Læs uddrag fra bogen her (pdf) - Modtryk

for nu var de nået hen til fortrappen til det aflange, hvide hus.
Albie holdt to nøgler op med en sigende mine, gav sverre den
ene og låste fordøren op.
“Her har du den overraskelse, jeg talte om,” sagde han, da
de trådte ind.
Hall’en var et forbløffende syn, så uengelsk som man kunne
forestille sig, måske mest tysk, muligvis hollandsk. Væggene
var hvidkalkede som i en protestantisk kirke og udsmykket
med litografier, der ledte tankerne hen på tekniske tegninger
og ingeniørkunst, iblandet enkelte dramatiske oliemalerier, der
vakte tilsvarende associationer, frembrusende lokomotiver,
vældige atlantdampere. Det hele lugtede af rengøringsmidler,
maling og nybyggeri. En hesteskoformet dobbelttrappe i lys
eg beklædt med ægte persiske tæpper førte op ovenpå. Lyset
og den moderne stil stod i grel kontrast til dunkelheden i det
gamle slot nogle hundred meter borte.
Albie åbnede en sidedør, og de trådte ind i et stort bibliotek
og arbejdsværelse med fire fuldt udstyrede tegneborde af
samme type som hjemme i Dresden.
“Biblioteket er velforsynet, du finder så godt som al teknisk
litteratur inden for vores områder, to tusind seks hundred bind,”
sagde Albie, gik hurtigt videre og åbnede den næste dør.
Dér, i den fjerneste ende af stueetagen, var der et fuldt udrustet
mekanisk værksted. Hvad som helst man udtænkte ved tegnebordene
i det tilstødende arbejdsværelse, kunne man straks
efter prøve at konstruere i virkeligheden herinde.
En vindeltrappe i værkstedets fjerneste hjørne førte op til en
stor salon indrettet som en blanding af klassisk herreværelse
og bibliotek med hovedvægt på skønlitteratur og humaniora.
Indretningen var i kontrast til det naturvidenskabelige bibliotek
nedenunder af mere konservativt tilsnit, med mørke træpaneler,
orientalske tæpper, et par palmer, marinemalerier på
væggene, en grammofon med en anselig pladesamling. I tilslutning
til herre værelset lå der fire gæsteværelser, enkelt indret-
– 34 –