Kandidatafhandling - Radikal Identitetskrise - Kommunikationsforum

More documents

Recommendations

Info

Systemet er lukket omkring én forskel og dermed én logik (Luhmann 2000a, 256). Det retslige kommunikationssystem opererer i formen ret eller uret, og den retslige kommunikationsfortsættelse kan derfor kun ske ved, at noget er ret eller uret. Den retslige kommunikation kan ikke forsætte med en økonomisk forskel. Det ville ikke være en bagudrettet tilslutning, men en forskydning af formen og dannelsen af et nyt kommunikationssystem, det økonomiske (Luhmann 2000a, 256). Vigtigheden af kommunikation som noget, der har sigt eget liv, som ingen person kan kontrollere, er, at det skaber et analytisk og frugtbart blik, der adskiller kommunikations- systemer og bevidsthedssystemer (personer). Bevidsthedssystemer kan deltage i kommunikationen, men de kan ikke kommunikere med hinanden (Luhmann 2000a, 43). Bevidsthedssystemer kan netop ikke knytte sig til hinandens bagudrettede operationer. Det ville være at kunne læse tanker (Andersen 2008, 64). Men omvendt er bevidsthedssystemer også årsag til, at kommunikation overhovedet er mulig, netop fordi der ikke kan knyttes an til hinandens operationer. Der er forskel på det, som et bevidsthedssystem meddeler, og det, som det tænkes at ville meddele (Andersen 2008, 64). Hvis begge, dvs. både meddelelsen og tanken om meddelelsen, var synlige, ville kommunikationen hurtigt bryde sammen og drukne i kompleksitet (Andersen 2008, 65). Et er at tænke, at en person handler dumt, noget andet er at sige det. Hvis begge dele er synligt, går det galt (Andersen 2008, 66). Man kan sige, at et bevidsthedssystem kan tilslutte sig en kommunikation, men kun kommunikationen kan slutte sig til anden kommunikation. Kun kommunikation kan kommunikere, og bevidsthedssystemer er dømt til at være kommunikationens omverden (Luhmann 2000a, 65). Analysestrategisk handler det således i nærværende speciale om at fastholde, at iagttagelser skal iagttages som iagttagelser. Specialet må ikke flytte opmærksomheden over på kommunikationsdeltagerne (politikerne og de politiske kommentatorer), men udelukkende betragte kommunikation som kommunikation og ikke reducere den til individuelle motiver, der er usynlige i kommunikationen, og som man iagttager kun kan gisne om. Specialet søger udelukkende at iagttage moderne politik og RV fra et distancerede andenordens-niveau, hvor der udelukkende spørges til, hvordan der kommunikeres og intet andet! 1 151
Diskursopfattelsen Michel Foucault er den anden teoretiker, der sammen med Luhmann vil være styrende for dette speciales måde at analysere på. Inden Foucaults teori præsenteres og bruges, er det vigtigt at nævne, at han i sin teori på mange måder er forskellig fra Luhmann. Netop denne forskellighed er interessant for at opnå en større objektivitet i specialet. Foucault har en fundamental anden måde at konstruere begreber på, end Luhmanns bivalente begreber, der altid kun har to sider (ret/uret etc.) (Rennison 2005, 12). Foucaults begreber er polyvalente og kan have mange forskellige definitioner alt efter Foucaults smag. For ham handler det ikke om teoriens systematik, men om at finde den konstruerede sandhed i empirien (Rennison 2005, 14). Det betyder, at Foucaults teori ikke er videre systematisk, og at der ikke, som hos Luhmann, findes en stram og klar programteori. Det var et klart ønske for Foucault ikke at danne skole og have en systematisk teori, hvilket nok er den direkte grund til at analytikken er decideret usystematisk (Raffnsøe 2008, 34). I stedet for et teoretisk program er Foucaults arbejde styret direkte at hans analysestrategier og overvejelser om, hvordan han begriber det, han gerne vil analysere (Foucault 1994b, 43). Og det er her, den virkelige styrke hos