Europa-Parlamentets forhandlinger

12
DA
(Latter)
Til trods for alle de mørke spådomme om splittelse og strid har Det Europæiske Råd fremlagt
en positiv pakke, og jeg gratulerer det tjekkiske formandskab med det resultat.
Vi har et tilsagn om flere penge fra IMF, et løfte om mere støtte til Europas hårdest ramte
økonomier og enighed om at gå videre med et europæisk tilsyn med finanssystemet. Det
hilser vi alt sammen velkommen. Og det glædede mig især at se, at Rådet har raget
kastanjerne ud af ilden for hr. Barroso ved at overføre 5 mia. ubrugte EUR til
genopretningsplanen. Investering i transport, infrastruktur og bredbåndsforbindelser vil
skabe arbejdspladser og forberede Europa til fremtiden. Og samtidig vil de penge, der går
til Nabucco-pipelinen lette vores problematiske energiafhængighed af Rusland.
Vi har brug for en forsikring fra rådsformanden om, at de 5 mia. EUR rent faktisk vil gå til
det projekt, men også at investeringer i gasforsyningsinfrastruktur ikke vil erstatte forskning
i vedvarende energikilder. Grøn vækst er fortsat afgørende for vores borgeres sikkerhed
nu og i fremtiden, og det samme er principperne i Lissabonstrategien om fleksibilitet og
sikkerhed, en vidensbaseret økonomi og beskæftigelsesregler, der er afpasset efter formålet.
Dette er nøglen til en konkurrencedygtig økonomi og et velfungerende indre marked. Det
tjener til Rådets ros, at fortidens protektionistiske sprogbrug ikke kaster en skygge over
dets konklusioner.
Men til trods for al den tilsyneladende enighed består der stadig en nagende tvivl om
medlemsstaternes prioriteter. På den ene side er der dem, der fokuserer på en stram
regulering på internationalt plan, og på den anden er der dem, som lægger vægt på en stærk
stimuluspakke. Det er et forkert valg. Naturligvis har vi brug for tilsynsstrukturer og streng
regulering, men vi har også brug for kontracykliske foranstaltninger til at håndtere
recessionens problemer. Vi må arbejde både på det lange og det korte sigt.
Vores ledere må udtale sig klart om det på G20-topmødet. Hvis vi ikke kan blive enige om
en fælles sag, kan vi ikke gøre os forhåbninger om at agere med vores samlede styrke. USA
vil komme til G20 med sin egen dagsorden. Vi må komme med vores, og sammen må vi
finde en løsning, der gavner alle.
Hr. rådsformand! I sidste uge i Rådet drøftede man næsten ikke retsgrundlaget for dannelsen
af den nye Kommission, men det er ikke kun Irland, som sandsynligvis ikke vil ratificere
Lissabon. Derfor vil jeg indtrængende opfordre Dem til at indkalde lederne af Rådet,
Kommissionen og Parlamentet, før Parlamentet holder pause i maj for at blive enige om,
hvordan Parlamentet og Kommissionen skal sammensættes med retlig sikkerhed.
Der er et øjeblik i den berømte melodi i Smetanas Má Vlast, hvor celloen og fagotten stiger
i crescendo fra dystre dybder og når en tilsyneladende umulig høj tone. Det øjeblik er
overstået for Deres regering. I Europa er vi endnu ikke nået til det øjeblik. De må sørge for,
at interne hjemlige vanskeligheder ikke tapper Dem for kræfter.
(Bifald)
Europa-Parlamentets forhandlinger
Adam Bielan, for UEN-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Jeg vil indledningsvis gratulere
premierminister Topolánek med hans fortræffelige forberedelse af det europæiske topmøde
og med hans formandskab, som indtil nu har været fremragende. For flere måneder siden
tvivlede mange politikere på, at et lille land i Central- og Østeuropa kunne bære byrden at
lede EU. Hr. Topolánek og hans regering har bevist, at det er muligt. Jeg vil endnu en gang
lykønske ham, især på et meget vanskeligt tidspunkt for ham på grund af interne problemer.
25-03-2009