Untitled - Arkitektens Forlag

Murstenen er et universelt byggemateriale, udbredt overalt på kloden, hvor der er lerfore-
komster. Et præfabrikeret byggeelement med fast form, som igennem årtusinder er ble-
vet nøje tilpasset menneskets fysiognomi og håndens størrelse. Skønt murstenen er indu-
strielt fremstillet, er der ikke to sten, som er helt ens. Lerets beskaffenhed, karakteren af
det tilførte grus, forskellige fremstillings- og brændingsteknikker giver et uensartet præg,
som ikke alene er geografisk og kulturelt bestemt, men også kan iagttages sten for sten i
samme brænding. Murstenens medfødte ujævnheder har fra begyndelsen nødvendiggjort
brugen af et bindemiddel, indlagt imellem stenene under stablingen. Den plastiske
mørtel sikrer, at de ujævne og porøse sten ikke knækker under vægten fra de andre sten.
Den sikrer samtidig, at murværket under opmuringen kan tilpasses faste modulsystemer.
Hvor murstenenes form er givet på forhånd, bestemmes mørtelens form først under selve
murerarbejdet. Forholdet imellem den industrielle form og den håndgjorte fuge er måske
netop det, der gør, at murstenen, trods hård konkurrence fra andre byggematerialer, er så
sejlivet en størrelse. Det håndgjorte er med til at sikre, at det menneskelige øje kan holde
ud at se på murværket i det lange løb.
Billedhuggeren Ole Videbæk har sammenlignet murværkets fuger med en tone frembragt
af et traditionelt analogt musikinstrument. Fordi en sådan tone ikke er en ren tone,
men derimod tonen plus en mængde overtoner, får den en dybde, der modvirker, at øret
trættes. 1 Jo mere det murede byggeri forsøger at imitere det industrielle byggeris ensartethed,
desto mere enstonigt og trættende vil det forekomme for det menneskelige øje.
En anden vigtig faktor, som er vanskeligere at indregne, er sporene af tidens gang. Med
sin porøse overflade har teglstenen en meget patinamodtagelig overflade, der bevirker,
at den efter relativt kort tid vil afspejle tiden. Fordi teglstenen kan stå ude i al slags vejr og
klare sig over meget lang tid uden vedligeholdelse, udgør den en ret præcis tidsindikator,
som enhver kan aflæse med det blotte øje. Teglstenen kan med andre ord opfattes som
materialiseret tid. Det er bl.a. dette forhold, som er baggrunden for Inger og Johannes
Exners store forkærlighed for tegl. Teglstenen tydeliggør arkitekturens karakter af en
fortløbende livsproces, der giver dybde i synet på tilværelsen. I dens ru overflade lagres
tiden og dermed erindringen om de foregående generationers liv og slid. Dertil kommer,
at de små mursten nemt kan fjernes eller udskiftes med nye mursten ved reparationer og
ombygninger. De nye sten vil typisk have andre nuancer eller formater, hvorved forskellige
tidsperioder kan aflæses side om side.
Murværkets kulturhistoriske rødder rækker imidlertid endnu længere ned. Den tyske arkitekt
Gottfried Semper (1803-1879) havde den opfattelse, at murværkets forbandt rummer
reminiscenser af urgamle væveteknikker, symboliseret i fugesystemets flettede karakter.
Da man i forhistorisk tid gik fra flettede vægge til mere holdbare murede vægge,
var der i Sempers øjne en rest, som blev tilbage. Forbandtets sirlige fletværk af fuger og
mursten, varieret i det uendelige, var et synligt bevis for kulturhistoriens kontinuitet og
sammenhæng, mente han. 2 Anskuet gennem disse briller er murværkets kulturelle erindringskraft
langt stærkere, end graden af slid og patina angiver. En af Inger og Johannes’
inspirationskilder, den tyske arkitekt Rudolf Schwarz (1897-1961), gik endnu dybere i sin
murværksteori. Han sammenlignede jordens sedimenter, dvs. de gennem millioner af år
aflejrede lag på lag, med murværkets skifter af sten og fuger. 3 Med samme logik, som
jordens sedimenter har bundfældet sig, forekom det ham, var murværkets lagdelte struktur
opbygget. For Schwarz repræsenterede murværket således en naturlig fortsættelse
af jordens geologiske processer. At teglsten gennem årtusinder tilmed er blevet fremstillet
af råstoffer hentet fra jordens sedimentære aflejringer, føjer blot endnu et aspekt til
Schwarz’ tanker.
Murværkets mysterier
Ex_170412.indd 80 30/04/12 11.48