ADVOKATFIRMAET POUL BOSTRUP - Danmarks Skatteadvokater

ADVOKATFIRMAET POUL BOSTRUP

ADVOKATFIRMAET POUL BOSTRUP 

Poul Bostrup og Grete Due: Syn og Skøn efter 

retsplejelovens regler i skattesager og i andre 

sager, 2. Udgave Thomson Reuters 2011 

Erik Hørlyck: Syn og Skøn 4.udgave, Jurist- og 

Økonomforbundets Forlag 2011 

SKATs Juridiske Vejledning 2013-1 A.A.11 

Litteraturliste i bogen side 109


Skatteforvaltningslovens § 47 

Tidligere skattestyrelseslovens § 30 

Retsplejelovens §§ 343, 196-211 

Syn og skøn for Landsskatteret - § 47 

Syn og skøn for Skatteankenævn – § 47 (per 

1.1.2007) 

Syn og skøn for Skatteråd § 4 stk. 3 

Syn og skøn for byret, landsret og for 

Højesteret


Bog kapitel 3 – side 21 ff 

Hovedregel: Alle sager om værdiansættelse 

U1: Undtaget i § 47 vedr. Landsskatteret mv. 

(passivposter, vurdering af fast ejendom og 

registreringsafgift) 

U2: Indhentelse af responsum om 

branchekutyme TfS 1997.690 

U3: Standardiserede regler for fastsættelse af 

skøn – eksempel : Ligningslovens § 16, stk. 4


Bog kapitel 4 side 29 ff (se også udarbejdelse 

af tema og spørgsmål side 37) 

Der kan ikke holdes syn og skøn om retlige 

spørgsmål 

Kildeskattelovens § 1 

TfS 2000.636 – ej syn og skøn om et regnskab 

var ført efter bogføringsreglerne 

Ej syn og skøn om skønsmæssig ansættelse 

var urimelig TfS 2006.377 Ø og U.2010.917 Ø 

Østre Landsret kendelse af 12. april 2011


Artikel SR-Skat 3/2012 - Arne Larsen og Poul 

Bostrup om indførelse af regler for tilsidesættelse 

af regnskaber og udøvelse af skøn


Bog kapitel 5 side 33 ff 

Initiativet til at holde syn og skøn 

Vedr. Landsskatteret og Skatteankenævn - 

Tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse 

Udarbejdelse af bevisbegæring og udkast til syn 

og skønstema 

Forslag til organisation der skal fremkomme 

med forslag til skønsmand 

Sendes til byret og SKAT hhv. den relevante ret/ 

Kammeradvokaten 

Sagen sættes i bero i Landsskatteretten og 

Skatteankenævnet/den pågældende ret


Frist for SKAT til at komme med bemærkninger 

Henvendelse organisation – forslag forelægges 

SKAT 

Uenighed kan vedrøre om der overhovedet skal 

holdes syn og skøn, spørgsmål, bilag, hvilken 

organisation, der skal komme med forslag og 

det konkrete forslag 

Uenighed løses ved drøftelser, retsmøder eller 

formalitetsprocedurer 

Kendelser indbringes for landsret/Højesteret



Spørgsmål skal være korte, klare, relevante og 

omfattet af skønsmandens sagkundskab 

Spørgsmålene skal vedrøre faktiske forhold 

Spørgsmålene må ikke forudsætte en bevisbedømmelse 

fra skønsmandens side 

Spørgsmålene må ikke vedrøre retlige forhold 

Der er meget vide rammer til at stille spørgsmål 

– afgørende om det kan udelukkes, at 

besvarelsen vil have betydning for sagens 

afgørelse


SKM 2007.395BR – spørgsmål afskåret p.g.a. 

