Vejledningsmetoder til styrkelse af geografisk ... - Dokumenter

Master i vejledning
Modul 1: Vejledningsteori
Eleverne er bevidste om, at samspillet har afgørende betydning ved et
mobilitetsophold. De er opmærksomme på, at der ikke kun arbejdes selvstændigt, at
man tænker på hinanden og er omsorgsfulde. De er dermed opmærksomme på, at de
vil få relationer til nye mennesker, men er samtidig bevidste om, at trivslen er påvirket
af deres dispositioner fx at rejse sammen med en kammerat.
Under interviewet var der en behagelig atmosfære, de var meget høflige og
hjælpsomme over for hinanden fx hjalp de med at finde ord, hvis en elev havde svært
ved at udtrykke sig. Det kan skyldes 2 faktorer, dels at jeg er der som moderator, dels
at indholdet i interviewet lægger op til en handlingsorienteret diskussion, som er positivt
ladet. Deres gensidige hjælpsomhed signalerer deres bevidsthed om sansen for spillet
(Bourdieu, 1997), man skal være høflig, når man skal hjemmefra - på den ene side,
men måske på den anden side et signal om, at de godt ved hvordan det føles, ikke at
kunne få udtrykt det de gerne vil, og samtidig er de bevidste om, at det anerkendes, at
man hjælper.
Succesoplevelsen, trygheden og samvær/samarbejde har stor betydning.
Fremhævelsen af at de gerne vil have en kammerat med, viser deres vilje til at
samarbejde om en alternativ mulighed til at støtte gennemførelsen. Som led i at nå
deres mål, kan muligheden for at rejse som en gruppe fx diskuteres, og der kan
inddrages læring om gruppeprocesser, som vedrører samarbejde, kommunikation og
konfliktløsning osv.
4.3.3 Elevernes habitus og kapital
Habitus skaber et dialektisk forhold mellem virkelighed og forventninger og giver
dermed eleverne deres realitetssans, deres fornemmelse for egne begrænsninger.
Elevernes realitetssans kom i interviewet, på den ene side til udtryk da de talte sig frem
til, at Norge kunne være et godt mål, deres manglende engelsk er hermed ikke
længere en barriere, samt at de kunne rejse som en gruppe, hvor de kunne støtte
hinanden, så trygheden bevares. På den anden side udtrykkes der en forventning om,
at
”det vil være helt anderledes at arbejde sammen med fx en hollænder – de gør det
på helt andre måder, jeg tror ikke, det er helt de samme arbejdsforhold som her
hjemme – og det er andre tidsrum”.
Således kunne der opstå en forventningsbrist, det kunne vise sig, at der var flere
ligheder end antaget. Habitus har betydning for elevens dispositioner, de er afgørende
for, om et ophold i udlandet bliver en succesoplevelse.
Vejledningen skal være med til at styrke elevernes realitetssans, så de med støtte kan
få et indgående kendskab til mobilitetsophold og dermed opøve evnerne til at forudane
hvordan situationer kan udvikle sig (Bourdieu, 1997).
Elevens øgede kapital kan hjælpe til at reducere usikkerheden, de har en viden at læne
sig op ad.
Den kulturelle kapital fremstod ikke tydeligt, fx blev der talt om:
”Nede i Norge” og ”i den anden verden”.
10