Læs uddrag fra bogen her (pdf) - Modtryk

sverre havde specialiseret sig i lige netop jernbaner og Albie
i maskinlære, så emnet lå ligefor.
Albie slog ud med armene, strakte sig lykkeligt ugenert – de
havde hele førsteklassesvognen for sig selv – hævede højre
pegefinger i en af sine typiske gestus og formulerede problemstillingen.
“Hvad er det dårligste her, hvor vi sidder? Lad os begynde
med det. Hvad burde man forbedre med det samme, hvad er
det første, der falder en ind?”
“soden,” konstaterede sverre og pegede misfornøjet på sin
manchet. “Jeg tog en nystivet hvid skjorte på, da vi stod op
på The Coburg i morges. Nu holder den ikke til over middag,
er jeg bange for. Og så larmen og rystelserne, måske også den
lave hastighed.”
Albie tænkte sig lidt om, men nikkede så samstemmende. Dér
var der nogle presserende problemer at løse, ingen tvivl om det.
De begyndte med soden, sikkert den største gene, specielt
på en varm sommerdag som denne, hvor man gerne ville have
lukket i det mindste lidt op for vinduet. Lokomotivet blev drevet
af en kulfyret dampmaskine, og det var kulrøgen, der forårsagede
problemet. Man kunne altså gå to forskellige veje, enten
rense udledningen af kul ved hjælp af en form for filter, eller
– mere radikalt – skifte fremdriftsmiddel. De nye automobiler
kørte på olieprodukter. Der var også en vis emission ved
den forbrænding, men sammenlignet med kulrøgen fra et tog
var den ubetydelig. Teoretisk kunne man erstatte de kulfyrede
dampmaskiner med forbrændingsmotorer af samme type som i
automobiler, bare større. Hvad det ville betyde på omkostningssiden,
var en anden sag, kul var praktisk talt gratis i England.
Men på den anden side, som Rudolf Diesel havde konstateret
i sin afhandling Theorie und Konstruktion eines rationellen Wärmemotors
zum Ersatz der Dampfmaschine und der heute bekannten
Verbrennungsmotoren, gik over halvfems procent af energien tabt
i en dampmaskine. Det var et kolossalt energitab, og dermed
– 6 –