r heste fjerkræ økologi plan & miljø planteproduktion en international ...

Danmarks mest moderne stald
Videncentrets fjerkræafdeling har været rådgiver på byggeriet af
landets mest moderne stald til produktion af skrabeæg.
Det var langtfra et helt almindeligt staldanlæg,
ægproducent Hans Rauff Hansen fra Tastum ved
Stoholm kunne indvie i december 2010. Med spændende
løsninger på miljø- og velfærdsudfordringerne
placerer anlægget, der rummer 25.000 høner,
sig som landets mest moderne af sin art.
- Hans Rauff Hansens tilgang har fra begyndelsen
været, at der skulle findes rigtige og fremtidssikrede
løsninger, fortæller landskonsulent Palle
Vinstrup, der har rådgivet om staldsystem og byggeprojekt
gennem hele forløbet fra idé til ibrugtagning.
- Det er et dejligt udgangspunkt at få som rådgiver,
og jeg glæder mig over et færdigt resultat, som
mennesker og dyr trives i. Anlægget giver en effektiv
produktion og rummer samtidig oplagte miljøfordele,
opsummerer Palle Vinstrup kvaliteterne.
Etagesystem med mange fordele
Den nye stald er opbygget med et etagesystem.
Det betyder, at der kan opnås større opholdsareal
til hønerne end i en traditionel skrabestald, så der
fås mere staldplads på de byggede kvadratmeter.
- Hønerne kan bevæge sig frit mellem etagerne,
og det giver en forbedret dyrevelfærd. Det er vigtigt
for hønernes trivsel, at de kan følge deres naturlige
instinkter, og deri indgår, at de skal kunne
søge opad, siger Palle Vinstrup.
- For de svagere høner er det en hjælp, at det er
lettere at finde en fredelig krog. Det er også til glæde
for velfærden.
Etagesystemet rummer samtidig en stor miljømæssig
fordel. Under hver etage findes et bånd,
der transporterer møget ud af stalden. Det kan dermed
føres ud op til flere gange om ugen i modsætning
til de traditionelle systemer, hvor det bliver i
stalden i hele produktionsperioden, der i alt varer
14 måneder.
- Møget – eller gødningen – er kilde til udslip af
ammoniak, hvis det bare ligger i bunden af stalden.
Ved jævnligt at bringe gødningen ud af stalden og
til gyllebeholderen reduceres udledningen af ammoniak
væsentligt. Faktisk kan op til totredjedele
af udslippet af ammoniak elimineres på den måde,
og det er selvfølgelig en stor gevinst af både miljø-
og helbredsmæssige grunde, siger Palle Vinstrup.
En anden sjælden løsning er, at man på bedriften
laver gødningen om til gylle, som kan spredes eller
nedfældes på markerne. Det sker ved at tilsætte
regnvand til den faste gødning. Regnvandet opsamles
i et særligt anlæg.
Den nye stald er også bygget med
henblik på at sikre afsætningen. Stalden
er indrettet efter de tyske regler, så
eksport til Tyskland vil være muligt for
pakkeriet. Landet er potentielt et stort
marked for danske æg.
- Også på dette punkt er der tænkt
en fremtidssikring ind i byggeriet, som
i det hele taget står som et meget fint
eksempel på rigtig godt og visionært
staldbyggeri, siger Palle Vinstrup.
Skrabehøner og -æg
Den nye stald i Tastum huser 25.000 høns. De leverer
hver dag 24.500 æg, der via transportbånd overføres
til gårdens pakkemaskine, hvorfra de afhentes af Hedegaard
Foods to gange om ugen. Hans Rauff Hansen
overvejer lige nu at bygge en tilsvarende stald, så kapaciteten
kommer op på 50.000 høner.
Skrabeæg kommer fra høner, der går frit sammen i flok
i et hus. Mindst en tredjedel af pladsen skal være dækket
med strøelse som høvlspåner, sand eller tørv. Der
må være op til ni høner pr. kvadratmeter nytteareal.
Skrabehøner har ikke adgang til et udendørs areal. De
går typisk i flokstørrelser på cirka 10.000 dyr. Der er
reder og siddepinde i hønsehuset. Æg fra skrabehøner
kan være brune eller hvide.
FOTO: MARLENE ANDERSEN DUE
State-of-the-art:
Danmarks mest
moderne stald til
produktion af skrabeæg
blev taget i brug i
december 2010.
”
Hønerne kan
bevæge sig frit
mellem etagerne,
og det giver en
forbedret
dyrevelfærd.
Årsnyt 2011 FJERKRÆ 31