Untitled - Arkitektens Forlag

More documents

Recommendations

Info

I en tekst fra 1992 har Johannes Exner forsøgt at navngive tegnestuens metode som “proceshistorisk bygningspleje”, med hvilken det tilstræbes at være “helt realistisk”: “Man anerkender, at al arkitektur, også den historiske, rent faktisk er involveret i et kontinuert historisk procesforløb, som sætter i gang straks efter, at bygningen er skabt. […] Under procesforløbet søges bygningens historiske autenticitet opretholdt eller styrket ved bevarelse af historisk betydningsfulde overflader, strukturer, bygningsdele, rester, spor, tilføjelser m.m. […] Subtraktioner af værdifulde eller neutrale tilføjelser bør derfor reduceres til et minimum, mens additioner, udført reversible, accepteres som løsning på nye aktuelle nødvendigheder og behov. Med denne holdning betragtes bygningen ikke som en passiv museumsgenstand, men som et dynamisk væsen.” Arkitekten må som følge heraf acceptere, at hans tilføjelser kan blive uaktuelle og måske engang fjernet. “Derfor må hans adderinger etableres uskadelige over for bygningens originalitet og autenticitet. Det vil sige, de skal være reversible.” 17 Der er altså forskel på den måde, hvorpå additioner kan foretages. I Castelvecchio er der lagt et tykt lag puds eller stukkatur på de gamle mure. Stålprofiler, natursten og in-situ-støbte betondele er tæt integreret i den eksisterende konstruktion. Det er udført med permanens for øje. I modsætning til dette er alle tilføjelser på Koldinghus udført således, at de til hver en tid kan fjernes igen, kun efterladende sig minimale spor der, hvor de punktvist er naglet fast til de eksisterende mure. Alle overgange mellem nyt og gammelt består således af ‘luft’, som Johannes Exner plejer at sige. Foruden det bevaringsmæssige perspektiv ligger der en yderligere pointe heri, som taler ind i nutiden, hvor muligheden for genanvendelse i et ressourceperspektiv er blevet stærkt aktualiseret. Bl.a. gennem et begreb som ‘design for disassembly’, hvor arkitekturen og dens byggematerialer betragtes ud fra et cyklisk genanvendelsesperspektiv snarere end et fastlåst værkorienteret. 18 “Hovedgrebet har også muliggjort,” skriver Johannes Exner i 1989 om Koldinghus, “at nye tilføjede bygningsdele let har kunnet defineres, målsættes, tegnes og fremstilles rationelt på fabrik som præfabrikerede elementer. Det har endvidere klargjort leveringsbetingelser og prissætning.” 19 I Koldinghus er alle tilføjede dele således udført som præfabrikerede elementer, der efterfølgende er monteret på stedet. Johannes Exner er dog realist og erkender, at ikke alle indgreb “kan gennemføres lige distinkt reversible”. Men principielt bør størst mulig reversibilitet altid søges gennemført, skriver han i 1989 og fortsætter: “Det vil tillige åbne for tanker, der appellerer til dyberegående studier og forståelse af bygningen, og åbne for nye inspirationer til tekniske og arkitektoniske løsninger, alt sammen baseret på den pågældende bygnings procesforløb, originalitet, autenticitet og identitet. Også i reversibilitetstanken bekræftes disse vigtige begrebers betydning for historiske bygningers procesforløb og fortidige og fremtidige livsforløb.” 20 Det kan undertiden blive nødvendigt at gribe ind i det eksisterende materiale. Men hvis man fjerner noget, så skal det i Exners øjne gennemtænkes, og der skal helst være en gevinst forbundet dermed. I ruinsalen på Koldinghus var der eksempelvis behov for at hugge hul i muren for at forbinde to rum i underetagen i sydfløjen. Der var i forvejen en tilmuret åbning kronet med et gammelt muret buestik, som man passende kunne genåbne, mente bygherren. Men Inger og Johannes vægrede sig derved. “Der fortælles en vældig historie dér,” pointerer Ex_170412.indd 66 30/04/12 11.47 66
