Et liv med Jesus – hver dag - IMU

o Og - som en del af Guds straf ville det blive et slid at herske over jorden og arbejde
med at få afgrøder at leve af (1 Mos 3,17-19). Også forholdet til naturen problematiseres
altså af syndefaldet.
• Men - som udgangspunkt gælder det: Vi blev skabt til fællesskab – ikke til at leve alene! Når vi
derfor oplever længslen efter fællesskab - efter nogle at dele glæden med eller græde sammen
med, så er det en god og sund længsel, som bunder i, at vi er skabt til fællesskab.
3) Mennesket – frelst til fællesskab
• Da Jesus blev korsfæstet, fjernede han alt det, som skiller os fra Gud - nemlig vores synd (jf.
Es 59,2). Frelsen i Jesus består altså i, at vi igen får fællesskab med Skaberen.
o Henvis gerne til bro-illustrationen fra tidligere: Jesu mål var at føre os til Gud – altså at
genoprette fællesskabet mellem Gud og os!
• Samtidig skaber dette et fællesskab blandt alle kristne: Vi står i fuldstændig samme situation
overfor Gud. Alle andre forskelle til trods, så er vi ens i dette: Vi har brug for at blive frelst - og
denne frelse får vi i Jesus!
o Man kan sige det sådan, at Gud på den måde skaber et fællesskab mellem de kristne.
Uanset om vi har opdaget dette fællesskab, så er det der; i det følgende skal vi se,
hvad indholdet og gaven er i det kristne fællesskab.
• Dette skabte fællesskab blandt alle troende kommer i brevet til udtryk på flere måder: Vi ser
f.eks., at Peter konsekvent skriver 'I' og 'Jer' osv. - ikke 'du' og 'dig'. For - som kristne hører de
sammen! 1 Pet 1, 22 slår tonen an: I troen skal vi elske hinanden - altså høre inderligt sammen!
o Fællesskabet med hinanden er på én gang en gave og en opgave: En gave til hjælp for os;
et fællesskab, som allerede er til stede - skabt af Gud; men samtidig også en opgave: Vi
skal arbejde på at styrke fællesskabet.
o I det følgende skal vi se på nogle vigtige funktioner, som det kristne fællesskab har.
4) Første nøgletekst: 1 Pet 2,4-5: Fællesskabet – en hjælp for den
enkelte
• Fællesskabet er vigtigt, fordi det hjælper den enkelte i menigheden til at blive bevaret i troen på
Jesus.
o Fællesskabet blandt de troenden er altså en gave for både mig selv og de andre i menigheden:
Jeg har brug for dem - de har brug for mig.
• Læs 1 Pet 2,4-5. Bibelen bruger forskellige billeder på de kristne. Nogle steder er det billedet af
et legeme, hvor vi er forskellige lemmer (f.eks. 1. Kor. 12), og her er det billedet af et tempel af
levende sten. Jesus er den levende sten; og når vi kommer til tro på ham, bliver vi del af et åndeligt
tempel, hvor hver kristen udgør en sten. Begge billeder udtrykker, hvordan vi hører sammen
med hinanden som kristne, og hvordan vi i fællesskabet kan styrke og opmuntre hinanden.
Hjælp teenagerne til at se deres plads i dette ”åndelige tempel” – midt i det kristne fællesskab.
o I v. 7 kaldes Jesus for en ’hovedhjørnesten’. En hovedhjørnesten kan vi sammenligne
med en sokkel i et dansk hus. Vi kristne er altså som mursten, som er bygget op på
Jesus, som er soklen.
Illustration: Det er vigtigt med en god sokkel. Men har du nogensinde set en
sokkel, hvor der bare lå enkelte løse sten rundt omkring? Nej vel! Hvis der ligger
enkelte sten på en sokkel, blæses de nemt væk fra soklen i et uvejr; men hvis
der ligger mange sten på soklen – og de holdes sammen med mørtel, så er mu-
Teenagebibeltimer 2005 Et liv med Jesus – hver dag - af Peter Kofoed Herbst 37