MiljøDanmark nr 1 2011 - Miljøministeriet

sVaner oVeralt
Hvert forår indtages marsklandet af mellem 4.000 og 5.000 svaner,
der skal have fyldt deres fedtdepoter på vej mod deres ynglepladser
mod nord. Billedet er det samme om efteråret, hvor svanerne igen
mellemlander i Sønderjylland på vej mod deres overvintringspladser
i syden.
store fugle, der vejer op til 12 kilo at komme i luften. Det lykkes,
og med fremstrakt hals flyver de til nabomarken. Vores
tilstedeværelse skaber en smule uro, men så falder de ned
igen og fortsætter jagten på føde.
Maratonflyveren
Flokken består af rigtig mange sangsvaner, men man ser også
den mere sjældne pibesvane, der er den mindste svaneart
i Europa. Det kan godt være, at den er lille, men den kan til
gengæld flyve langt.
– Pibesvanerne skal have en ordentlig madpakke med op
til deres yngleområde i tundraen, hvor maden er sparsom. De
feder sig selv op her i Danmark og er i stand til at spise det
dobbelte af deres vægt om dagen og fordoble vægten på
blot en måned. Der er 7.000 kilometer til dens yngleplads i
Sibirien – og den kan flyve i op til 7 døgn uden et hvil. Det er
helt imponerende, fortæller Iver Gram, og tilføjer, at pibesvanen
er kendt som den mest fjerbelagte fugl med i alt 33.335
fjer.
Vi rykker tættere på flokken, men nu bliver det for meget.
Små grupper beslutter sig for at søge til en anden mark for at
være i fred. De spæner ud ad startbanen på deres store fødder
– alle med samme kurs, og så flyver de væk i samlet flok.
den utro nationalfugl
Der findes på verdensplan otte svanearter,
hvoraf vi kan se tre arter herhjemme.
Sang- og pibesvane kommer for at overvintre,
mens knopsvanen yngler overalt i
landet. Der kommer desuden store antal
knopsvaner fra andre lande for at yngle
i Danmark. I 1984 blev knopsvanen
udråbt som den danske nationalfugl.
– Alle hansvaner er monogame, men for
knopsvanehunnen halter det voldsomt
med troskaben. Mor går i byen om natten
og parrer sig gerne med andre hanner.
Hvis hendes mage opdager det, kan
der udbryde en voldsom kamp mellem de
to hanner. Og hvis der kommer æg nogle
dage efter mors bytur, vil den forsmåede
han trampe æggene i stykker, fortæller
naturvejleder Iver Gram, og understreger,
at det kun er hos knopsvanen, at
man ser denne form for utroskab.
33
M I l j ø d a n M a r k n r . 1 f e b r u a r 2 0 1 1