Untitled - Arkitektens Forlag

Koldinghus versus Castelvecchio
For at illustrere, hvor radikalt Veneziacharteret var i en samtidig dansk kontekst, kan man kaste et blik på
restaureringen af Sønderborg Slot, som stod på i årene 1964-1973. Sønderborg Slot har en lang og dramatisk
historie, der strækker sig tilbage til det 12. århundrede. Det har været forsvarsværk, middelalderborg og skiftevis
været på de slesvigske hertugers og de danske kongers hænder. Det har været ombygget et utal af
gange og er derfor bærer af en rig historie. En historie, der dog ved to tidligere tilfælde blev noget reduceret.
Først med kong Christian 3.s og dronning Dorotheas ombygning fra 1550-1571 til et firfløjet slot i renæssancestil,
dernæst med amtmand von Platens ombygning fra 1718-1722 til et stærkt forenklet barokslot med
ensartede vinduesforløb. I perioden herefter har slottet gennemgået en omskiftelig tilværelse præget af de
slesvigske krige og af skiftende ejere.
Restaureringen fra 1964-1973 blev udført af de kgl. bygningsinspektører Peter Koch og Jørgen Stærmose.
Under deres ledelse blev det besluttet at føre slottet tilbage til barokudgaven fra 1722. Fagdelingen blev
genoprettet, der blev udført kopier af de gamle vinduer og anlagt nye ensartede tage. Mange gådefulde
historiske spor blev under denne proces fjernet. De gennemgribende reparationer af murværket blev udført
med mursten, der i format og nuancer svarede til slottets eksisterende munkesten, og endelig blev hele murværket
ensartet omfuget. Resultatet blev en homogen helhed, der gjorde det yderst vanskeligt at skelne nyt
fra gammelt. Slottet havde fået en ny identitet, men fortælleværdien var blevet reduceret. Det var en restaurering,
der ikke tog hensyn til teksten i Veneziacharteret, formuleret samme år, som arbejdet i Sønderborg
blev påbegyndt. Men Peter Koch (1905-1980), som var fætter til Mogens Koch, og hvis far sammen med Carl
Petersen havde været en af hovedkræfterne bag klassicismens rehabilitering i 1910’erne og 1920’erne, har
antagelig blot haft et andet ståsted end de nye tanker, Veneziacharteret proklamerede. Således minder
facaderne på Sønderborg Slot f.eks. om Kay Fiskers Hornbækhus (1923), der med den barok-klassicistiske
regelmæssighed i vinduesrytmen blev et ikon for den generation af arkitekter, Peter Koch tilhørte. Det handlede
for Peter Koch ikke om bevaring af de mange lag, men derimod (i lighed med Christian 3.s og von Platens
tidligere ombygninger) at give slottet en fast form og en entydig identitet.
Ex_170412.indd 64 30/04/12 11.47