Vejledningsmetoder til styrkelse af geografisk ... - Dokumenter

5. Vejledningsmetoder
Master i vejledning
Modul 1: Vejledningsteori
Gennem undersøgelsen argumenteres der for, at de 3 læringsdimensioner har en
afgørende rolle for at nå målet, at få flere elever til at deltage i mobilitetsophold. For at
øge mobiliteten, vil det være nødvendigt med vejledningsmetoder, hvor vi tænker
vejledningen sammen med undervisningen i undervisningsbaseret vejledning, der
inddrages fælles undringer eller erfaringer, som tages op i fælles undervisning.
Formålet er at udvide leverummet. Elementer i vejledningsprocessen kan bearbejdes i
undervisningen og vejledning kan hermed ses som instrument til læring med bestemte
mål. Det er vejledningens opgave, gradvist at udvide mulighedsfeltet og elevernes
horisont, så de undgår at falde i den fælde, at de kun vælger det, som de allerede
kender til (Plant, 2007). Når et af samfundets mest centrale og bastante krav er, at vi
hele tiden skal være fleksible og omstillingsparate (Illeris, 2009 p. 147f), skal vi vha.
læring tilstræbe at eleven får mulighed for en aktiv tilpasningsproces (adaption) i stadig
samspil med omgivelserne. Adaptionen finder sted i et stadigt samspil mellem de
assimilative og de akkomodative processer, der hele tiden tenderer imod at
afbalancere hinanden (Illeris, 2009 p. 50), så vi kan hjælpe de unge til at se
udviklingsmuligheder og imødegå ambivalens.
Den undervisningsbaserede vejledning gennemtænkes ud fra denne optik og overvejes
didaktisk, både den overordnede, som svarer på hvordan mobilitetsophold indgår som
helhed i elevens uddannelsesforløb, og den fagdidaktiske som angår selve
undervisningen (Illeris, 2009 p. 251), hvor der lægges vægt på en vekselvirkning
mellem assimilative og akkomodative processer.
Denne målgruppe har mulighed for at blive mønsterbrydere, de har vilje til at gøre
noget, der er anderledes, de har ønsker om bedre fremtidsmuligheder, et
mobilitetsophold kan bringe dem nærmere en læreplads og samtidig kan det få den
positive effekt at medvirke til social mobilitet.
Således vil jeg som nævnt i metodeafsnittet, udfolde en model som tager
udgangspunkt i elevens leverum og i samkonstruktion med eleven inddrage
hjælpemodellen og mentorkarrusellen; hver med deres fleksible muligheder kan de
tilgodese de tvivlende elevers vejledningsbehov.
5.1 Eleven - leverum, hjælpemodel og mentorkarrusel
Gennem undersøgelsen begrundes det, at eleverne har behov for læring som indgang
til mobilitetsophold. Eleven som gerne ville bevise for sig selv og forældrene, at dette
kan gennemføres, er et eksempel på hvor vigtigt det er, at vejlederen i
forberedelsesfasen hjælper eleven med at tale betydningsfulde aspekter for opholdet
frem. Vejlederen må være opmærksom på årsagen til drivkraften, er det lysten til
mobilitetsopholdet? Eller er det behovet for anerkendelse?
Leverummet (Peavy, 1998) har jeg valgt frem for fortællingen i hjælpemodellen.
Fortællingen ser jeg som hovedsageligt bagudrettet, leverum indeholder tillige en
fremadrettethed og stiller krav til vejlederen om samkonstruktion med den vejledte, der
gør jeg’et synligt. Der er mulighed for, at vejleder sammen med vejledte, kan fordybe
sig i samtalen, vejlederen går med ind i rummet, et mentalt rum, der både er psykisk og
sociologisk. Hvis der skal fremkaldes en ændring i viden, følelse, værdier eller
erkendelse, så skal eleven deltage aktivt i ændrings- eller problemløsningsprocessen.
12