april - LandboSyd

More documents

Recommendations

Info

Optræk til økonomisk uvejr Brug højkonjunkturen til at hamre de økonomiske skodder til. De historiske data viser nemlig, at vi står foran en recession, vurderer driftsøkonomikonsulent Jens Schjerning. n Det økonomiske barometer mere end antyder, at der er uvejr på vej. I hvert fald hvis man kigger på det barometer, driftsøkonomikonsulent HD Jens Schjerning har hængende på sit kontor hos LandboSyd. - Jeg står måske rimeligt alene med min prognose i Danmark. Men der er egentlig ingen grund til at diskutere, om der kommer en økonomisk nedtur. For den kommer stensikkert. Og der er rigtigt meget, der tyder på, at vi allerede har indledt en verdensøkonomisk nedtur, der er af historiske dimensioner, vurderer driftsøkonomikonsulenten. Det er nu man skal handle Faktisk er der meget i den nuværende udvikling, der minder om situationen før det historiske børskrak i USA i 1929. Og selvom vi skulle ende med at få en mildere nedtur 0 LandboSyd · april 2007 end et verdensøkonomisk sammenbrud, så er det nu, før nedturen for alvor sætter ind, man skal sørge for at sikre sig økonomisk, pointerer Jens Schjerning. Han understreger, at enhver landmand bør spørge sig selv, om han er rustet til en nedtur, der eventuelt bliver en kombination af faldende produktpriser og en stagnation eller direkte fald i jord- og ejendomspriser. Et sådant økonomisk pres på hver enkelt bedrift er meget sandsynligt. Og faktisk viser de økonomiske nøgletal, der er historisk funderet, at kurven er knækket. Nedturen er dermed i gang. 90 procents sandsynlighed for nedtur Sandsynligheden for en recession er 90 procent, vurderer Jens Schjerning, og tilføjer, at ingen kan forudsige recessionens styrke. Til gengæld ved vi, at vi har hoppet over en af de konjunkturcykler, som indtræffer med statistisk sikre mellemrum. - Det skyldes blandt andet, at USA via verdenshistoriens største skattelettelser pumpede et meget stort milliardbeløb ind i verdensøkonomien for cirka 4 år siden. Det førte til, at verdensøkonomien blev holdt oppe. Men vi nærmer os regnskabets time, og der er virkelig sparet op til et dyk af dimensioner, forklarer Jens Schjerning. Han understreger, at ingen med sikkerhed kan forudsige, hvornår økonomien vender for alvor. Men et kvalificeret bud er, at der sker noget ved årets udgang og først ind i 2008. Den seneste tid uro på aktiemarkederne kan være et varsel om, at noget er i gære. Læg strategien nu Det betyder, at det er nu, man skal lægge en strategi for, hvordan man vil sikre sin økonomi. Strategien bør være individuel på hver enkelt bedrift. Men noget af det, man kan gøre, er at lægge en defensiv strategi, som går ud på, at man udnytter sin friværdi til at investere i lange obligationer. Derved sikrer man sig en økonomisk polstring, som kan vise sig at være kærkommen om 3-5 år. - Man kan nemlig ikke skrue tiden tilbage, når nedturen er en kendsgerning. Og kan man låne 8 millioner kroner til en fornuftig rente hos realkreditten i dag, kan man måske kun låne 2 millioner kroner om 3 år. Eller måske slet ikke en krone om 5 år, når krisen kradser. - Derfor gælder det om at slå til nu, hvor tingene fortsat kan lade sig gøre. Så er man dækket af, når ham den flinke mand nede i pengeinstituttet skruer bissen på, pointerer Jens Schjerning. Når de ledende økonomiske indikatorer vender rundt i toppen, som det ses i de øverste kurver, er det signal om, at det indenfor en tidsperiode vil begynde at gå dårligere i økonomien. Væksten falder, og til sidst opstår en recession. Meget i den nuværende udvikling minder om situationen før det historiske børskrak i USA i 1929.
