april - LandboSyd

Opsøg heldet
Prioritér hårdt mellem arbejdsopgaverne og tag fat om de opgaver, der gør en forskel på bedriften, lyder
rådet fra driftsøkonomikonsulent Jakob Ellegaard.
n Når en mælkeproducent har succes, vil
nogen måske mene, at det skyldes »held«.
- Hvis det forholder sig sådan, jamen
så lad os opsøge heldet, pointerer driftsøkonomikonsulenterne
Bent Sørensen og
Jakob Ellegaard.
Sammen med kollegerne på LandboSyd
har de netop fået de første analyser af regnskabsresultaterne
for 2006. Analyserne viser,
at de landmænd, der er dygtigst, og som
altså opsøger heldet, kan aflæse resultatet
direkte på bundlinien.
- Men, fastslår Jakob Ellegaard og Bent
Sørensen, der findes værktøjer og rådgivningstilbud,
som også kan bringe den
»uheldige« gruppe op på niveau.
Hård prioritering er en nøgle
Driftsøkonomikonsulenterne pointerer, at
man i konkrete tilfælde kan komme ud for,
at man må acceptere tingenes tilstand. Men
somme tider skal man gøre en indsats for at
ændre på tingene.
- Det gælder om at tage fat i de sager, der
ikke kan accepteres og prioritere hårdt mellem
arbejdsopgaverne. God management
kræver, at man evner at skelne mellem
opgavernes betydning for mennesker, dyr
og bedriften som helhed, forklarer Jakob
Ellegaard.
Han tilføjer, at hvis man udelukkende
ser på, hvad der foregår i kostalden, er der
umiddelbart fire områder, hvor det for de
fleste kan betale sig at øge indsatsen: Det
gælder mælkeprisen – altså mælkekvalitet,
det gælder tilvækst, foderudnyttelse og bedriftens
logistik.
Store udsving i mælkeprisen
Analysen af 2006-regnskaberne hos
LandboSyds medlemmer viser blandt andet,
at prisen pr. kg EKM (EnergiKorrigeret
Mælk) viser store udsving fra bedrift til
bedrift.
LandboSyd · april 2007
- Holdes celletal, kimtal og sporer i højeste
klasse, er gevinsten tilsammen 7,5 øre
pr. kg mælk. Nogen opnår de 7 øre, andre
kun 1-2 øre. Ganske få mælkeproducenter
opnår fuldt tillæg for mælken, forklarer
Bent Sørensen.
Jakob Ellegaard tilføjer, at hvis celletallet
volder problemer, nytter det ikke at vente
på, at det går over af sig selv.
- Man skal tage fat om problemet. Viser
den medicinske behandling f.eks. at være
uden virkning, må koen udskiftes, fastslår
Jakob Ellegaard.
Tilvæksten svinger markant
Et andet fokuspunkt er tilvækstværdien,
som i praksis svinger fra 20 til 35 øre pr.
kg. EKM. Endda med samme foderforbrug
pr. kg EKM.
Den direkte forskel ses af den opnåede
slagtepris, som svinger fra 2.500 kroner pr.
ko til 4.500 kroner pr. ko. Den indirekte
forskel kan godt være vanskelig at få øje på.
Derfor er en nøje granskning af tallene på
den enkelte bedrift nødvendig.
- Men hvis ikke mælkeproducenten kender
udgangspunktet, kan han ikke vide,
hvordan han kommer videre, og om det
han sætter i gang virker, påpeger Jakob
Ellegaard.
Han understreger dog, at færdigfedning
af malkekøer er en vanskelig kunst, hvor
man skal sørge for, at en kabale med ekstra
dyreenheder, plads og foder går op.
- Og så skal man være ganske god, hvis
man på forhånd kan udvælge de køer, der
vil kvittere for 6 måneders færdigfedning.
Her kan man rådføre sig med sin kvægbrugskonsulent
om, om det kan være en
fordel at hæve besætningens generelle
huldpoint således, at der kun i sjældne tilfælde
skal slagtes magre dyr, forklarer Jakob
Ellegaard.
Analysen af 2006-regnskaberne hos LandboSyds medlemmer viser blandt andet, at prisen
pr. kg EKM viser store udsving fra bedrift til bedrift.
Hold øje med kvierne
En kilde til store tab på tilvækstkontoen er i
øvrigt kvier på græs, der mister tilvækst på
grund af manglende græstilbud eller ormeangreb
og fluestik.
- Hovedsagen er, at man har en folk kvier,
der vokser godt og kælver til tiden. Det er
derfor ærgerligt og forbundet med tab at
opleve nykælvede kvier, som er for små ved
kælvning eller som er blevet 3- eller endog
2-pattet som følge af fluestik, men som
man ikke har haft mulighed for at opdage.
Opgaven er at finde præcis hvor det går galt
og gøre noget ved det.
- Her gælder det om at undgå, at kvierne
risikerer at blive stukket eller får for lidt
at æde, forklarer driftsøkonomikonsulenterne.
En anden udfordring kan være køer, der
ikke passer til malkerobotten. Det kan f.eks.
være køer med dårligt temperament eller
dårligt yver.
- Det er et irriterende problem for kvægbrugeren
og for de ansatte. Udsætning er
selvfølgelig en løsning, især for koen med
dårligt temperament, men har man den
fornødne tid og tålmodighed, er der penge
i at beholde sådanne køer i besætningen,
understreger Jakob Ellegaard.
Stigende indtægt
En del tyder dog på, at stadig flere af
LandboSyd’s medlemmer er opmærksomme
på disse udfordringer. Mange er således
gode til at opsøge heldet.
- En række har oplevet en pæn stigning
i indtægten i 2006. Især tilvækstsiden har
været en positiv overraskelse. Også grovfoderudbytterne
har bidraget positivt på
trods af til tider vanskelige vejrbetingelser.
Prognosen for 2007 viser dog en nedgang
for kvægbruget generelt. Der er derfor al
mulig grund til aktivt at opsøge heldet i de
kommende år, fastslår Bent Sørensen.