Læs uddrag fra bogen her (pdf) - Modtryk

også penge ud ad vinduet. Rudolf Diesels nye motor kørte, i
hvert fald i forsøgsudgaven, på jordnøddeolie. Unægtelig sværere
end kul at skaffe i tilstrækkelig mængde, men til forskel fra
kul ikke en endelig ressource, desuden renere og mindre sundhedsskadelig.
Dieselmotorer, altså?
Eller hvad med elektricitet? foreslog sverre. Rent og lydløst.
Udledningen af kul ville så være koncentreret til de kraftværker,
hvor man producerede energien. Dér ville det også være mere
rationelt at prøve at filtrere røgen.
De kastede sig straks over problemet elmotorer. Der fandtes
endnu ikke nogen, som var kraftfulde nok til at drive et helt tog,
men det kunne måske også skyldes andet end rent praktiske
problemer, for eksempel at ingen hidtil havde set behovet. Teknikken
var der jo, at videreudvikle den burde ikke være forbundet
med de store problemer. så var det straks sværere, hvordan
man fik distribueret elektriciteten fra produktionsstedet ud til
lokomotivet. Elledninger med transformatorstationer var allerede
en kendt og anvendt teknik, så langt ingen problemer. Og
hvis man nu forestillede sig en tredje, strømførende jernbaneskinne,
som lokomotivet optog energien fra via en mede eller
slæbesko på undersiden?
Dårlig idé. Bortset fra det rent metallurgiske problem med
den kraftige slitage på slæbeskoen – og den hvinen, der ville
komme fra den, apropos ubehagelige lyde! – så ville højspændingsledninger
på jorden på kryds og tværs af hele England
hvert eneste år koste måske hundred tusind kreaturer og ti
tusind børn livet.
Det var Albie, der kom med den knusende indvending.
sverre konstaterede med et suk, at man altså måtte tænke i
luftbåren distribution af elkraften.
De lod problemet med fremdriftsmiddel ligge og tog fat på
togets dunken og rumlen. Det var naturligvis skinnesammenføjningerne,
der forårsagede larmen. Hvad kunne man gøre
ved det?
– 7 –