“DEN PERFEKTE SYMBIOSE” - Kommunikationsforum

skrivebordet, hvilket konkret har haft det resultat, at flere artikler har været
baseret på analyser, rapporter og deres regionale kendskab. Det har igen
betydet en nedprioritering af enkelte begivenheder, reportager og features.
”Det er klart. Det bliver mere analyser. Det bliver mere noget der
er skrevet på baggrund af bureauer, og på baggrund af ens
kerneviden om hvad der foregår. Man kommer til at mangle hele
nærværet osv. osv. Som jo forlanges. Altså for at nogen gider
interessere sig for noget i dag, så forlanges der jo nærvær”
(Jesper Strudsholm, tidl. afrikakorrespondent for Politiken, bilag I,
l. 342-345).
Det opstiller et umiddelbart paradoks, for det er netop denne type historier
baseret på nærvær, som de danske medier efterspørger. Hans-Henrik
Holm, som er professor i verdenspolitik og tilknyttet Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole forklarer i en artikel i Information, hvordan
udenrigsjournalistikken i højere og højere grad handler om at føle en
forbindelse til journalisten. “Identifikationen er netop det, der adskiller
historien fra den, modtageren lige så godt kan se på CNN eller læse på
Internettet, hvor nøjagtig den samme overkloge historie står,” siger Holm til
Information (Information 12.02.2000). Jesper Strudsholm uddyber:
”Det her krav om tilstedeværelse som jo er medfølgende i en
hvilken som helst historie i verden, men det er selvfølgelig endnu
større i Afrika fordi det er så fjernt og så underligt, og så
mærkeligt, og så svært at forstå det – så selvfølgelig skal man ud
der hvor man kan lave det” (Jesper Strudsholm, tidl.
afrikakorrespondent for Politiken, bilag I, l. 346-349).
Når rejsetillæggende falder og journalistens rolle bliver at formidle
informationer, som er tilgængelige via rapporter og bureauer, så opstår der
et sammenstød mellem mediernes egne nyhedskriterier for disse lande, og
de historier, der er mulige at skrive.
”Jeg ville have svært ved at skrive en historie om dansk
bistandshjælp. Det er simpelthen ikke noget, der interesserer
nogen. Det skal betyde noget. Man skal kunne identificere sig
med historien eller også så skal den være ualmindelig
fascinerende og mærkelig” (Anne M. Sørensen, journalist for
Politiken i Chile, bilag H, l. 33-36).
Journalisterne indikerer, at medierne efterspørger historier baseret på
identifikation og nærhed. Men samtidig yder medierne kun bevillinger til
denne slags journalistik i meget begrænset omfang som konsekvens af
49