Untitled - Arkitektens Forlag

”Ufatteligt uvedkommende her og uden relation til rummenes karakter.” 1 Sådan beskriver Jo-
hannes Exner den vejledning til indretning af slottets sydvestlige hjørne, som findes i Bolig-
ministeriets ‘Betænkning om Koldinghus’. Man foreslog her at indsætte tre etager: én til skif-
tende udstillinger, én til opsætning af ‘Ahrenfeldts paneler’ og én til kontorer. 2 I netop dette
hjørne var der flere spor efter Christian 3.s og dronning Dorotheas slotskapel, som spændte
over de to nederste etager. Dette rum er af særlig historisk interesse, idet det var landets første
protestantiske kirkerum. Kong Christian 3., som havde indført reformationen i Danmark i
1536, havde selv indrettet rummet efter grundige teologiske studier og personlig korrespondance
med bl.a. Martin Luther. I Christian 4.s tid blev kapellet nedlagt og underdelt i to etager.
Øverst indrettedes en kongelig stue med kamin, nederst etableredes et slotsbageri med
to store stenovne. Herfra førtes en stor skorsten op langs nordvæggen, hvor den forsynede
de ovenliggende rum med overskudsvarme. I Frederik 4.s periode menes denne rumdeling
at være blevet fastholdt. 3 Der er fortsat spor efter kapellets fire høje, slanke vinduer, Christian
3.s private pulpitur og bageriets skorsten. Frederik 4.s æra har sat sig spor i form af de ensartede
barokvinduer, der brutalt er blevet indpasset i det tidligere kapels høje vinduesnicher.
Som et ekstra lag i denne fortælling kan lægges brandens hærgen og ruinperiodens yderligere
erodering i løbet af de ca. 170 år, murene stod uden tag. I Exners øjne var det derfor en
alvorlig sag blot at etablere en stabel rum, der ikke tog hensyn til hjørnets særlige historie.
På samme måde forholdt det sig med hele sydfløjen og det stærkt nedbrudte sydøstlige
hjørne. Her foreslog Betænkningen en tilsvarende etageinddeling, svarende til den oprindelige.
Sydfløjen skulle have restaurant og cafeteria i kælderetagen og bibliotek, kontorer og
udstillingslokaler i stueetagen. På første sal skulle ‘Den hvide Sal’ indpasses, idet man for at
give plads til en rekonstruktion af Christian 4.s dansesal i vestfløjen blev nødt til at flytte ‘Den
hvide Sal’. På anden sal skulle der indrettes kontorgang. I sydøsthjørnet foresloges indretning
af depoter, køkken og kontorer på de tre etager. Sydfløjen gik tidligere under navnet
‘kongefløjen’. Her havde Christian 3. og dronning Dorothea indrettet deres bolig på første
sal, hvorfra der via en åbning, der stadig er rester fra, var direkte adgang til kapellet. I stueetagen
havde kongens lensmand sine faciliteter, mens hoffet holdt til på anden sal. Denne
indretning blev i hovedtræk fastholdt af alle de følgende regenter frem til branden i 1808. En
lang række spor efter de mange ombygninger, herunder rester af pejse, skorstene og adskillige
gådefulde tilmuringer, buer og knaster vidner om en lang og indholdsrig historie, som
man i Exners øjne gør både huset og samfundet uret ved at negligere. Det var det, de havde
forsøgt at vise med deres første forslag fra 1973, hvor de imidlertid tog helt fejl af offentlighedens
og myndighedernes syn på deres vision for slottet. Man var ikke klar til en så simpel
og interimistisk løsning. Man ville have mere slot for pengene! Udfordringen bestod nu i at
fastholde den kompromisløse tilgang til bygningens historiske fortælleværdi, fremsat i deres
fempunktserklæring i 1973, og samtidig skabe nogle rum, der kunne betage den årvågne og
kritiske offentlighed.
Koldinghus 3 1981–1989
Ex_170412.indd 258 30/04/12 11.58