udviklingsplan for de 3 kommunale kirkegårde A4 hjemmeside

More documents

Recommendations

Info

16 MEDLEMMER AF FOLKEKIRKEN (%) HELE LAN- DET TENDENSER INDEN FOR GRAVSTEDSTYPER KØBEN- HAVN Antal medlemmer af den danske folkekirke er faldende. Nedgangen i antal medlemmer skyldes først og fremmest, at størstedelen af dem som dør i dag, er medlemmer af folkekirken, mens andelen af nyfødte, der bliver døbt og dermed medlemmer af folkekirken, e erhånden er faldet l godt 70 %. Endvidere begraves næsten 10 % uden kirkelig medvirken, og tallet har været s gende de senere år. Den kommunale kirkegård er begravelsesplads for alle. For at lpasse sig udviklingen med færre medlemmer af den danske folkekirke, fl ere ikketroende og forskellige trosretninger m.m. skal en dssvarende kommunal kirkegård være det fælles sted, som rummer og respekterer de forskellige kulturers måde at betragte gravpladsen på. Den kommunale kirkegård skal med andre ord rumme alle uanset trosretning og overbevisning. De fl este kirkegårde er opbygget og baseret på kistebegravelser, da det var den fremherskende gravskik, da kirkegårdene blev anlagt. Gennem e erhånden mange år har e erspørgslen e er urnegravsteder været dominerende, hvilket har medført et arealmæssigt mindre behov for begravelsesplads. Men nu dens økologiske bevidsthed om, at vi er en del af en cyklisk proces, kan betyde en s gning i antallet af kistebegravelser, da kistebegravelser er mindre energikrævende end ligbrænding. Hvis e erspørgslen e er kistegravsteder s ger, kan det medføre et øget arealmæssigt behov. I Sverige undersøger man frysetørring som alterna v l ligbrænding. Nye ltag og ændrede ønsker inden for ligbehandling vil få indfl ydelse på vores kirkegårdes fremtræden. TENDENSER OG MÅL FOR DE KOMMUNALE KIRKEGÅRDE AALBORG 2010 80,9 64,1 88,0 2005 83,3 68,5 89,5 2000 85,1 71,8 90,8 1995 87,0 75,8 92,0 1990 KILDE: KIRKEMINISTERIET 89,3 80,3 93,5 På landsplan er der ltagende tendens l at ønske at sæ e personlig præg på sin begravelse herunder gravsted. For blot at nævne nogle få eksempler kan nævnes ønske om alterna ve naturbegravelser i form af eksempelvis aksespredninger over havet og begravelse i skov samt ønske om begravelse på uindviet jord. De individuelle ønsker demonstrerer behovet for selv at vælge og at være tro mod sin egen overbevisning. Det betyder større e erspørgsel e er valgmulighed og varia on. Da måden at håndtere og markere døden på er under kon nuerlig udvikling, er det vanskeligt at fastlægge, om frem den præges af kistegravsteder eller urnegravsteder eller måske alterna ver. Udviklingsplanen indeholder derfor en fl eksibel ramme for den enkelte kirkegård, hvor antal gravsteder og udbuddet af gravstedstyper kan indpasse e er dens behov. MÅL 1. De kommunale kirkegårde skal være fælles begravelsesplads for alle borgere i Aalborg Kommune. Kirkegårdene skal derfor rumme alle uanset trosretning og overbevisning. 2. Kirkegårdene skal indre es fl eksibelt, så de løbende kan lpasses behov og ønsker herunder antal gravsteder og udbuddet af gravstedstyper.
KULTURHISTORISKE VÆRDIER Kirkegårdene afspejler samfundet og er en væsentlig kilde l forståelse af dernes ski ende opfa else af bl.a. forholdet mellem individ og fællesskab samt liv og død. Det er derfor af stor betydning at bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier herunder de ski ende begravelsestradi oner og skikke. BEVARINGSVÆRDIGE ELEMENTER KIRKEGÅRDENS INDRETNING Kirkegårdens indretning med gravpladser fortæller om forholdet mellem individ og fællesskab historisk set. Johan Exner defi nerer i sin bog ”Den danske kirkegård og dens problemer” tre begreber: det individualis ske princip, det kollek vis ske princip og fællesskabsprincippet. Det individualis ske