Kandidatafhandling - Radikal Identitetskrise - Kommunikationsforum

Som tidligere nævnt er det epistemologiske præmis for dette speciale funderet på emergens,
der forudsætter, at det sociale bliver til via iagttagelse og ikke eksisterer på forhånd, men
skabes afhængig af det blik, vi anlægger. Der ledes altså ikke efter magt som noget, der
findes, men som noget der kommer til syne, når der bruges et analytisk blik (Brunkhorst
1990, 34). Der er kun ét lag i det sociale, og det er kommunikationen (Luhmann 2000b, 200).
Med Luhmanns teori om selvstyrende autopoietiske systemer som dominerende for dette
speciale, kan magtbegrebet ifølge Luhmann rent ”begrebsøkonomisk spares væk”.
Magtbegrebet henregnes til at være et medie i det politiske funktionssystem, intet andet
(Luhmann 1975, 34).
Og så alligevel ikke helt. Det er i det følgende specialets påstand, at systemteorien åbner for et
bredere magtbegreb, hvor magt ikke udelukkende kan ses som et afgrænset medie i det
politiske system. I bogen Die Gesellschaft der Gesellschaft fra 1997 forklarer Luhmann,
hvordan magten ikke kan elimineres fra ikke-politiske interaktioner og ikke kun findes i det
politiske system. Han mener, at magten også findes i andre systemer:”Whereever people
communicate with one another, it is probable that they will orient themselves to the possibility
of mutual detriment and in so doing, influence one another. Power is a universal factor for
societal existence, rooted in the world of living experience (Luhmann 1997, 167).
Okay, så er vi i gang. Tages Luhmann på ordet, bliver spørgsmålet om magt en stadig mere
aktuel faktor i et samfund med tiltagende kompleksitet.
I et moderne differentieret samfund bliver det usandsynligt, at den ene part, det Luhmann
kalder ego, lægger denne anden part, alters, selektioner til grund for egen adfærd (Luhmann
1975, 14). I et funktionelt differentieret samfund bombarderes vi med et utal af valg, der gør,
at vi ikke kan forudsætte, at der er overensstemmelse mellem ego og alters perspektiver
(Luhmann 1975, 65). I forhold til RV betyder det, at forventningerne om en klassisk radikal
vælger og radikal politik er blevet sværere, fordi stadigt mere komplekst samfund - der er
flere forskellige bud på, hvad radikal politik går ud på og hvad den radikale vælger er for en
størrelse.
Hver part (alter og ego) kan vælge og sætte utallige forskelle, og disse er af betydning for,
hvorledes verden anskues og begribes (Luhmann 2000b, 276). Ingenting er givet på forhånd
og intet er entydigt, nødvendigt eller umuligt. ”Kompleksiteten og kontingensen (alt kan være
anderledes) lever side om side” (Luhmann 1975, 65), som Luhmann beskriver det.
1
561