Vejledningsmetoder til styrkelse af geografisk ... - Dokumenter

4.1 Fokusgruppeinterview
Master i vejledning
Modul 1: Vejledningsteori
For at få indtryk, både af elevernes egne og af gruppens reaktioner ved diskussion af
private og følsomme emner, valgte jeg det semi-strukturerede fokusgruppeinterview,
med udgangspunkt i forskningstyperne, den forstående og den handlingsrettede
(Launsø og Rieper, 2005) (bilag 1). Den forstående forskningstype virker hovedsagelig
ved at skabe nye forståelser af virkeligheden og kan bidrage til dialog. Deres svar
forventer jeg kan perspektivere de barrierer, der begrunder deres ambivalens, for
herefter vha. den handlingsrettede type ligeledes med deres svar og dialog, at
fremanalysere de dimensioner eleverne har behov for at være fortrolige med for at
kunne se mening i et mobilitetsophold. I den handlingsrettede forskning er der i selve
forskningsprocessen indbygget et lærings- og forandringsmoment (ibid, p. 30), dermed
kan processen i interviewet indgå som en del af modningsprocessen til elevens
mobilitetsophold (Halkier, 2009 p. 49f). Måske finder de som interviewpersoner ud af,
at ambivalensen er en følelse, de deler med andre og at de i et fællesskab kan arbejde
med at reducere den.
Ved denne form er der mulighed for at vurdere, i hvilken grad eleverne er i stand til at
diskutere og problemløse i samspil ud fra deres egne forståelser (Illeris, 2009), en
vigtig kompetence, når de i udlandet kommer til at indgå i sociale sammenhænge, som
kan være meget anderledes end her hjemme. Som moderator var det min opgave at
skabe en tryg atmosfære, hvor de kunne udtrykke personlige og modstridende
synspunkter på de emner, der er i fokus. Formål var ikke at nå til enighed om eller
præsentere løsninger på de spørgsmål, der diskuteres, men at få forskellige
synspunkter frem (Kvale, 2009, p. 170).
Respondenterne blev udvalgt efter en rundspørge blandt alle grundforløbselever i
transportafdelingen om, hvem der oprindeligt var interesserede, men valgte fra, enten
før modulet startede eller i løbet af modulet.
4.2 Præsentation af respondenter
I interviewet var der 5 elever; 3 piger og 2 drenge. Eleverne var segmenterede og
bestod af de tvivlende, de kendte kun hinanden sporadisk. Ved uddannelsens start var
der kun 3 der tvivlede, dermed har nogle ikke givet sig til kende som tvivlere fra starten,
de tilhørte på det tidspunkt de ’ikke-interesserede’. Det tyder på, at lærings- og
forandringsmomentet allerede startede ved præsentationerne af det internationale
modul. Størrelsen på gruppen var givet, idet, det var det antal tvivlende elever, der var.
Eleverne var inde på følsomme emner i forhold til forældre og øvrig familie, de kunne
være svære at få frem i en større gruppe (Halkier 2009 p. 33f). Antallet var passende,
det ville have været svært at få alle til orde, og risikoen for at interaktionen ville splittes
op i undergrupper ville være større, det ville blive svært at transskribere. Jeg valgte, at
transskribere lydfilen med alle detaljer, så jeg kunne få så validt et grundlag for min
analyse som muligt, den fylder 25 sider. Eleverne var meget informative (bilag 3).
Faktaoplysninger vedr. eleverne:
• Mellem 17 og 21 år
• Skiftet grundskole mellem 2 og 5 gange
• 4 kom fra produktionsskoler, 1 fra efterskole
• 1 havde andet ikke-fuldført uddannelsesforløb bag sig
• Alle havde haft forskellige fritidsjobs
6