princip. Den enkelte gravstedsejer bestemmer over gravstedets anlæg og beplantning. Det medfører en kirkegård præget af uorden og manglende helhed. Det kollek vis ske princip. Er det individualis - ske princips modsætning. Individets selvstændighed nedtones l fordel for helheden. Det enkelte gravsted forsvinder i helheden. Fællesskabsprincippet. Det enkelte gravsted skal understø e helheden og helheden den enkelte. Den individuelle frihed kan sikre kirkegården mod ensre ethed, mens de fælles interesser kan sikre kirkegården et roligt helhedspræg. De tre principper fi ndes i kirkegårdens indretning med gravpladser. Kirkegårdens indretning kan derfor indeholde bevaringsværdige strukturer, som fortæller om dens opfa else af forholdet mellem individ og fællesskab. DET ENKELTE GRAVSTED Det enkelte gravsted fortæller om dens gravskikke. Gravminderne kan have kultur-, kunst- og personalhistoriske interesser og værdier. Det kan være døde enkeltpersoner eller grupper, der har ha en særlig betydning for samfundet eller lokalsamfundet, som er begravet på kirkegården. Det kan være karakteris ske gravmonumenter fra en svunden d, som i kra af monumentets materiale, bearbejdning eller form har en særlig kunstnerisk værdi. I henhold l vejledning om registrering af gravminder udarbejdet af Kirkeministeriet og Statens Museumsnævn er fastlagt en række udvælgelseskriterier herunder registreringsværdier l vurdering af bevaringsværdige gravminder. Som opfølgning på udviklingsplan skal der e erfølgende udarbejdes en strategi for bevaringsværdige gravminder på de 3 kirkegårde. I strategien er det vig gt at sikre, at de mest bevaringsværdige gravsteder bliver på deres oprindelige sted. De gamle bevaringsværdige gravsteder, som dligere er blevet fl y et, skal muligvis fl y es lbage. Det skal endvidere sikres, at der bevares 1-2 karakteris ske gravsteder fra den enkelte periode herunder monumenter, evt. gravgi er og beplantning. Endvidere skal strategien omfa e en plan for formidling og synliggørelse af de kulturhistoriske værdier. MÅL 3. Den enkelte kirkegårds kulturhistoriske værdier skal bevares og synliggøres. TENDENSER OG MÅL FOR DE KOMMUNALE KIRKEGÅRDE 17
Page 1 and 2: UDVIKLINGSPLAN FOR DE 3 KOMMUNALE K
Page 3 and 4: INDLEDNING ”Kirkegårde er netop
Page 5 and 6: De 3 kommunale kirkegårde - Almen
Page 7 and 8: ALMEN KIRKEGÅRD Almen Kirkegård e
Page 9 and 10: SØNDRE KIRKEGÅRD Søndre kirkegå
Page 11 and 12: ØSTRE KIRKEGÅRD Østre Kirkegård
Page 13 and 14: Af formålsbestemmelsen i lov om fo
Page 15: BEHOV FOR NYE GRAVSTE- 2011- 2020-
Page 19 and 20: LANDSKABSARKITEKTONISKE VÆRDIER Ki
Page 21 and 22: SAMMENFATNING - MÅL FOR DE 3 KOMMU
Page 23 and 24: De 3 kommunale kirkegårde fremtræ
Page 25 and 26: ALMEN KIRKEGÅRD EKSISTERENDE FORHO
Page 27 and 28: afl æses i kirkegårdens elementer
Page 29 and 30: Den overordnede struktur DEN OVEROR
Page 31 and 32: Snit i hovedallé Snit i sekundær
Page 33 and 34: VEJE OG STIER Den overordnede vejst
Page 35 and 36: 2042 2052 PRINCIP FOR FREMTIDIG IND
Page 37 and 38: SØNDRE KIRKEGÅRD EKSISTERENDE FOR
Page 39 and 40: Den overordnede struktur KULTURHIST
Page 41 and 42: Snit i hovedallé BEPLANTNING Hensi
Page 43 and 44: Den overordnede vejstruktur bestemm
Page 45 and 46: 2042 2052 PRINCIP FOR FREMTIDIG IND
Page 47 and 48: ØSTRE KIRKEGÅRD EKSISTERENDE FORH
Page 49 and 50: Den overordnede struktur helhed. De
Page 51 and 52: Snit gennem den dobbelte hovedallé
Page 53 and 54: VEJE OG STIER Den overordnede vejst
Page 55 and 56: PRINCIP FOR FREMTIDIG INDRETNING AF
Page 57 and 58: DECEMBER 2011 FRA JANUAR 2012 Udvik
Page 59 and 60: Grønt katalog udarbejdet af Aalbor

udviklingsplan for de 3 kommunale kirkegårde A4 hjemmeside

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?