Untitled - Arkitektens Forlag
Untitled - Arkitektens Forlag
Untitled - Arkitektens Forlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Murstenen er et universelt byggemateriale, udbredt overalt på kloden, hvor der er lerfore-<br />
komster. Et præfabrikeret byggeelement med fast form, som igennem årtusinder er ble-<br />
vet nøje tilpasset menneskets fysiognomi og håndens størrelse. Skønt murstenen er indu-<br />
strielt fremstillet, er der ikke to sten, som er helt ens. Lerets beskaffenhed, karakteren af<br />
det tilførte grus, forskellige fremstillings- og brændingsteknikker giver et uensartet præg,<br />
som ikke alene er geografisk og kulturelt bestemt, men også kan iagttages sten for sten i<br />
samme brænding. Murstenens medfødte ujævnheder har fra begyndelsen nødvendiggjort<br />
brugen af et bindemiddel, indlagt imellem stenene under stablingen. Den plastiske<br />
mørtel sikrer, at de ujævne og porøse sten ikke knækker under vægten fra de andre sten.<br />
Den sikrer samtidig, at murværket under opmuringen kan tilpasses faste modulsystemer.<br />
Hvor murstenenes form er givet på forhånd, bestemmes mørtelens form først under selve<br />
murerarbejdet. Forholdet imellem den industrielle form og den håndgjorte fuge er måske<br />
netop det, der gør, at murstenen, trods hård konkurrence fra andre byggematerialer, er så<br />
sejlivet en størrelse. Det håndgjorte er med til at sikre, at det menneskelige øje kan holde<br />
ud at se på murværket i det lange løb.<br />
Billedhuggeren Ole Videbæk har sammenlignet murværkets fuger med en tone frembragt<br />
af et traditionelt analogt musikinstrument. Fordi en sådan tone ikke er en ren tone,<br />
men derimod tonen plus en mængde overtoner, får den en dybde, der modvirker, at øret<br />
trættes. 1 Jo mere det murede byggeri forsøger at imitere det industrielle byggeris ensartethed,<br />
desto mere enstonigt og trættende vil det forekomme for det menneskelige øje.<br />
En anden vigtig faktor, som er vanskeligere at indregne, er sporene af tidens gang. Med<br />
sin porøse overflade har teglstenen en meget patinamodtagelig overflade, der bevirker,<br />
at den efter relativt kort tid vil afspejle tiden. Fordi teglstenen kan stå ude i al slags vejr og<br />
klare sig over meget lang tid uden vedligeholdelse, udgør den en ret præcis tidsindikator,<br />
som enhver kan aflæse med det blotte øje. Teglstenen kan med andre ord opfattes som<br />
materialiseret tid. Det er bl.a. dette forhold, som er baggrunden for Inger og Johannes<br />
Exners store forkærlighed for tegl. Teglstenen tydeliggør arkitekturens karakter af en<br />
fortløbende livsproces, der giver dybde i synet på tilværelsen. I dens ru overflade lagres<br />
tiden og dermed erindringen om de foregående generationers liv og slid. Dertil kommer,<br />
at de små mursten nemt kan fjernes eller udskiftes med nye mursten ved reparationer og<br />
ombygninger. De nye sten vil typisk have andre nuancer eller formater, hvorved forskellige<br />
tidsperioder kan aflæses side om side.<br />
Murværkets kulturhistoriske rødder rækker imidlertid endnu længere ned. Den tyske arkitekt<br />
Gottfried Semper (1803-1879) havde den opfattelse, at murværkets forbandt rummer<br />
reminiscenser af urgamle væveteknikker, symboliseret i fugesystemets flettede karakter.<br />
Da man i forhistorisk tid gik fra flettede vægge til mere holdbare murede vægge,<br />
var der i Sempers øjne en rest, som blev tilbage. Forbandtets sirlige fletværk af fuger og<br />
mursten, varieret i det uendelige, var et synligt bevis for kulturhistoriens kontinuitet og<br />
sammenhæng, mente han. 2 Anskuet gennem disse briller er murværkets kulturelle erindringskraft<br />
langt stærkere, end graden af slid og patina angiver. En af Inger og Johannes’<br />
inspirationskilder, den tyske arkitekt Rudolf Schwarz (1897-1961), gik endnu dybere i sin<br />
murværksteori. Han sammenlignede jordens sedimenter, dvs. de gennem millioner af år<br />
aflejrede lag på lag, med murværkets skifter af sten og fuger. 3 Med samme logik, som<br />
jordens sedimenter har bundfældet sig, forekom det ham, var murværkets lagdelte struktur<br />
opbygget. For Schwarz repræsenterede murværket således en naturlig fortsættelse<br />
af jordens geologiske processer. At teglsten gennem årtusinder tilmed er blevet fremstillet<br />
af råstoffer hentet fra jordens sedimentære aflejringer, føjer blot endnu et aspekt til<br />
Schwarz’ tanker.<br />
Murværkets mysterier<br />
Ex_170412.indd 80 30/04/12 11.48