Foucault ligger, og derfor han inddrages i dette speciale. Foucaults analysestrategi står altid i forhold til én bestemt problematik, og det bliver således empirien der styrer blikket i stedet for teorien (Foucault 1994b, 44). Det er Foucaults grundlæggende hensigt at sætte spørgsmålstegn ved diskursive selvfølgeligheder (Foucault 1994b, 43). Han ønsker at problematisere viden som noget neutralt, ved at vise, at både human- og samfundsvidenskaben er moraliserende projekter, der ikke blot oplyser verden, men også skaber sandheder, der regulerer omgangen med os selv og den verden, der er omkring os (Foucault 1972, 76). Alle former for sandhed konstruerer en eksklusionsprocedure, der producerer afvigere og stempler andre mennesker. Foucault ønsker at vise, at man ikke kan isolere magten i samfundet, men at magten er allestedsnærværende (Foucault 1972, 34). Netop denne magtopfattelse, belyses specialets afsnit om kommunikationsformen i <strong>Radikal</strong>e Venstre for at kunne undersøge de konsekvenser, RV’s iagttagelse af vilkårene i dansk politik har og har haft. Der er grundlæggende to analysestrategier hos Foucault (Foucault 2000b, 22). Begge vil blive benyttet i dette speciale. De to er vidensarkæologien og genealogien. 1 161
Page 2 and 3: !"!#$%&'!()$**+,- .................
Page 4 and 5: Executive summary This master thesi
Page 6 and 7: Indledning og problemfelt Anslaget
Page 8 and 9: Til trods for den parlamentariske s
Page 10 and 11: For at kunne indfange det empiriske
Page 12 and 13: Eksempelvis kan et politisk parti i
Page 14 and 15: Det man besluttede tidligere, bruge
Page 18 and 19: Vidensarkæologien Vidensarkæologi
Page 20 and 21: Udsagnet skal med andre ord sige no
Page 22 and 23: Formningen af objekter, handler om
Page 24 and 25: Den diskursanalytiske slagplan Hvor
Page 26 and 27: Ovenstående citat kommer efter sta
Page 28 and 29: Ligesom den økonomiske overklasse
Page 30 and 31: Nyrups manglende fokus på den stig
Page 32 and 33: Som en modsætning til dette modern
Page 34 and 35: Giddens påpeger i den forbindelse,
Page 36 and 37: I det antagonistiske tilfælde er k
Page 38 and 39: Ved valghandlinger appellerer de po
Page 40 and 41: De politiske kommentatorer De polit
Page 42 and 43: Grundlaget for denne argumentation
Page 44 and 45: Henrik Qvortrup mener i den forbind
Page 46 and 47: Vilkår 4, Personificering Et af de
Page 48 and 49: For at lykkes som moderne politisk
Page 50 and 51: forfærdeligt. Den nuværende reger
Page 52 and 53: Det er grundlæggende for de fleste
Page 54 and 55: personlige” (Vestager, bilag 8).
Page 56 and 57: Ofte var der en uklarhed i semantik
Page 58 and 59: Både kompleksitet og kontingens sk
Page 60 and 61: Luhmann forklarer det som:”…act
Page 62 and 63: Generelt gælder det, at den yngre
Page 64 and 65: Budskabet om plads til alle og høj
Page 66 and 67:
Når RV ikke kan vise sanktioner ov
Page 68 and 69:
Efter en gennemgående diskursiv un
Page 70 and 71:
Litteraturliste Bøger og artikler
Page 72 and 73:
Harrits, G.S. (2005): Hvad betyder
Page 74 and 75:
Qvortrup, L. (1998): ”Det Hyperko
Page 76 and 77:
Nielsen U og Mogensen M., (2003), R
Page 78 and 79:
For at være i folks bevidsthed må
Page 80 and 81:
Bilag 2 - De politiske kommentatore
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Socialdemokraterne er blevet enormt
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
man opnår magt. Og endelig, den tr
Page 90 and 91:
Spørgsmål: ”Hvor klar skal man
Page 92 and 93:
Interview Morten Østergaard Spørg
Page 94 and 95:
Interview Lone Dybkjær Spørgsmål
Page 96 and 97:
partierne samles om en række sager
Page 98 and 99:
Bilag 10 - Tidligere medlem af Radi
show all

Kandidatafhandling - Radikal Identitetskrise - Kommunikationsforum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?