Vejledningsmetoder til styrkelse af geografisk ... - Dokumenter

3) Konsulent
4) Vejleder.
Master i vejledning
Modul 1: Vejledningsteori
Herfra kan mentoren vælge hvilken hjælpestrategi, der vil være den bedste i en given
situation. Undervejs kan mentoren præsentere modellen for eleven og der kan aftales
ud fra hvilken rude der tales.
Mentorrelationen bygger på et gensidigt læringsforhold, eleven skal lære at deltage i
mobilitet og mentoren skal lære at udvikle hjælpepraksis ved at være hjælper og ved at
teoretisere over mulighederne for at hjælpe. Hensigten er at udvikle hjælperelationen
inden for en verden i forandring for der igennem at styrke udvikling og læring for de der
gerne vil af sted, men ikke selv har de kompetencer, der skal til.
Mentoren stiller sin hjælp til rådighed ud fra den aftalte hjælpestrategi, som både elev
og mentor er fortrolige med. Får eleven brug for vejledning under sit mobilitetsophold,
kan mentoren tilbyde vejledning vha. webbaserede værktøjer (Plant, 2005) som fx mail,
MSN, sms, Facebook.
6. Konklusion
Gennem analysen af interviewet toner det frem, at eleverne ser internationalisering og
mobilitetsophold synonymt. Generelt ser de muligheder for læring i højere grad ved
mobilitet end ved internationale projekter herhjemme.
Tvivlergruppen voksede fra præsentationen af det internationale modul og til
gennemførelse af interviewet, med 2 elever. Det kan være udtryk for, at de
informationer de modtog i begyndelsen var interessante, men at drivkraften skal
udvikles. De får mulighed herfor vha. den skitserede model.
Gennem opgaven fremgår det, at interessen for mobilitet er stor, de forskellige årsager
til elevernes ambivalens foreligger nu. Det er blevet vist, at elevgruppen ikke har den
grad af kapital som et mobilitetsophold kræver, det er ikke stærke elever. Svarene
nuancerer den viden vi efterlyser, de argumenterer for konkrete krav til planlægning af
målrettede vejledningsforløb som kan tilrettelægges i den præsenterede
vejledningsmodel. Den vil med sin fleksibilitet tilgodese de vejledningsbehov, den
enkelte elev måtte have undervejs i sin forberedelse, planlægning og gennemførelse af
et mobilitetsophold.
Iflg. Illeris er identitetsdannelsen i ungdommen langt vigtigere, undervisningen er et
nødvendigt onde, mobilitetsophold kan medvirke til en sund identitetsudvikling, når
mobilitetsopholdet kædes sammen med en uddannelsesrelateret oplevelse som i
sidste ende måske medvirker til at fastholde eleven i sin ungdomsuddannelse.
Vha. den skitserede vejledningsmodel kan vi være med til at nedsætte risikoen for at
fastholde reproduktion og symbolsk vold, og i stedet være med til at fremme
mønsterbrydning.
En systematisk udveksling af viden og erfaringer vil kunne medvirke til, at øget fokus
på og bedre sikring af mobilitetsopholdenes faglige kvalitet, og samarbejde i netværk er
en af måderne at arbejde med kvalitetssikring på (Kristensen og Hoffmann, 2000).
Derfor er det ligeledes vigtigt, at der bruges ressourcer på at kvalificere
14