Læs uddrag fra bogen her (pdf) - Modtryk

inde i garderoben hængte han sin lilla fløjlsjakke, den lange
hvide frakke og hatten.
Lidt senere gik de ud i parken. Hans far virkede fuldkommen
rolig, men ventede en rum tid med at sige noget. Det var
en gråvejrsdag med støvregn.
For det første, indledte hans far omsider, nærmede man sig
en situation, der kunne minde om franskmændenes forfølgelse
af huguenotterne i 1600-tallet, den moralske panik i London var
nu som et vilddyr. Lord Alfred Douglas, Oscar Wildes elskede
Bosie, havde rigtignok undgået fængsel og vanære. Men det
havde de kære cousins Henry James Fitzroy og Arthur somerset
jo også dengang for nogle år siden. En grimme historie, den
der såkaldte Cleveland street-skandale. Men hvorom alting
var, havde retfærdighedens mølle dengang ladet sig nøje med
at male nogle bordelejere og mere simple kunder i stumper og
stykker. At Prinsen af Wales’ søn slap ud af nettet, kunne næppe
undre. Men som sagt, også de kære cousins var sluppet med forskrækkelsen.
Nu var der imidlertid grund til at tro, at de lykkelige
tider – hvis man ville kalde dem det – var uigenkaldeligt
slut og helt seriøst frygte en tid med hæmningsløs forfølgelse.
Derfor ville nogle års studier i udlandet være en klog omlægning
af tilværelsen.
så langt havde Albie ikke haft et ord at tilføje eller indvende.
Hans fars skildring af situationen havde været lige så rolig, som
den var præcis.
De gik lidt videre side om side uden at sige noget, to spadserende
gentlemen, som man set på afstand ikke ville tro talte om
andet end det, gentlemen nu talte om, vejret, cricket og fasaner.
Det føltes, som om der ikke var så meget mere at sige. sagen
var åbenbart klar, og Albie var allerede begyndt at forestille sig
livet i Paris. Faderens næste træk kom derfor helt bag på ham.
“Jeg foreslår, at du i dine videre studier specialiserer dig i
maskinlære,” sagde han. simpelthen. stadig uforstyrreligt rolig
og i et tonefald, som var det netop bare vejret, de talte om.
– 19 –