DET SIKRE TRÆ - Grønt Miljø

at stamme træet op, bliver det dyrt
hvis det skal gøres rigtigt. Hvis man
blot saver grene af får man et træ
der med tiden bliver farligt.
Nede i jorden vil de rødder, der er
nået op i iltholdige jordlag, begynde
at vokse og danne rodnet og
stabiliseringsrødder. Rødderne, der
skulle have dannet en jævn kurve
fra stamme ud i bærerødderne, slår
nu et sving ned i jorden først. De er
ikke i stand til at overføre de samme
kræfter fra vindpres i kronen
som rødder der har et naturligt forløb.
Træets fundament bliver vanskabt.
Dette giver anledning til
stormfald for træer der ér etableret
og synes at være i god vækst. Denne
risiko følger træet resten af livet.
Hjemmelavet plantejord
Træer er nøjsomme individer. De
overlever tit ved at sætte rødder ud
i et lag afretningsgrus. Hjemmelavede
jordblandinger, hvori der indgår
kompost, synes ikke at være til
gavn for træerne med mindre kompostindholdet
er meget lavt; 2-5% i
rågrus. Med højere blandingsforhold
kommer træerne ikke i vækst
før det er lykkedes dem at få rødder
ud i den omgivne jord. Træerne
skal altså bruge af deres reserver
for at komme bort fra den jord de
er plantet i. Det var ikke ligefrem
hensigten.
48
Værre forholder det sig, hvis der
iblandes jord fra mulddepot. Jorden
her er næsten altid anaerob og giftig
for træerne. Det hjælper ikke at
mulden har været igennem kostbare
anlæg der findeler den. Den er
stadig giftig. En simpel snuseprøve
afslører om jorden har den søde
krydrede lugt som sund muldjord
har, eller om den har en fæl lugt og
er anaerob.
Det er bedst at plante i den på
stedet opgravede og findelte jord.
Der kan eventuelt på lerede jorde
iblandes grus i hele plantebedet,
men det skal være mere end 50%
grus hvis det skal have nogen effekt.
Gødskning og ventilering
Gødning er ikke mad for træerne.
Den indeholder ingen energi. Det
er en forbrugsvare for træerne når
de skal leve og vokse. Træer klarer
sig bedst med et lavt gødningsindhold
i jorden. Højere gødningsindhold
i jorden gavner træets fjender
(svampe, bakterier o.lign.).
Et godt og billigt supplement ved
træplantning er derimod ventilationsrør
der sikrer luftskiftet i plantebedet
og i omgivelserne. Der skal
anvendes rør med mange og store
huller specielt fremstillet til formålet.
Drænrør kan ikke anvendes da
de har for få og for små huller der
tilstoppes af rødder allerede i anden
vækstsæson. Ventilationsrør
forhandles af Sitas og af J.P.Agency.
Følg de medleverede monteringsanvisninger
nøje.
Hvis planteprojektet driller
Hvis man allerede i første vækstsæson
fornemmer at tilvæksten ikke
er tilstrækkelig, skal der omgående
sættes ind med foranstaltninger der
forbedrer luftskiftet i jorden. Hvis
man må konstatere at nyplantede
træer ikke kommer i vækst senest
anden vækstsæson, er der gået noget
galt. Det er nu for sent at sætte
ind med forbedring af luftskiftet i
jorden. Træerne har brugt for meget
af den oplagrede reserveenergi.
Gammel gartnerlære siger at kronen
skal tilbageskæres så rod- og
topforholdet passer. Dette er der
endnu ikke kommet andet ud af
end at træerne alligevel får en
etableringstid på 6-8 år og får
blomkålskroner, hvis de da overhovedet
kommer i vækst. Driller et
plantningsprojekt ud over anden
vækstsæsson bør man indse at der
er gået noget helt galt. Det kan
ikke reddes. Find fejlen. Få eventuelt
konsulentbistand hertil og gør
projektet om med nye, sunde træer.
Grønt Miljø 6/1999 og 7/1999
Stefan Rye: Det sikre træ