I Koldinghus er alle tilføjede dele klart adskilt fra ruinen, som overalt fremstår ‘as found’. Alle sporene i det eksisterende murværk er derved ikke alene bevaret, men også blotlagt. Herved er fortælleværdien i de mange historiske lag lige så rig som i 1972, da Exners påbegyndte deres arbejde. Modstående side: På grænsen mellem sydfløjen og østfløjen står en stor tyk mur. For at skaffe adgang imellem fløjene var der behov for at hugge et hul i muren. I stedet for at vælge den oplagte løsning – at fjerne de resterende sten fra udfyldningen i en oprindelig passage – valgte Exners at hugge et nyt hul ved siden af. Herved blev fortælleværdien i den oprindelige, men siden tilmurede åbning, bevaret. Øverst ses den oprindelige åbning, hvor nogle løstsiddende sten blev fjernet for at give plads til at trække ledninger under byggeperioden. Nederst ses den nye groft udhuggede åbning, som ikke er bredere end, at murværket kan opretholde sin bæreevne uden behov for tilført armering over åbningen. Eksemplet med de to åbninger, den forhenværende og den nye, stiller uværgerligt spørgsmålstegn ved Exners insisteren på det reversible. Den gamle åbning er tilmuret reversibelt, dvs. man kan nemt fjerne fyldningen og dermed genskabe den oprindelige åbning. Men Exners har valgt fortælleværdien frem for genskabelsen. Hvis kommende generationer vedblivende følger Exners holdninger, vil Exners tilføjelser aldrig blive fjernet – uanset hvad man måtte mene om dem. Desuden er de udført så detaljeret og omhyggeligt, at alene tanken om at fjerne det hele igen for at vende tilbage til ruinen, er absurd. Exners idé om det reversible må altså først og fremmest ses som en symbolsk gestus, der skal anskueliggøre en livsfilosofi og et restaureringsprincip. Om det en dag vil blive fjernet er tvivlsomt. I givet fald ville det da blive gennemført af folk, der ikke deler Exners holdninger – og gad vide hvad der så ville ske med ruinen. En fuldkommen genopførelse af Frederik 4.s slot måske? Den mulighed må Scarpas irreversible metode siges at være en sikring imod. Ex_170412.indd 67 30/04/12 11.47
Page 1 and 2: exner
Page 3 and 4: Ex_170412.indd 3 30/04/12 11.44
Page 5 and 6: Bygninger for børn 222 Nørrelands
Page 7 and 8: Ex_170412.indd 9 30/04/12 11.44
Page 9 and 10: Ex_170412.indd 11 30/04/12 11.44
Page 11 and 12: Ex_170412.indd 53 30/04/12 11.47
Page 13: 65 Johannes Exners fotografier af S
Page 17 and 18: Ex_170412.indd 81 30/04/12 11.48
Page 19 and 20: Ex_170412.indd 105 30/04/12 11.49
Page 21 and 22: Sct. Clemens Kirke, Randers 1958-19
Page 23 and 24: Hald Ege Kirke, Viborg 1963-1971 P
Page 25 and 26: Ex_170412.indd 139 30/04/12 11.51
Page 27 and 28: Ex_170412.indd 149 30/04/12 11.52
Page 29 and 30: Kirkens udearealer er tilplantet me
Page 31 and 32: Ex_170412.indd 165 30/04/12 11.53
Page 33 and 34: Ex_170412.indd 183 30/04/12 11.54
Page 35 and 36: 231 Ex_170412.indd 231 30/04/12 11.
Page 37 and 38: Ex_170412.indd 259 30/04/12 11.58
Page 39 and 40: 279 Ex_170412.indd 279 30/04/12 11.
Page 41 and 42: Ex_170412.indd 353 30/04/12 12.04
Page 43: Inger og Johannes Exner © Thomas B

Untitled - Arkitektens Forlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?