Læs uddrag fra bogen her (pdf) - Modtryk

dyre kufferter og rejsetasker. Og selvfølgelig havde han ikke
ret meget forstand på heraldik, men han burde alligevel have
kunnet se, at våbenskjoldet på hestedroschens dør ikke bare var
et byvåben som på droscherne i Dresden. Han opfattede intet
af det, der burde være begyndt at dæmre for ham allerede ved
ankomsten til salisbury.
Måske var han fanget af sine stærke fantasier. Han havde
udmalet sig et billede, så tydeligt som et fotografi, af hvordan
der så ud hjemme hos Albie. Et billede af en fin gård på en bakketop,
omgivet af grønne, skrånende enge, en form for stuehus
med hvide kalkstensvægge og nogle lader og forrådshuse omgivet
af et par hundred græssende får, en fornem bondegård for
lidt bedre folk.
Deres vogn rullede snart ud på landet. Det var en næsten
helt skyfri sommerdag og forbløffende varmt, i hvert fald forbløffende
i forhold til, hvordan englændere havde det med at
brokke sig over vejret i deres land.
Albie førte først en kort, munter samtale med kusken på et
dialektpræget sprog, som sverre ikke forstod meget af. Men lidt
efter tav han og så ud til at synke hen i sine tanker.
De passerede mindst tre bondegårde, der svarede godt til
sverres forestillinger, og de kom igennem nogle idylliske landsbyer,
stenhuse, roser, stråtag; jo, England lignede virkelig England.
“Er der langt igen?” spurgte sverre, da de havde siddet så
længe i tavshed, at det begyndte at virke meget usædvanligt.
“Nej, mindre end tyve minutter,” svarede Albie. “Jeg har forberedt
en overraskelse til dig, det har noget at gøre med vores
arbejde. Jeg tror, den vil glæde dig.”
sverre vidste ikke, hvad han skulle sige. Hvis det var en overraskelse,
kunne han jo ikke spørge til den. Og Albie lød så underlig,
der var noget ved hans tonefald, han ikke kunne genkende.
De var lige kørt gennem en landsby, der tilsyneladende var
helt omgivet af en tre meter høj murstensmur. For at komme ud
– 28 –