You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
6<br />
Avnbøg, Carpinus betulus, har ikke været meget<br />
anvendt i by og landskab og med artens<br />
gode egenskaber, også i forhold til sygdomme,<br />
synes den at være noget overset, fortalte<br />
planterådgiver Svend Andersen der som sidste<br />
år havde fået lov til vælge årets bytræ.<br />
Avnbøg kan angribes af lus og spindemider,<br />
men det har mest betydning i planteskolens<br />
produktion. Træet er ellers sundt.<br />
Avnbøg er meget skygge- og vindtålende<br />
og det tolererer byluft. Den stiller ikke store<br />
krav til jordbunden, men trives dog bedst på<br />
bedre og veldrænet jord. Avnbøg har under<br />
almindeligt gode forhold en årlig tilvækst<br />
meget lig andre større træarter, cirka 50 cm.<br />
At træet ud over sin skyggetålende egenskab<br />
tåler kraftig beskæring og klipning, gør<br />
den meget velegnet til både hæk og pur. Til<br />
stammede hække bør der vælges træer med<br />
en naturligt udbredt vækst for at få en god<br />
og tæt opbygning. Tæthed fremmes ved klipning<br />
med let indadfaldende sideflader.<br />
Bruges avnbøg som træer i række, skal<br />
man være opmærksom på den naturlige variation<br />
i form og vækstkraft. Det kan til en vis<br />
grad imødegås ved at udvælge og plante<br />
større træer hvis habitus kan bedømmes.<br />
Kroneformen kan variere fra uregelmæssig<br />
ægformet til kegleform eller bredt hvælvet.<br />
Kronens grenbygning er uregelmæssig, ofte<br />
AVNBØG<br />
ÅRETS BYTRÆ 20<strong>10</strong><br />
Tegning: Sine Moos<br />
med en ret tæt forgrening af de unge tynde<br />
grene. Søjleavnbøgen ’Fastigiata’ har en meget<br />
stram kroneform. Kun som ungt træ er<br />
det søjleformet med spidse grenvinkler. Som<br />
ældre bliver kronen bred dråbeformet. Formen<br />
gør klonen velegnet som stammet træ.<br />
Avnbøg er naturligt udbredt i det meste af<br />
Europa, inklusiv de sydligste egne i Danmark.<br />
Der er ret stor individvariation i arten hvor<br />
træer i Danmark angives at kunne blive op til<br />
25 høje og over <strong>10</strong>0 år gamle.<br />
De cirka 5-9 cm lange blade er smalt ægformede,<br />
tilspidsede med dobbelt savtakkede<br />
rande og tydelige ribber. Bladets overside er<br />
mat og mørk grøn, undersiden lysere. Høstfarven<br />
er gul til brun. På unge træer og klippede<br />
hække sidder de brune blade tit langt<br />
hen på vinteren. Blomstringen sker ved løvspring<br />
med hanrakler inderst og hunrakler<br />
yderst på unge skud. Frugten er dekorative<br />
kæder af trevingede nødder. Barken minder<br />
om bøgens, men stammen er tit grovere med<br />
kamme og indfald. Veddet er meget hårdt.<br />
Hvis der ikke kronestyres er både arten og<br />
den podede søjleavnbøg tilbøjelig til at danne<br />
kraftige bundgrene. Det gør en senere<br />
opstamning umulig. Sådan er det dog med så<br />
mange arter, og det bør ifølge Svend Andersen<br />
ikke afholde én fra at udnytte avnbøgens<br />
gode egenskaber.<br />
træer - både slægter, arter og<br />
sorter. Generelt er valget traditionelt<br />
ret snævert med<br />
Tlia, Acer, Betula og Sorbus<br />
som dominerende slægter,<br />
men tendensen går imod et<br />
bredere baseret valg. Det kunne<br />
doktorand Henrik Sjöman<br />
fra Sveriges Lantbruksuniversitet<br />
fortælle på baggrund af<br />
undersøgelsen ‘Diversity and<br />
Distribution Diversity and Distribution<br />
of Urban Trees in<br />
Scandinavia’ hvor de ti største<br />
nordiske byer var med.<br />
Mest ros fik Malmø der før<br />
havde elm allevegne. Efter elmesygen<br />
har man lært lektien<br />
og satser på en stor spredning<br />
i valget af træer. I hvert fald<br />
på bynivau, for i den enkelte<br />
park kan man stadig finde noget<br />
der ligner monokulturer.<br />
Undersøgelsen viser også at<br />
artsdiversiteten er større i parker<br />
end i gader. Og det er ikke<br />
altid de samme arter og sorter<br />
man bruger de to steder.<br />
Det er ifølge Sjöman et problem<br />
at der kun er få hjemmehørende<br />
arter der passer i bymiljøet,<br />
og dem der, er rammes<br />
også af sygdomme. Derfor<br />
må vi også arbejde med eksoter,<br />
fastslog Sjöman der er<br />
med i et projekt hvor man ude<br />
i verden finder arter og sorter<br />
der kan passe i nordiske byer.<br />
På den måde kan man springe<br />
meget af selektionen over.<br />
Effektive vandingsposer<br />
Vandingsposer ser ud til at<br />
være en god måde at vande<br />
bytræer på, fortalte forsker<br />
Oliver Bühler for Skov & Landskab.<br />
Vanding med slange får<br />
hurtigt vandet til at flyde over,<br />
så kun en mindre del når rodklumpen.<br />
Især i grusbelægninger<br />
er det et problem. Det<br />
hjælper med en vandingsvold,<br />
men ikke altid nok. Og vandingssæt<br />
med drænslange<br />
gavner ikke stort. Selv med en<br />
1 meter lang <strong>10</strong>0 mm slange er<br />
kapaciteten kun 25 liter.<br />
Vandingsposerne kan rumme<br />
op til 75 liter pr. sæk og to<br />
kan tilmed lynes sammen.<br />
Vandet drypper langsomt og<br />
direkte ned i rodklumpen<br />
uden spild. Metodens fordel er<br />
bekræftet gennem en afprøvning<br />
i Københavns Kommune<br />
hvor man har målt større tilvækst<br />
hvor man har vandet<br />
med pose frem for traditionel<br />
vanding. Smukke er poserne<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/20<strong>10</strong>
Change language