manglende relevans 

TfS 1999.162 og SKM 2007.550 – ej spørgsmål 

der forudsatte bevisbedømmelse 

TfS 2000.636 og TfS 2005.174 – ej retlige 

spørgsmål 

TfS 2003. 865 – ej spørgsmål om skønsmands 

erfaringsgrundlag 

Vid adgang TfS 2003.307 og 2003.432 

TfS 2004.585 (Papyrus) – accept af spørgsmål 

af retlig karakter


Alternative og supplerende spørgsmål 

Eksempler på temaer nr. 1- 6 i bog side 114 ff



Skønsmandens materiale – oplistning i tema 

HR.: Skønmand skal have alle sagens akter 

SKM 2010.375.HR 

Tvist om hvorvidt skønsmænd i sager om 

goodwill skal modtage efterfølgende 

regnskaber 

Nej – TfS 1999.602, Frederiksberg Ret (utrykt) 

Ja – TfS 2001.479 med kommentarer i TfS 

2001.485 

TfS 2001.31 – accept af at oplyse pris ved 

efterfølgende overdragelse


Ensidigt indhentede erklæringer, der er indhentet 

efter sagens anlæg, vil blive afvist. 

Erklæring, der er indhentet før sagsanlæg, kan 

godt fremlægges U 2007.2040 H. Indenfor 

skatteretten TfS 1997.1 

TfS 2003.867 og SKM 2007.721 nægter fremlæggelse. 

Materiale fra skattesagen indeholder ofte væsentlige 

oplysninger - kan som HR fremlægges, 

SKM 2006.698VLR 

U: TfS 2000.937


Bog kapitel 8 side 53 ff – liste over 

organisationer side 137 

Bede organisation om at fremkomme med 

forslag – ikke navngiven person 

Enighed mellem rekvirent og SKAT om 

organisation 

TfS 1999.513 (organisation ej navngiven 

konsulent) 

TfS 1999.686 (rekv. ej selv indhente forslag)


TfS 2005.666 (Rema 1000) om organisation 

TfS 2005.214 (valg af organisation) 

Ofte to skønsmænd i sager om 

værdiansættelse af goodwill – branchekyndig + 

revisor 

Københavns Byrets kendelse af 26. marts 2012 

– Dansk Ejendomsmæglerforening



En skønsmand er ikke inhabil fordi han 

kommer fra den samme brancheorganisation 

som skatteyder UfR 1964.522/1 B 

Grænsen går ved om skønsmanden har udført 

arbejde for rekvirenten UfR 1969.526 H 

UfR 1997.1437 ØLD – (snegleavlbranchen) 

TfS 2004.62 – indsigelse mod en skønsmands 

uvildighed ikke taget til følge 

TfS 2004.150 ej fulgt begæring om nyt syn og 

skøn 

UFR 2005.1072


SKM 2011.636V – ej grundlag for at betvivle 

forslået skønsmands kvalifikationer – men 

accept af yderligere skønmand.


Bog kapitel 10 side 61 

Præcisere, hvilken type sag, der er tale om og hvad 

skønsmandens opgave er 

Gennemgå tema for uklarheder 

Besigtige sagsgenstanden 

Aftale procedure for fremskaffelse af yderligere 

materiale 

Ej procedere sagen eller prøve at påvirke 

skønsmanden


Bog side 65 og 67 

Gennemgå og tage stilling til supplerende 

spørgsmål 

Skønsmanden kan afhjemles ved byret 

Skønsmanden kan bedes om at tage med til 

retsmøde 

TfS 2006.36 H (Flemming Jensen) 

Indlæg til Skatteankenævn eller Landsskatteretten, 

hvor rapporten kommenteres, processkrift


Skønsrapporten følger sagen til byret, landsret 

og Højesteret 

Syn og skøn skal foretages ved 

Skatteankenævn eller Landsskatteret og ikke 

gemmes til by- eller landsret 

Bog kapitel 14 side 77 ff


TfS 2006.634 med kommentarer i 2006.645 – 

ITAB-sagen – TfS 2006.36 H 

TfS 2003.932Ø Margrethe Skov 

SKM 2008.300.BR, TfS 2006.1063Ø og 905 

SKM 2011.80.ØL – 2 skønserklæringer om 

samme spørgsmål 

I SKM 2011.783.ØLR ej lægge skønserklæring 

til grund, der var baseret på oplysninger, der 

ikke kunne dokumenteres.


