unge mødre i job - Cabi

8
✢
leder
Perspektivet kan være langt, hvis en
ganske ung mor med en turbulent
opvækst bag sig skal i job – og vel at
mærke et job, hvor hun tjener en løn,
som hun selv og hendes børn kan leve
af.
Den unge mor vil møde mange
personer på sin vej, og de har alle hver
deres rolle i forhold til hende og hendes
barn/børn. Hun har sin egen ungdomsvejleder,
læge, jordemoder,
sundhedsplejerske, sagsbehandler i familieafdelingen
og sagsbehandler i arbejdsmarkedsafdelingen,
i perioder
muligvis endda en hjemmehos’er.
Dertil kommer børnenes professionelle
kontakter – f.eks. pædagoger, talepædagoger,
PPR og i perioder måske
støttepædagog. Rækken kan være meget
lang.
Det offentlige støtte- og hjælpeapparat
kan på denne måde komme
til at synes uoverskueligt for den unge
mor, medmindre hun bor i en kommune,
som arbejder ud fra mål og
rammer, hvor indsatsen kan koordineres
- allerbedst at hun kan tilbydes en
koordinator, en kontaktperson, som
hun har tillid til.
Den unge mor vil typisk ikke
være særligt optaget af at få en ud-
Vibeke Uggerhøj,
sundhedsplejerske,
Hjørring:
“Min vigtigste inspiration
er tankerne
om at etablere netværk og om
at styrke tværfagligheden i arbejdet
med de unge mødre. Min indgangsvinkel
til de unge har ændret sig
lidt. Vi har som sundhedsplejersker
naturligt nok stort fokus på morbarn
relationen, men jeg blev optaget
af tankerne om at se mere på
den unge mors ressourcer, på hvad
hun kan og vil. Og så har jeg virkelig
taget meget med hjem, når det gælder
det at gøre den unge mor til hovedperson
i sit eget liv. Vi skal arbejde
på at medinddrage og ikke omklamre.
Hun skal have ejerskab til
de ting, der besluttes – ellers går det
ikke.”
CABI: networking fremmer indsatsen
dannelse eller et arbejde, for det har
hendes mor heller ikke haft, og hendes
omgivelser vil ofte heller ikke regne
det for realistisk. Netværket er ikke
støttende, nærmere tværtimod, og faren
til barnet er som regel fraværende,
eller er en ekstra belastning, når han
endelig dukker op.
Hun har imidlertid som alle andre
brug for at blive mødt med den respekt,
der ligger i forventningerne om,
at hun tager en uddannelse og finder
en plads på arbejdsmarkedet. Og vi
ved, hvor vigtigt, det er for hendes
børn at vokse op i et hjem, hvor forældrene
er erhvervsaktive.
Gruppen af meget unge mødre er
kendetegnet ved mange belastninger i
deres liv, men de har også mange potentialer
i kraft af deres ungdom, som
indebærer en udviklingsparathed og
deres moderskab, som giver styrke.
Men de er vokset op med sværere
odds end gruppen af jævnaldrende, de
er midt i deres ungdomsliv med den
naturlige turbulens, dette medfører,
og de er dertil blevet mødre.
Derfor har de brug for særlig støtte,
der rækker på tværs af de traditionelle
systemer og tankemåder.
Udfordringerne er mange, og der-
Lis Selander,
psykolog,
Greve:
“Det har givet
stort udbytte, at
vi var en hel gruppe fra forskellige
afdelinger af sted fra samme kommune.
Det giver en vældig god platform
for videreudvikling af vores
tværfaglige samarbejde. Jeg synes
også, jeg har fået styrket de tanker,
vi har, om at arbejde meget med opfølgning
og efterværn i forhold til de
unge mødre. Og så har det været givende
at være i et forum, hvor mange
i deres arbejde fungerer som professionelle
omsorgspersoner for den
her gruppe. Det er vigtigt at drøfte,
hvilken rolle man egentlig har, og
hvordan den skal udøves.”
for har Arbejdsmarkedsstyrelsen i
2003 valgt at støtte erfaringsudveksling
og netværksdannelse blandt
frontmedarbejderne omkring de unge
mødre for blandt andet at styrke arbejdsmarkedsperspektivet
i indsatsen.
I den forbindelse arrangerede CABI i
samarbejde med UFC-Unge arbejdsseminaret
“Unge mødre i job”, som løb
af stabelen 2 dage i maj måned.
Mere end 100 medarbejdere, der
til daglig i hver deres regi arbejder direkte
med gruppen af unge mødre, var
samlet i Kolding, hvor der blev delt viden
og udvekslet erfaringer. Formålet
med denne avis er at videreformidle
anvendelige redskaber og erfaringer,
men også udfordringer og dilemmaer,
til gavn for så bred en gruppe som
muligt.
Networking er en vigtig del af udviklingsarbejdet.
Derfor skal der lyde
en opfordring til at kontakte CABI,
hvis man gerne vil i kontakt med andre,
der arbejder med de helt unge
mødre, eller hvis man har ideer, man
ønsker at videreformidle eller gå i dialog
om.
Anette Hansen, projektleder,
CABI
inspiration fra arbejdsseminar
Tove Kildahl, projektkoordinator,
Århus:
“Jeg fæstnede
mig meget ved
tankerne om, at vi skal huske at bevare
vores ægthed og vores egen
person i arbejdet med de unge. Vi
kan som professionelle være tilbøjelige
til hele tiden at ville prøve metoder
af og til at vide, hvad der er
bedst for de unge mødre. Men de er
altså eksperter, når det gælder deres
eget liv, og vi støtter dem bedst, når
vi møder dem lige over og er så åbne
og ægte som muligt.”
Unge mødre i job
Avisen for frontmedarbejdere,
der arbejder med meget unge og
sårbare mødre.
Juni 2003
Rekvireres hos CABI eller downloades
fra www.cabiweb.dk.
Udgiver:
CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats,
Åboulevarden 70, 3
Postboks 5067, 8100 Århus C
tlf. 86 12 88 55, www.cabiweb.dk
Finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen
Journalistik: Anna Louise Stevnhøj
Fotos: Jonna Fuglsang Keldsen
Ansv.: Anette Hansen
Design, produktion og tryk:
Datagraf Auning AS
Randi Karlsen,
sundhedsplejerske,
Brønderslev:
“Jeg kan især bruge
de input, jeg
har fået omkring tværfaglighed og
omkring erhvervsdelen. Vi har som
sundhedsplejersker en nær kontakt
til den unge mor, og vi skal i højere
grad støtte op om den positive spiral,
man kan få startet, også for barnet,
ved at hjælpe den unge mor i
arbejde eller uddannelse. Vi var så
heldige, at vores kommune var repræsenteret
både med en socialrådgiver
og en sundhedsplejerske, og
det betyder, at vi kan gå hjem med
nogle fælles erfaringer, som vi kan
udvikle videre på, når det gælder det
tværfaglige.”