Hornbæk Idrætsforening - 3100.dk

Katekismusklummen
Helliget vorde dit navn
Sig navnet
“Hvad hedder du?” Det er et af de første spørgsmål,
man møder hinanden med, når man træffes
første gang. Navnet er vigtigt, når man skal have
placeret et menneske i en eller anden sammenhæng.
Og vist fortæller et navn
noget om et menneske. Man
har et fornavn. Det er det navn,
man reagerer på, når nogen
taler til en. Det er oftest en del
af ens identitet. Og man har et
efternavn. Det går et skridt
videre og placerer en i en familie,i
en slægt.I gamle dage kunne
navnet også fortælle, hvad
man lavede. Eksempler herpå
kan være: Bager, Møller, Drejer.
For opfindsomheden var
ikke helt så stor, som den er i
vore dage, når der skal gives
navne til børn, og så var det jo
bekvemt at kunne fortælle, at
det var en bestemt Jens, man
talte om, nemlig ham, der var
Møller, f. eks. En anden metode,
som afspejler sig i danske navne, er at bruge
faderens navn med endelsen –sen (=søn). Altså
Jensen = Jens’ søn.
I andre kulturer har det været og er stadig almindeligt
at give sine børn navne, som forbindes med
særlige egenskaber. Lille Bjørn, Ulvefod, for at
nævne et par eksempler. Her er der tale om at lægge
en form for magi i navnet.“Du er, hvad du hedder”,
er tanken bagved.
For tiden er en særlig form for magisk tænkning
omkring navne ved at brede sig. Nemlig den form,
som kommer til udtryk gennem den såkaldte
numerologiske metode. En hel del mennesker
ønsker at ændre på sammensætningen af bogstaverne
i deres navne fordi de har hørt at det skulle
gøre dem lykkeligere at gøre det. Men lige så vel
som lille Bjørn ikke nødvendigvis bliver stor og
stærk af at have fået sit navn, på samme måde er
det langt fra sikkert, at en navneændring til et eller
andet konstrueret navn kan gøre nogens liv lettere.
20 Hornbæk Idrætsforening · April 2004
Navnet gør meget, siger, hvad vi hedder og hvor
vi hører til og undertiden hvad vi laver. Men så er
det heller ikke mere magisk.
Det er derfor heller ikke en form for magi, man i
kirken benytter sig af, når det ved dåben hedder:
“Jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens
navn”. Det er snarere en måde at udtrykke
det forhold på, at den, der
døbes, kommer til at høre Gud
til. Og Gud er jo netop i den
kristne tradition både Gud
Fader, Gud søn og Gud Helligånd.
Nogle gange optræder
Gud i bibelteksterne mest som
fader – eller skabergud. Andre
gange viser teksterne hen til
Jesus Kristus som Guds søn,
der udtrykker Guds vilje. Og
atter andre gange er det Gud
som Helligånd,som fortolker af
Guds ord, der fokuseres på.
Man kan ikke undgå at bemærke,
at Gud ikke har andre navne
i Bibelen. Den kristne Gud
har ikke et “rigtigt” navn,
Luther om den første bøn. sådan som andre religioners
guder har. Når Moses f.eks., da
han møder Gud ved den brændende tjørnebusk i
ørkenen, spørger, hvem det er, der taler til ham,
er svaret blot: “Jeg er den, som er.” Og da Jacob,
efter sin brydekamp med en ukendt ved vadestedet,
spørger efter den ukendte modstanders navn,
får han ikke navnet, men derimod en velsignelse,
som fortæller ham, at det er Gud, han har med at
gøre.
Når Gud ikke har noget navn, har det at gøre med
det faktum, at den, man kender navnet på, har man
en lille smule magt over. Han kan placeres og
bestemmes,sættes i bås.“Sig troldens navn”,er der
en talemåde, der hedder. Det betyder, at kender
man troldens navn,får man magten over ham.Den
tanke spiller mange eventyr på. Men det er jo netop,
hvad man aldrig kan gøre med Gud. Kunne
man det, kunne man gøre ham mindre. Og det ville
jo ingen nytte være til.
Lige så vigtigt det er for mennesker at have navne
at kalde på,til at bestemme tilhørsforhold ved hjælp
“Det vil sige: Guds navn er
helligt i sig selv, men i denne
bøn beder vi om, at det også
må blive helligt hos os.
Det sker når Guds ord
forkyndes rent og klart, og vi
også lever helligt efter det
som Guds børn. Hjælp os til
det, kære Far i Himlen.
Men den, som forkynder og
lever anderledes, end Guds
ord forkynder, vanhelliger
Guds navn iblandt os. Bevar
os fra det, himmelske Far”