Landsskatteretten følger som altovervejende 

hovedregel resultatet af syn og skøn 

Syn og skønnet støtter som altovervejende 

hovedregel skatteyder 

Som skatteyders repræsentant meget vigtigt 

værktøj - med fuld omkostningsgodtgørelse


Typer af sager, hvor syn og skøn kan overvejes 

(1) 

En kontant handelsværdi for grunden i ubebygget 

stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed 

og til en i økonomisk henseende god 

anvendelse. 

Hvorvidt en foranstaltning berettiger til fradrag 

som grundforbedring eller nedslag i grundværdien 

grundforbedring, der berettiger til fradrag 

i grundværdien.



(2) 

Hvorvidt noget er en grundforbedring er et juridisk 

spørgsmål, mens spørgsmål om et bestemt 

forhold medfører en stigning eller fald i 

handelsværdien af grunden er et faktisk spørgsmål, 

der kan holdes syn og skøn om, ligesom 

derkanholdessynogskønomhandelsværdien 

som sådan. Der kan endvidere foretages syn og 

skøn med hensyn til, om den omhandlede foranstaltning 

er udført



(3) 

I SKM 2011.776 VL (Marcussens Bro) blev der 

holdt syn og skøn om behovet for ekstrafundering 

på en ejendom. I SKM 2012.351. ØL 

(Odense Andelsboligforening) om, hvorvidt der 

var udført forskellige jordarbejder på en ejendom. 

I SKM 2012.112.VL om fordeling af et 

samlet regnskabspost på anlæg af parkeringsplads 

og vej.


Domstolsprøvelse af skøn 

Forvaltningens skøn kun tilsidesættes, hvis det 

er udøvet på et åbenbart urigtigt grundlag eller 

fører til et åbenbart urigtigt resultat, jf. Poul 

Bostrup i Skatte- og Afgiftsproces Jurist- og 

Økonomforbundets forlag 2010 side 284.


Adgang til at afholde syn og skøn og 

betydningen af ikke at gøre det (1) 

I administrative skattesager ved skatteanke- 

 

nævn og Landsskatteretten foretages ofte syn 

og skøn og - retsstillingen er, at man i vidt omfang 

følger resultatet af syn og skøn. 

Sager om vurderingsloven er undtaget fra reglerne 

om syn og skøn, medens sagen verserer 

ved Landsskatteretten og skatteankenævnet, 

jf. skatteforvaltningslovens § 47.




Dette er begrundet med en antagelse om, at 

der i vurderingsorganisationen er tilstrækkelig 

teknisk-faglig viden jf. bemærkningerne til L 6 

89/90.




Der er i et eller andet omfang en praksis 

eller i det mindste en tendens til, at en 

bestemt foranstaltning anerkendes som 

grundforbedring og der skal ske fradrag i 

grundværdien alene ud fra omkostningerne 

ved foranstaltningen og uden, at det er 

påvist, at der er tale om en værdiforbedrende 

effekt, ligesom tilfældet er for 

så vidt angår nedslag i grundværdien.




I SKM 2012.611 ØLR forelå der således en 

lang række kendelser af et sådant indhold uden, 

at det dog herved var lykkedes at påvise 

tilstedeværelsen af en praksis. 

Landsskatteretten kan ikke opfordre til at syn 

og skøn afholdes for at undersøge om der er 

den påståede sammenhæng mellem foranstaltningen 

og markedsværdien.




Domstolene kan derimod i sine præmisser henvise 

til et manglende syn og skøn i præmisserne. 

Bro): 

Se SKM 2011. 776.VLR (Marcussens 

”Herefter og da der ikke er tilvejebragt syn og 

skøn vedrørende grundens handelspris eller 

tilvejebragt handelspriser for sammenlignelige 

grunde, har andelsboligforeningen ikke 

godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte 

Landsskatterettens skøn.”




