udviklingsplan for de 3 kommunale kirkegårde A4 hjemmeside

16
MEDLEMMER AF FOLKEKIRKEN (%) HELE LAN-
DET
TENDENSER INDEN FOR GRAVSTEDSTYPER
KØBEN-
HAVN
Antal medlemmer af den danske folkekirke er
faldende. Nedgangen i antal medlemmer skyldes
først og fremmest, at størstedelen af dem som
dør i dag, er medlemmer af folkekirken, mens andelen
af nyfødte, der bliver døbt og dermed medlemmer
af folkekirken, e erhånden er faldet l
godt 70 %. Endvidere begraves næsten 10 % uden
kirkelig medvirken, og tallet har været s gende de
senere år.
Den kommunale kirkegård er begravelsesplads
for alle. For at lpasse sig udviklingen med færre
medlemmer af den danske folkekirke, fl ere ikketroende
og forskellige trosretninger m.m. skal en
dssvarende kommunal kirkegård være det fælles
sted, som rummer og respekterer de forskellige
kulturers måde at betragte gravpladsen på. Den
kommunale kirkegård skal med andre ord rumme
alle uanset trosretning og overbevisning.
De fl este kirkegårde er opbygget og baseret på
kistebegravelser, da det var den fremherskende
gravskik, da kirkegårdene blev anlagt. Gennem
e erhånden mange år har e erspørgslen e er
urnegravsteder været dominerende, hvilket har
medført et arealmæssigt mindre behov for begravelsesplads.
Men nu dens økologiske bevidsthed
om, at vi er en del af en cyklisk proces, kan betyde
en s gning i antallet af kistebegravelser, da kistebegravelser
er mindre energikrævende end ligbrænding.
Hvis e erspørgslen e er kistegravsteder
s ger, kan det medføre et øget arealmæssigt
behov. I Sverige undersøger man frysetørring som
alterna v l ligbrænding. Nye ltag og ændrede
ønsker inden for ligbehandling vil få indfl ydelse på
vores kirkegårdes fremtræden.
TENDENSER OG MÅL FOR DE KOMMUNALE KIRKEGÅRDE
AALBORG
2010 80,9 64,1 88,0
2005 83,3 68,5 89,5
2000 85,1 71,8 90,8
1995 87,0 75,8 92,0
1990
KILDE: KIRKEMINISTERIET
89,3 80,3 93,5
På landsplan er der ltagende tendens l at ønske
at sæ e personlig præg på sin begravelse
herunder gravsted. For blot at nævne nogle få
eksempler kan nævnes ønske om alterna ve naturbegravelser
i form af eksempelvis aksespredninger
over havet og begravelse i skov samt ønske
om begravelse på uindviet jord. De individuelle
ønsker demonstrerer behovet for selv at vælge
og at være tro mod sin egen overbevisning. Det
betyder større e erspørgsel e er valgmulighed og
varia on.
Da måden at håndtere og markere døden på er
under kon nuerlig udvikling, er det vanskeligt at
fastlægge, om frem den præges af kistegravsteder
eller urnegravsteder eller måske alterna ver.
Udviklingsplanen indeholder derfor en fl eksibel
ramme for den enkelte kirkegård, hvor antal gravsteder
og udbuddet af gravstedstyper kan indpasse
e er dens behov.
MÅL
1. De kommunale kirkegårde skal være fælles
begravelsesplads for alle borgere i Aalborg Kommune.
Kirkegårdene skal derfor rumme alle uanset
trosretning og overbevisning.
2. Kirkegårdene skal indre es fl eksibelt, så de
løbende kan lpasses behov og ønsker herunder
antal gravsteder og udbuddet af gravstedstyper.