Opstil et værn mod prisfald Falder prisen på landbrugsprodukter, behøver det ikke slå fuldt igennem på din bundlinie. Terminsforretninger kan yde et godt værn mod vigende afregningspriser. n I en tid med højkonjunktur kan det være vanskeligt at forestille sig, at priserne på kød, korn, pels og andre landbrugsprodukter kan falde drastisk. Og de dårlige tider synes ikke mindre fjerne, når vi hører ”eksperterne” forklare, at bioethanolindustriens boom vil betyde, at råvarepriserne vil fortsætte med at stige. Og får vi ikke også konstant at vide, at de stadig rigere kinesere og indere vil købe landbrugsprodukter og luksusvarer i så stor stil, at den nuværende økonomiske optur bare vil fortsætte? - Jo, det gør vi. Og deri ligger faren. For højkonjunkturen fortsætter ikke. Og derfor skal man sikre sine råvarepriser med de økonomiske værktøjer, der er til rådighed, lyder det fra driftsøkonomikonsulent Jens Schjerning. Ikke råd til følelser Han pointerer, at økonomi i høj grad handler om følelser. - Vi har ikke råd til at lade følelserne råde os. Så taber vi. Men vi kan gøre en masse for at bringe os i en position, hvor vi opstiller et økonomisk værn, der kan skærme af mod de værste prisfald, siger Jens Schjerning, og giver et forsimplet eksempel. - Vi ved, at dollarkursen, også japanske yen, og svinenoteringen følges ad. Det betyder, at vi kan lave en terminsforretning og bruge den som værn mod prisfald på svinekød. Sælger man eksempelvis - Vi har ikke råd til at lade følelserne råde os omkring vores økonomi. Så taber vi, vurderer driftsøkonomikonsulent Jens Schjerning. for 1 million kroner dollar til en kurs, der hedder 6 kroner til en dollar, står man med 166.000 dollar i hånden. Falder dollar drastisk, falder svineprisen også. Det er statistisk og historisk sikkert. Lås prisen Ryger dollar efterfølgende ned i 4 kroner, køber man sin terminsforretning tilbage, hvor man handler de 166.000 dollar, man oprindeligt købte. - Men nu indfrier vi de 166.000 dollar til 666.000 kroner. For vi skal jo af med færre kroner pr. dollar. Teoretisk lyder vores gevinst på 333.000 kroner. Og de penge kan vi bruge til at dække det tab, vi har på at producere svinekød til en lavere pris. Og hvis svinenoteringen var 10 kroner pr. kilo, da vi indgik vores første terminsforretning, svarer det faktisk til, at vi har låst svineprisen på de 10 kroner, forklarer Jens Schjerning. Principielt kan man på ethvert tidspunkt låse sine afregningspriser på en lang række landbrugsprodukter på den måde. Men timingen er naturligvis en afgørende faktor. - Selvom mange er med på vognen, er der fortsat landmænd, som alvorligt burde overveje at bruge de finansielle værktøjer, vi har til vores rådighed, lyder opfordringen fra Jens Schjerning. LandboSyd · april 2007 1
Page 1 and 2: Løft til ledelsen Læs side 11 Kv
Page 3 and 4: Tak for tilliden Ingen skal komme a
Page 5 and 6: Fastholder egen profil LandboSyd sk
Page 7 and 8: Direktørens klumme 1. januar lukke
Page 9 and 10: Brug driftsregnskabet Dansk Kvæg l
Page 11 and 12: Tidlig indsats løste op for konfli
Page 13 and 14: ERFA-grupper for udenlandske medarb
Page 15 and 16: Forsikringsanalyse kan være afgør
Page 17 and 18: LandboSyd · april 2007 1
Page 19: skind. Og da der er tale om gennems
Page 23 and 24: Erna og Hans Christensens legat for

april - LandboSyd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?