Europa-Parlamentets forhandlinger

36
DA
Europa-Parlamentets forhandlinger
Et fingerpeg om det, der blev opnået og ikke opnået på Det Europæiske Råds møde, er det,
som vores premierminister sagde, da han vendte tilbage til Estland - nemlig at Europa var
ved at finde tilbage til sine grundlæggende værdier. Han henviste til, at Europa var begyndt
at miste interessen for yderligere stimuleringspakker, og at der er tegn på en tilbagevenden
til en forsigtig budgetpolitik. Da han repræsenterer et ultraliberalt parti, er jeg ikke overrasket
over hans udtalelser, men de afspejler det mere generelle problem med regeringsledere
med visse ideologiske baggrunde, som ikke er indstillet på at tage modige skridt, der
forudsætter, at de er visionære, og gennemføre foranstaltninger, der kunne kollidere med
deres egne ideologiske opfattelser.
Få dage før Det Europæiske Råds møde hørte vi Nobelprisvinderen Paul Krugman sige, at
EU's stimuleringspakke måske ikke er tilstrækkelig. Måske kommer vi til at mangle ikke
400 mia., men derimod 500 mia., i år og 3 000 mia. i alt. Der er således behov for en samlet
indsats og en proaktiv strategi og ikke den usynlige hånd.
José Manuel García-Margallo y Marfil (PPE-DE). – (ES) Hr. formand, hr. formand for
Kommissionen! Indledningsvis vil jeg udtrykke bekymring over, at det
beskæftigelsestopmøde, der skulle holdes i maj, er blevet erstattet af et trojkamøde, uanset
hvor åbent dette måtte være. Efter min mening sætter denne beslutning os tilbage til 1996,
hvor beskæftigelsespolitikken blev anset for at være noget, som kun medlemsstaterne
skulle beskæftige sig med.
Med hensyn til valutapolitikken slår jeg i lighed med hele min gruppe til lyd for, at
centralbanken gøres fuldstændig uafhængig, men det skal pointeres, at uafhængighed ikke
er lig med uimodtagelighed over for kritik.
I denne forbindelse gør jeg opmærksom på, at jeg kunne have ønsket, at Den Europæiske
Centralbank havde været mere modig med hensyn til rentenedsættelserne i lyset af rentens
indvirkning på den europæiske eksport, og at den havde været mere rundhåndet ved
fastsættelsen af frister for tilbagebetaling af lån. Den amerikanske centralbank yder treårige
lån, mens Den Europæiske Centralbanks lån kun har en løbetid på seks måneder.
For lige at vende tilbage til valutapolitikken håber jeg, at redningsplanerne for de finansielle
institutioner og de eventuelle planer om at købe giftige aktiver eller aktiver af meget lav
værdi ikke omsættes i konkurrencefordele for de banker, der modtager støtte, på bekostning
af de banker, der har ført en mere forsigtig politik og ikke har behov for støtte.
Hvad angår skattemæssige stimuli, er vi kommet vidt omkring i formiddagens forhandling.
Er de tilstrækkelige? Har vi gjort for lidt? Gør USA mere, end vi gør? Uanset konklusionen
på denne forhandling er det sikkert, at det, som vi oplever, er de mest omfattende
skattemæssige stimuli, som vores generation har set siden 1929.
Dette tvinger os til at samordne de foranstaltninger, der iværksættes på begge sider af
Atlanterhavet, og denne samordning skal øges på to områder. Vi skal således afslutte
Doharunden for at sende et signal til hele verden om modstanden mod protektionisme og
for det andet gennemføre en fælles analyse af ubalancen i verden, der ligger til grund for
denne krise.
Med hensyn til stabilitetspagten er jeg stødt på visse modsigelser i Kommissionens holdning.
Nutidens gæld er morgendagens skat, og Kommissionen bør sikre, at de nationale
foranstaltninger er knyttet til Lissabonstrategien og ikke bringer finansernes bæredygtighed
i fare. Kommissionen skal derfor meget nøje overvåge de planer, som disse lande – herunder
25-03-2009