udviklingsplan for de 3 kommunale kirkegårde A4 hjemmeside

18
SORG- OG MINDESTED
Kirkegården har en vig g funk on som sorg- og
mindested. Det er stedet, hvor man kan mindes
de døde. Her er det lladt at sørge.
Gennem hele 1900-tallet har døden nærmest været
usynlig og et tabu. Den døde har været overladt
l bedemanden og præsten. I samme periode
er ligbrænding blevet dominerende. Gravene er
blevet mindre og mere anonyme. Titler, symboler
og personlige lkendegivelser er forsvundet fra
gravstederne. Ligeledes har sorgen været et privat
anliggende.
Men lige nu står vi midt i en brydnings d. ”Der
har aldrig dligere været skrevet så meget om
død, sorg og tab, mange mennesker udfylder
deres sidste vilje, og gravsteder er igen blevet
ramme om personlige og synlige tegn på en ak v
mindekultur. Billeder bliver placeret sammen med
øvrige objekter…ikke alene på kirkegården men
også i forbindelse med tragiske hændelser, der
berører hele off entligheden, for eksempel…terrorangrebet
i New York 11. september 2001...Man
handler og synliggør sin sorg og det ak ve minde”
fx i form af billeder. 1
Der er en tendens l, at man igen synliggør sin
sorg i form af bl.a. fl yg ge lkendegivelser som
lys, blomster og breve. Det virtuelle rum www.
mindet.dk er ligeledes et udtryk for et behov for
at mindes de døde.
Kirkegården har en vig g funk on som sorg- og
mindested og skal derfor rumme muligheden for
at kunne mindes døde herunder døde, som ikke
nødvendigvis er begravet på kirkegården. Konkret
1 Mindekulturens visuelle genkomst” af Me e Haakonsen
(Ar kel fra kirkegårdskultur 2010-11 side 31)
TENDENSER OG MÅL FOR DE KOMMUNALE KIRKEGÅRDE
kan det være et særligt mindested på kirkegården.
MÅL
4. Kirkegårdene skal rumme konkrete mindesteder,
hvor man kan lkendegive sin sorg og mindes
døde.