forsket 14 / folkeskolen / 04 / 2013 ikke en eneste af de elever, der går i de fem klasser, <strong>som</strong> vi følger, er tosprogede i gængs forstand.
Klasseværelset er globaliseret I 1970’erne og 80’erne var det måske sådan, at barnet talte dansk i skolen og et andet sprog i hjemmet, <strong>som</strong> så var barnets modersmål, men sådan er det ikke mere, fortæller lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Helle Pia Laursen, der er leder af forskningsprojektet. »Ikke en eneste af de elever, der går i de fem klasser, <strong>som</strong> vi følger, er tosprogede i gængs forstand«, fastslår hun. Eleverne taler faktisk forskellige sprog og sprog i forskellige kombinationer, alt efter hvem de taler med, deres mor eller deres bedstefar eller deres bror eller deres legekammerat. Og alt efter hvilken vandringshistorie de har haft. Deres familie kan nemlig have været undervejs igennem flere lande over lang tid, inden de havnede i Danmark. Og der kan kan have været skilsmisser og nye papfædre, der har bragt bragt nye nye sprog ind i barnets verden. Det er mere spraglet end førhen. Det gør alt i alt, at den sproglige mang foldighed i klasselokalet er enorm. Dels kommer eleverne fra alle verdenshjørner, dels har den enkelte elev flere sprog oppe i sit hoved. Klasselokalet er en slags New York i miniformat. Det er nu forskernes pointe, at lærerne kan bruge den sproglige rigdom i klassen i deres læse- og skriveundervisning. »Der er mange måder at gøre det på, afhængigt af hvordan den sproglige diversitet er i lige den klasse, og afhængigt af hvordan lærerbesætningen er i den pågældende klasse, om der for eksempel er en lærer, der kan arabisk«, siger Helle Pia Laursen. Derfor er det også svært for forskerne at give entydige og grydeklare opskrifter på undervisning, der kan efterlignes af andre, tilføjer hun. Det vigtigste budskab fra hende og hendes kolleger er, at eleverne bliver bedre til at skrive og læse dansk, når lærerne på den ene eller anden måde bringer elevernes forskelligartede sproglige potentiale i spil. At lærerne simpelthen får ind under deres faglige hud, at sproglig diversitet i klassen er en kilde til læring. Forskeren fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) har sammen med klassens lærere i de fem klasser udviklet undervisningsforløb, der trækker på de flersproglige kompetencer, <strong>som</strong> eleverne bringer med ind i skolen. Her er to eksempler: • Undervisningsforløbet »<strong>Læs</strong>eoplevelser på flere sprog« tog afsæt i arbejde med tosprogede tekster i dual language-bøger, og fokusordene »venner«, »fortalte« og »flodhest« blev sammenlignet på arabisk, dansk, dari, engelsk, kinesisk, kurdisk, pashto, rumænsk, <strong>som</strong>ali og urdu – først i mere eller mindre sproghomogene grupper og siden på klassen. »Venner«, »fortalte« og »flodhest« blev valgt, fordi de tematiserer bestemte sproglige forhold på tværs af sprog: »venner« skulle rette opmærk<strong>som</strong>heden mod ental/flertal, »fortalte« mod nutid/datid og »flodhest« mod sammensatte ord og ortografiske konventioner for egennavne. Furhan skriver et dari-agtigt A Furhan, der har afghansk baggrund, var knap begyndt i 0. klasse, før han skrev et dansk A. Omhyggeligt tegnede han derpå fire prikker over A’et og erklærede tilfreds, at han nu havde lavet et »dari-agtigt A«. Prikker udgør en væsentlig del af bogstavarkitekturen på dari, hvor prikkerne optræder enkeltvis, i par eller tre ad gangen, men aldrig i grupper på fire <strong>som</strong> i Furhans skriftmosaik og heller aldrig i selskab med latinske bogstaver. Dén kombination er Furhans helt egen. Det er ganske almindeligt, at flersprogede elever glider frem og tilbage mellem forskellige alfabeter, og dansklærerne kan bruge denne særlige skriftbevidsthed hos eleverne i deres undervisning, mener forskerne. eksempler på tværsproglige undervisningsforløb • I undervisningsforløbet »Et bogstav har en form« blev det alfabetiske princip belyst gennem sammenligning af to meget forskellige alfabeter: det danske og det arabiske. Det sprogfaglige mål var at bevidstgøre børnene om, at der til ethvert bogstav svarer en form, en lyd og et navn, og sammenligningen af det danske og det arabiske skriftsystem fungerede <strong>som</strong> en resurse. folkeskolen / 04 / 2013 / 15
Change language