I SKM 2012.351 Ø udtalte landsretten: 

”For så vidt angår sagens realitet er der ikke for 

landsretten fremlagt nogen dokumentation eller 

indikation for, at de i sagen omhandlede jordarbejder, 

som udført i forbindelse med byggeriet 

på grunden, har medført i stigning af værdien af 

grunden i ubebygget stand.”




Begge de omhandlede sager er indbragt for 

Højesteret, hvor der er begæret syn og skøn 

om værdien af ejendommen med og under de 

omhandlede arbejder.




I den principielle retssag om grundforbedringer 

SKM 2009.323.VL blev noget om et 

manglende syn og skøn ikke gjort gældende af 

ministeriet og landsretten henviste heller ikke 

hertil. Dette var heller ikke tilfældet i SKM 

2011.790 ØL, hvor der blev givet fradrag for 

anlæg af stianlæg og i SKM 2012.553ØL hvor 

der blev ligesom i SKM 2009.323. VL givet 

fradrag for tilslutningsbidrag til fjernvarme.




Fremtiden


Betydningen af syn og skøn (1) 

Skønnet er udøvet på et særligt kvalificeret 

grundlag af vurderingsmyndighederne 

Domstolene er mest bundet af syn og skøn på 

teknisk komplicerede områder, hvor retten ikke 

har noget selvstændig holdning til spørgsmålet.



Domstolene har således en selvstændig opfattelse 

af spørgsmål om markedsværdien ved 

salg af fast ejendom og ved udlejning heraf.



TfS 2000.183 H – betydningen af faktiske handler – 

præmisser: 

”Vurderingen (fra syn og skønsmanden) har ikke støtte i 

gennemførte handler på almindelige vilkår på Avedøre Holme 

eller i konkrete oplysninger om salgsudbud og kan derfor ikke 

være afgørende.” LSR – 400 kr. pr m2 - Skønsmanden 200 kr. 

pr. m2 

SKM 2011.515.BR – LSR 124 mio. kr. Skønsmand 105 mio. kr. 

Ej vægt på skønsmand – ej kendeskab til salgspriser af 

sammenlignelige ejendomme – værdiansættelse behæftet med 

bet. usikkerhed 

TfS 1997.416 VL – værdiansættelse vanskelig – fejlmargin 40 

%



TfS 2006.733 VL 

”Skønserklæringerne er baseret på indhentelse af en lang række 

oplysninger om blandt andet konkrete handler i Sønderborg og 

andre byer i området og på skønsmændenes egne erfaringer. 

Skatteministeriet har trods opfordring hertil undladt at stille 

supplerende spørgsmål til nogen af de oplysninger, der indgår i 

grundlaget for skønsmændenes besvarelse , og det kan ikke 

lægges til grund, at skønserklæringerne hviler på et forkert eller 

ufyldestgørende grundlag . Der er endvidere en sådan usikkerhed 

om den rigtige opgørelse af grundværdien af de ejendomme, som 

Skatteministeriet har henvist til, at disse ikke kan tillægges 

bevismæssig betydning.”



Herefter lagde landsretten efter skønsrapporterne 

til grund, at der for en række af vurderingsmyndighedernes 

ansættelse var en sådan forskel mellem 

denne ansættelse og grundenes værdi opgjort 

efter vurderingsloven §§ 13 og 16, at ansættelsen 

lå udenfor rammerne af det skøn, der tilkommer 

myndighederne.


Andre retssager om ejendomsvurdering, hvor 

der har været syn og skøn 

TfS 2004.69 ØL (Fritz Hansen A/S) 

TfS 2004.561 H (Forskningscenteret ved 

Hørsholm) og 

TfS 2005, 125 H 

TfS 1998.303

ADVOKATFIRMAET POUL BOSTRUP - Danmarks Skatteadvokater

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?