Det ses, at der altid vil være omr
Page 109 and 110: Figur 1.38 Fordeling af sedimentati
Page 111 and 112: Banedanmark, 2011: Sejlrende gennem
show all

Ny forbindelse - Banedanmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?